Det bliver ofte fremført, at forskere fra det store olieselskab Exxon allerede tilbage i 1977 havde fundet ud af, at vores udledninger af CO2 ville føre til en katastrofal opvarmning af Jorden. Resultaterne blev selvfølgeligt undertrykt af Exxon’s ledelse, der havde dollartegn i øjnene og kun tænkte på profit. Hvis bare de ikke havde været så onde den gang, så havde vi undgået at komme i nærheden af den klimakatastrofe, der lurer lige om hjørnet.
Det er en behagelig forklaring, med skurke og helte, og i USA er den allerede grundlag for flere sagsanlæg. Desværre afspejler den imidlertid ikke særligt godt, hvad der egentligt skete den gang.
I 1970’erne var man mest nervøse over risikoen for global afkøling og muligheden for, at der ville komme en ny istid. Det var der mange skriverier i aviserne om.
1980’erne og 90’erne var primært præget af tvivl om spørgsmålet vedr. CO2’s rolle. Man havde lagt frygten for istiden bag sig og erkendte, at CO2 muligvis havde en vis drivhuseffekt og kunne føre til en opvarmning.
NASA’s James Hansen holdt sin berømte præsentation for USA’s kongres i 1989, hvor han redegjorde for, hvordan hans computermodeller forudså klimaforandringer, ikke mindst i form af tørke. Netop det år var præget af tørke, og det mente Hansen underbyggede hans påstande.
Generelt var videnskaben dog meget langt fra at være enig med ham, specielt kunne man ikke acceptere hans påstande om, at en enkelt varm sommer var bevis for, at den globale opvarmning allerede havde ramt os. Heri var Hansen ellers ”99 % overbevist”. Videnskaben delte heller ikke umiddelbart hans overbevisning om klimamodellernes troværdighed.
Selv IPCC formulerede sig meget forsigtigt i de første rapporter, og det var først i den anden hovedrapport fra 1995 at man begyndte med at tale om en ”skelnelig” (discernible) indflydelse af de menneskelige udledninger af CO2 på klimaet.
På den baggrund er det nok ikke rimeligt at forlange, at Exxon’s direktion tilbage i 1977 skulle have stoppet virksomheden med det samme – for at frelse Jorden.
Een svale gør ingen sommer. De engelsktalende lande har givetvis et tilsvarende ordsprog, af samme angelsaksiske oprindelse. Johannes Krügers bog “32 Myter” illustrerer enkelt, logisk og letforståeligt, hvordan især USA’s toneangivende klimaforskere synes at have glemt dette. De danske massemedier tilsvarende, siden bogen stort set er blevet tiet ihjel. Og hvad værre er, nogle fremtrædende yngre kolleger søger at give ham mundkurv på.