Her er en artikel skrevet af A. W. Montford, der er forfatter til den meget læseværdige bog ”The Hockey Stick Illusion” om rekonstruktionen af fortidens temperaturer, kendt som hockeystaven, dens fremkomst og den berettigede kritik, den blev udsat for af f.eks. Steven McIntyre.
Montford beskriver begivenhederne i Kina i 1958, hvor Formand Mao lancerede sit Store Spring Fremad. Formålet var en lynhurtig omstilling af det kinesiske samfund fra primært at være baseret på landbrug til at blive en industriel supermagt. Midlet var bl.a. de små baggårds-stålovne, der blev bygget i titusindvis og hvor skrotjern, gamle redskaber, potter og pander skulle omsmeltes til nyt stål. Landet blev ryddet for træer for at skaffe brændsel til forehavendet. Det producerede stål var totalt uanvendeligt, da kvaliteten var alt for ringe.
Tilsvarende blev der gennemført store kunstvandingsprojekter, der var lige så dårligt gennemtænkte. Millioner af mennesker, der ellers var beskæftiget med fødevaredyrkning i landbruget, blev tvangsudskrevet til disse vanvittige projekter, og resultatet var et kollaps af fødevareforsyningen og udbredt hungersnød. Det anslås at mellem 15 og 55 millioner mennesker døde af sult. Montford skriver:
Det var en katastrofe af historiske proportioner. Det Store Spring Fremad var et forbløffende eksempel på helt uhæmmet ideologi – en sekulær religion uden rationalitet, uden menneskelighed og som ikke tillod nogen uenighed.
Men hvad er det, der sker nu? Vi er i fuld gang med at fjerne de fossile brændstoffer fra elforsyningen uden, at vi aner, hvordan vi skal håndtere svingningerne i de vedvarende kilders produktion – vi krydser bare fingre og håber på, at nogen vil opfinde et eller andet.
Vi installerer solceller i områder, hvor solen ikke skinner ret meget. Vi undertrykker den fossile industri, vel vidende, at vi ikke har noget, vi kan erstatte kul, olie og gas med.
Vi begynder at begrænse landbrugets brug af gødning, selvom vi ved, at det vil få høstudbytterne til at kollapse.
Montford sammenligner det, der sker nu, med Det Store Spring Fremad, men det er bare et grønt ét i stedet for et rødt. Men i løbet af de kommende måneder vil det stå klart, at vi er blevet vildført af en bizar anti-menneskelig kult.
Vores energisystemer er blevet så sårbare, at vi må forvente strømafbrydelser og rationering. Det kan godt være at almindelige borgere får noget erstatning af regeringerne, men vi svigter det erhvervsliv, som i sidste ende er grundlaget for vores økonomi, og det kan kun ende helt galt. Hvis ikke vi gør noget hurtigt, står vi over for en økonomisk nedsmeltning og måske social uro.
En artikel af Helen Raleigh er inde på noget af det samme. Hun uddyber det, der skete i Kina i 1958. Blandt andet skulle bønderne eksperimentere med nye metoder til dyrkning, dybere pløjning og såning af frøene tættere på hinanden. Intet af det virkede i praksis, og jorden blev bare endnu mere udpint. De lokale ledere turde ikke indrømme fiaskoen over for deres overordnede og indleverede overdrevne tal for høstudbytterne. Det havde så den effekt, at man fra centralt hold forlangte, at der skulle afleveres større mængder af korn til regeringen, og derved have bønderne slet ikke noget tilbage til eget brug og måtte sulte.
Raleigh sammenligner disse begivenheder med de nuværende forsøg på at gennemføre den grønne omstilling på et urealistisk grundlag og skriver, hvordan nutidens fortalere for den ”Grønne Revolution” er utålmodige over de langsomme fremskridt, der er med den vedvarende energi. På trods af kolossale beløb brugt på tilskud er den vedvarende energi stadigvæk ustabil og upålidelig. Den kræver i næsten alle tilfælde fuld backup.
Men i stedet for gradvist at udfase de fossile brændstoffer, har de grønne revolutionære lanceret deres egen version af Maos Store Spring Fremad. De sætter snævre tidsrammer for en fuldstændig udfasning af de fossile brændstoffer (inkl. kernekraften). Der tales om 50- 55% reduktioner i CO2-udslip allerede i 2030 (i Danmark som bekendt endnu vildere: 70 %).
Vi kan se resultaterne allerede nu, hvor de alt for tidlige lukninger af velfungerende kraftværker (kul- eller kerne-) nu har bragt vores energiforsyning i alvorlig fare med udsigt til en kold vinter her i Europa.
Raleigh slutter sit indlæg således:
Noget af det vigtigste vi kan lære fra Kinas Store Spring Fremad er, at katastrofale sammenbrud altid er en konsekvens af politikeres insisteren på at se bort fra fornuft, logik, sandheden og økonomi.
Blind tro har erstattet fornuft og indsigt. Tro, ikke bare på ”klimakrisen” fremkaldt af CO2-udledningerne, men også på ”Den Grønne Omstilling”, som hverken teknisk eller økonomisk er moden til at overtage vores energiforsyning på nogen som helst måde.
Danish
En fantastisk og rigtig sammenligning med “Det store spring fremad”- godt set Søren Hansen !
Jeg husker 70erne, da alle “de kloge” mente, at et socialistisk samfund ville medføre lykken for os alle. Som bekendt endte det med, at økonomien var ved at bryde sammen, og hele 80er-årtiet måtte bruges til genopretning. Desværre er det hele det vestlige Europa og USA, der er med på “klima-amokløbet”. Måske skal der et egentligt og tragisk sammenbrud i Europa til for at få øjnene op. Måske kommer oprøret fra Østeuropa. De har prøvet at leve i et autoritært ideologisk samfund og har formodentlig rygmarvsreaktioner mod det. Vi har været forkælede og tror, vi har råd til “det hele”. Et økonomisk sammenbrud i de forgældede syd-europæiske lande vil måske også, på en tragisk baggrund, kunne få realismen frem.