På BBC’s hjemmeside kan man finde en noget alarmistisk artikel om Svalbard, der har oplevet en temperaturstigning på ikke mindre end 4 grader celsius over de seneste 50 år. Det er seks gange hurtigere end det globale gennemsnit. Overskriften på artiklen er da også: ”Svalbard: Kapløbet om at redde det hurtigst opvarmende område på Jorden”.
Først noget vrøvl om isbjørnene, som for længst er tilbagevist af bl.a. Susan Crockford:
Du skal have en riffel med, hver gang du forlader hovedgaden i Longyearbyen, øgruppens hovedstad, pga. faren for at møde isbjørne.
Den faldende mængde havis har reduceret deres jagtområder, hvilket betyder, at det er blevet sværere for dem at finde sæler. Så flere bjørne trænger ind i bebyggede områder på jagt efter føde, og de spiser nu rensdyr – ikke deres normale bytte.
Der nævnes noget om den forøgede forekomst af jordskred.
Du føler, at du er her på lånt tid. De vilde dyr og menneskene er nu i en kamp for at overleve.
Svalbard har faktisk en kulmine. Den forsyner øernes kraftværk med brændsel og der går også noget kul til eksport. Minen er selvfølgeligt kommet i søgelyset, kul er jo det mest klimafjendske brændsel, der findes. Der var derfor planer om, at den snart skulle lukkes, for at nedbringe Svalbards svimlende høje klima-aftryk.
Men nu har ejerne af kulminen besluttet at lade den fortsætte produktionen, set i lyset af den nuværende energikrise. Højere priser på brændstoffer gør minen mere profitabel.
Men det rejser spørgsmålet – hvis Verdens hurtigst opvarmende sted ikke kan opgive fossile brændstoffer, hvad håb er der så for alle andre?
Det lokale styre indrømmer, at man har været sent ude med klimatiltag. Men Svalbard er meget afsides, og det har været en stor fordel at være delvist selvforsynende med energi på den måde, og dermed uafhængig af import. BBC skriver:
Som mange samfund over hele planeten gør Svalbard simpelthen ikke nok ved klimaforandringerne og ikke hurtigt nok.
Vinklingen på BBC’s historie er helt klart, at Svalbard hurtigst muligt må lukke kulminen for at redde sit eget klima. De to ting har jo imidlertid ikke noget med hinanden at gøre, udslippet fra Svalbard har i sig selv ingen indflydelse på det globale klima, og temperaturen på Svalbard styres som bekendt primært af de store havstrømme og svingninger i Atlanterhavet og Barentshavet.
Paul Homewood fra Not a lot of People Know That kommenterer på BBC’s artikel. Homewood gør opmærksom på, at kulminen på Svalbard har været i drift siden år 1900, og da den åbnede, var det lige så varmt, som det er nu.
Lukningen af kulminen var alene begrundet i Norges ønske om at reducere sin klimabelastning, og der var vist ikke tænkt de store tanker om, hvor Svalbard så skulle få sin energi fra, ikke mindst elektricitet. Der er talt om import af kul, eller evt. olie. Længere ude på overdrevet har nogen nævnt en elledning ud fra fastlandet. Den bliver meget lang og meget dyr! Et andet forslag går på at fremstille brint og efterfølgende ammoniak på basis af vindmøllestrøm i Finmarken og så sejle ammoniakken til Svalbard som brændsel til elværket. Det bliver også dyrt.
Man kan godt blive bekymret for øgruppens fremtid, ikke pga. temperaturen, men fordi risikoen for en ødelagt energiforsyning synes ret overhængende.
Danish