Når mennesker bliver desperate, er de klar til at gøre ting, som måske ikke er så politisk korrekte, som man kunne ønske sig. Den følgende historie kan betragtes som en lærestreg til politikere, der ikke forstår, at dårlige beslutninger fra deres side kan medføre utilsigtede negative konsekvenser. I denne omgang er det den urealistiske tro på klimakrisen og nødvendigheden af hurtig grøn omstilling, der spøger. Konsekvensen f.eks. i Tyskland har været udbredt energimangel, og folk forventes at skulle fryse i deres hjem her til vinter – fordi der ikke er nok energi til rådighed til den nødvendige opvarmning.
Et alternativ til gasfyret er jo brændeovnen, og efterspørgslen efter brænde og træpiller er eksploderet i Europa. Her ser driftige forretningsfolk straks en gylden mulighed. Mangel medfører som altid stigende priser, og i tilfældet brænde er de steget til virkeligt attraktive højder for sælgerne. Resultatet er som forventeligt en kraftigt forøget skovhugst, fældning af træer, lovligt eller ulovligt.
Det har vist sig at gå hårdt ud over Rumænien, der jo ikke er så velorganiseret og myndighedsstyret som f.eks. Tyskland. Folk i Rumænien er begyndt at fælde skovene fra en ende af, og træet eksporteres ud af landet, ikke mindst til Østrig.
Herhjemme roser vores biomassefyrede kraftværker sig af, at de kun indkøber lovlige træpiller med certifikater på ”bæredygtigheden” og den klimaneutrale oprindelse. Det har jo så vist sig ikke altid at være tilfældet i praksis. Det er nævnt, at i perioden 2009-2015 havde 20% af det træ, der blev anvendt til energiproduktion i EU en udefinerbar oprindelse. I dag er det værre. Rumænien er storeksportør af træpiller, og ifølge lokale sagkyndige bliver mange af træerne fældet illegalt i fredede skovområder. Et andet benyttet trick er at angive for små mængder af fældede træer fra et lovligt område, for derved at få fældningen inden for grænserne af ”bæredygtighed”.
Officielt skulle Rumænien have fældet ca. 18 millioner rummeter pr. år, men der er mistanke om, at det rigtige tal måske er 20 millioner rummeter mere!
Mafiøse elementer har kronede dage. De er godt hjulpet af korrupte ansatte i de offentlige myndigheder, der står for kontrollen. Men Rumæniens skove har det ikke så godt.
Og igen ser vi konsekvenserne af den forløjede ”grønne omstilling”, hvor afbrænding af skov anses for ”klimaneutralt”. Før der tages et opgør med den og med den forhastede udfasning af fossile brændstoffer, har skovene ikke en chance.
Det er mindst 10 år siden jeg kunne lugte røg når jeg gik med hundene, nu er det hver aften. Folk som mangler penge, gør hvad de må for at få enderne til at mødes.
Problemet med skovhugst er ikke det største problem, men afbrænding af “ulovlig træ” såsom imprægneret, malet og bejset, MDF, huntonit, træsvæller med kreosot, osv.
I afrika er det afbrænding af plastic og andre frygtelige ting som bliver mere udbredt.
Klimahysteriet fører ikke kun til at ungdommer i vesten ikke vil have børn eller begår selvmord, men også til mærkbar forværring af miljøet
Ak ja
Jeg tillader mig at gentage min kommentar til et debatindlæg af Keinicke fra den 29. juli i år.
Lidt om den danske satsning på massiv afbrænding af biomasse i vores kraftværker, som jeg finder dybt umoralsk og et absolut fejlskud i den grønne omstilling. Selv Ida Auken har erkendt at dette tiltag nok ikke er bæredygtigt.
Danmark har med vedtagelsen af verdens mest seriøse klimalov ønsket at fremstå som foregangsland, som alle andre nationer skal se efter og gøre som vi. Derved kan Danmark trods landets lidenhed bevirke, at CO2 udledningen på verdensplan kan komme under kontrol. Den danske selvtillid fejler i hvert fald ikke noget.
Men hvis vi mener at alle skal gøre som os, hvordan skal det så gå med verdens skove ?
Hvordan skal vi f.eks. overbevise Bolsonaro om at han skal stoppe afbrænding af Amazonas, når vi selv tager ud i verden og fælder andre landes skove ?
EU har vedtaget at kontrolleret afbrænding af skov ikke medfører CO2 udledning. EU har udarbejdet standarder for dette og medfølgende certificeringsordninger, således at f.eks. Københavns Kommune trygt kan indkøbe træ i udlandet så længe den aktuelle skovejer skriver under på, at han vil genplante skoven og passe på den i de næste 50 år. Herved kan Københavns Kommune sætte CO2 udledningen fra Amagerværket til 0, hvilket er helt afgørende for kommunens plan om at blive CO2 neutral.
Dygtige journalister har allerede afdækket massiv svindel med den papirtiger EU har udviklet. Så jeg spørger igen. Hvordan skal det gå med verdens skove hvis alle gør som vi her i Danmark ?
Mikael Thau, jeg er helt enig. Hele denne “grønne omstilling” med dertil hørende dommedagsprofetier drives af simpel grådighed efter at tjene hurtige penge. Jo før befolkning og politikere får øjnene op for dette, jo bedre. Men det bliver nok lige så vanskeligt, som det var at bryde den katolske kirkes analoge opførsel for 500 år siden. Det er utroligt, at en (engang) veluddannet befolkning som den danske hopper på propagandaen. Måske skyldes det, at der bliver færre og færre selvstændigt tænkende mennesker.