For godt et år siden var der store oversvømmelser i Tyskland, og vi fik at vide, at den megen nedbør og det vådere vejr skyldtes klimaforandringerne. Nu er den gal igen, ifølge medierne er der rekord-tørke i Europa og gæt engang! Det skyldes også klimaforandringerne.
Det kan man jo ikke bruge til noget, og derfor er det relevant at kigge på, om der er noget særligt ved de ekstreme vejrbegivenheder, vi har oplevet her i de senere år.
Det hedder sig f.eks. at vandstanden i Rhinen er lavere end nogensinde. Det passer så ikke, fordi den var lavere i 2018 og har mange gange tidligere været ramt af tørke, f.eks. i 2003. Kigger man på nedbøren i oplandet, er der ikke noget, der tyder på nogen langtidsudvikling. Fig. 1 viser den årlige nedbør målt ved byen Mainz. I 1940’erne var niveauet det samme som i dag, men der var så en top omkring år 2000, hvorefter mængden faldt igen. Der er ikke noget, der tyder på en akut klimakatastrofe i sammenhæng med stigningen af CO2 i atmosfæren.
Fig. 2 viser tilsvarende regnmængden i sommerhalvåret, april-september, den viser den samme udvikling som for den årlige nedbør.
Men er 2018 og nu 2022 ikke helt uden fortilfælde, og derfor et klart bevis på klimaforandringerne og de skadelige følger af vores CO2-udledninger? Det er de så ikke. Helt tilbage i 1540, hvor CO2-niveauet var lavt og klimaet køligt, havde man i store dele af Europa den værste tørke nogensinde. I 10-11 måneder kom der ikke en dråbe regn og floderne tørrede ud. Det endte naturligvis i hungersnød og mange dødsfald.
Siden da har der været mange tilfælde af tørke, og ind i mellem har de været ekstreme. Fig. 3 viser en oversigt fra en artikel af R. Gläser et al. over regnmængderne i perioden 1500-2020. Man ser, at de svinger voldsomt fra år til år, men der er ikke nogen tendens, hverken i opad- eller nedadgående retning. Tabel 1 viser tilsvarende en oversigt over mere alvorlige tørkebegivenheder op gennem årene. Der har været mange, men de er jævnt fordelt over årene, der er ikke noget, der tyder på, at der er blevet flere, eller at de er værre her i de senere år.
Tørke er ubehagelig, den hæmmer trafikken på floderne og går ud over høstudbytterne. Der er sågar et par kernekraftværker i Frankrig, der måtte standses pga. mangel på kølevand fra floderne. Men det vil være naivt at tro, at bare vi reducerer vores CO2-udledninger, så vil vi aldrig få tørke mere. Sådan hænger det ikke sammen.
Danish
Jens Olaf Pepke Pedersen har skrevet dette:
https://www.weekendavisen.dk/2022-34/samfund/sommertoerke-og-klimakrise
og
https://www.klimarealistene.com/2022/08/28/sommertorke-og-klimakrise/
Nobelprismodtager Pearl S. Buck var datter af amerikanske missionærer, levede stort set fra sin fødsel i 1892 til 1934 i Kina, hvorefter hun flyttede til USA.
I romanen “Den gode jord” fra det før-kommunistiske kina beskriver hun tørkerperioder af mindst samme dimensioner som de i medierne nyligt omtalte. Også år hvor floderne gik over brederne.
Det er en roman, der nok er skrevet ud fra hendes grundige research og egne oplevelser, samt fortællinger af hendes kinesiske barnepige.
Der er ikke meget nyt under solen
Tak for en fin aktuel artikel, der sætter nogle ting på plads.
Formentlig ved en fejl er forfatteren ikke angivet. Skulle det mon være Karl-Iver?
Det er undertegnede, men lige nu ser det ud til, at alle forfatternavne er forsvundet fra siden. Den lever sit eget liv, nogen gange. Vi kigger på det.