Her er en artikel, der udkom for nogle uger siden, men vi har ikke rigtigt før nu haft mulighed for at bringe dette sammendrag. Artiklen er skrevet af den navnkundige meteorolog Anthony Watts, som jo står bag den formentligt bedste klimarealistiske hjemmeside i Verden: WUWT. Så vi er i godt selskab her:
Anledningen var nogle alarmerende overskrifter i diverse klima-angste aviser, hvoraf det fremgik, at i marts måned var der målt rekordhøje temperaturer samtidigt på begge poler. I Antarktis var temperaturen således målt til at være 40 grader højere end normalt, mens Arktis var 30 grader varmere. Åbenlyst var hele Kloden ved at koge over.
Situationen i Antarktis var ”uden fortilfælde” og klimaforskerne var meget bekymrede for, at vi snart ville se klimaets totale sammenbrud.
Den rekordhøje temperatur på ”Nordpolen” var dog ikke målt her. Nærmeste målestation er i det nordlige Grønland, ca. 800 km væk.
Washington Post, der aldrig forsømmer en lejlighed for at bringe noget klimaalarmisme bragte en artikel, hvoraf det fremgik at det østlige Antarktis havde set temperaturer der var 50 – 90 grader over det normale. ”Varmen har slået alle rekorder og chokeret forskerne”.
”Denne hændelse er helt uden fortilfælde og har vendt alle vores forestillinger om det antarktiske klimasystem på hovedet”, udtaler en forsker.
Når man har læst det her, er man jo ikke et sekund i tvivl om, at Jorden er ved at gå under.
Fig. 1 viser en illustration fra en af de alarmerende artikler. Den viser temperatur-anomalier for Antarktis d. 18. marts. Det ser meget slemt ud.
Med småt kan man imidlertid læse, at billedet er fremkommet som et resultat af en computersimulation af temperaturen. Der er altså ikke tale om målte temperaturer, men derimod resultater fra en enkelt klimamodel.
Hvis man nu tager den samme models resultat bare fire dage senere (22. marts), får man resultatet vist på fig. 2. Nu er det pludseligt iskoldt i Antarktis igen.
Alt tyder således på, at resultaterne fra d. 18. marts bare var et udslag af en fejl i computermodellens resultater. Der er desværre meget få målestationer på indlandsisen i Østantarktis, så vi har ikke adgang til uafhængige og mere pålidelige data for området.
Fig. 3 viser så i øvrigt billedet for Arktis, også den 22. marts, hvor der tydeligvis er meget koldt og bestemt ikke nogen anledning til alarm.
Hvorfor bruger man modeller til at finde temperaturerne omkring Nordpolen og på Østantarktis? På Nordpolen er der kun havis, og hvis man placerer en (automatisk) station på den, vil stationen drive rundt med isen og være i fare for at blive skruet ned. Forholdene i Antarktis er meget vanskelige, hyppige snestorme ville f.eks. dække en stations følere og solpaneler og afskære den fra at måle noget som helst. Modellerne virker så som den bedste løsning.
Vi har ikke ret mange data om klimaet omkring de to poler, der er kun målt måske 40 år tilbage i tiden og det endda meget sporadisk. Derfor kan vi ikke på nogen måde skråsikkert udtale os om, hvorvidt noget er ”uden fortilfælde” eller ej. Det ved vi simpelthen ikke nok til.
Anthony Watts slutter med følgende opsang:
Videnskaben kan ikke med sikkerhed afgøre, om de kortvarige toppe i temperaturerne ved polerne var noget rigtigt eller bare et produkt at en computerfejl. Selv hvis toppene var rigtige nok, har de ikke noget med klimaforandringer at gøre. Klimaforandringer er en udvikling over minimum 30 år.
Og alligevel er klimaforskerne på én eller anden måde ”alarmerede” eller ”overvældede” af en enkelt dags vejr udregnet på en computer.
Forskere (og journalister) der bruger den slags vendinger, burde hellere holde låg på deres meninger, indtil de har nogle rigtige data, der kan underbygge deres postulater ”uden fortilfælde”. Carl Sagan sagde det helt rigtigt engang: ”Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinær dokumentation.”
Disse forskere, og de medier, der ukritisk eftersnakker dem, har ikke fremlagt nogen ekstraordinære beviser for at hverken Arktis eller Antarktis oplevede usædvanligt varme temperaturer. Modelkørsler er simpelthen ikke dokumentation.
Danish