Grønnere verden

Her er en oversættelse af en meget interessant artikel, skrevet af Matt Ridley, om den grønnere jord – som følge af den stigende mængde CO₂ i atmosfæren. Der er også en tankevækkende teori om, hvad der bragte os fra istidens kulde tilbage til den nuværende mellemistid.

Midt i al snakken om en forestående katastrofe for hele Jorden, fremkaldt af udledninger af CO₂, glemmer man tit et andet faktum: Jorden bliver grønnere hurtigere end klimaforandringerne. Mængden af planter, der gror på Jorden, er vokset hvert år i de sidste 30 år eller mere. Beviserne kommer fra planternes væksthastighed og fra satellit-målinger.

I 2016 blev der offentliggjort en artikel, skrevet af 32 forfattere fra 24 institutter i otte lande. De havde analyseret satellitdata og konkluderede, at der havde været en vækst på ca. 14 % i mængden af grønt på Jorden over de seneste 30 år. Artiklen henførte 70 % af denne vækst til det stigende indhold af CO₂ i atmosfæren. Den ledende forfatter udtalte, at det svarer til at tilføre Jorden et kontinent af grønt med det dobbelte areal af USA.

Den grønnere Jord har haft indflydelse på alle økosystemer – fra den arktiske tundra til koralrev, til plankton, til tropiske regnskove – men viser sig stærkest i tørre områder som udkanterne af Sahara i Afrika, hvor ørkendannelsen nu i store træk er blevet vendt rundt. Det er fordi planter taber mindre vand i forbindelse med optaget af CO₂, hvis CO₂-koncentrationen er højere. I perioder med små regnmængder vil økosystemer og landbrug være mindre stressede pga. tørken ved slutningen af dette århundrede, end de er i dag.

Denne nyhed burde ikke være nogen overraskelse. Tusindvis af forsøg er blevet udført gennem mange år, hvor CO₂-niveauet er hævet omkring afgrøder eller i vilde økosystemer, og har forøget deres vækst. Ejerne af kommercielle drivhuse pumper normalt CO₂ ind for at sætte planternes vækst op. CO₂ er føde for planterne. 

Den grønnere Verden er gode nyheder. Den betyder mere mad til insekter og hjorte, til elefanter og mus, til fisk og hvaler. Den betyder større udbytter for landmændene; den har formentligt tilført landbrugets indtjening ca. 3 billioner dollars ekstra i løbet af de sidste 30 år. Så der skal bruges mindre arealer til at brødføde menneskeheden, og mere kan blive udlagt til vild natur i stedet.

Og dog bliver dette aldrig nævnt. I deres desperation for at holde frygten ved lige, gør aktivisterne, der lever af klimaskrækken, deres bedste for at undertrykke denne ubekvemme sandhed. Når de ikke kan undgå emnet, siger de, at den grønnere Jord kun er et midlertidigt fænomen, der vil ændre sig senere i århundredet. Beviserne for denne påstand kommer fra nogle få computermodeller, der er fodret med ekstreme antagelser, så den er ikke troværdig.

Det her nævnte biologiske fænomen kan også hjælpe til med at forklare istidernes kommen og gåen. Det har altid være en gåde, hvordan istiderne gradvist bliver koldere og koldere over titusindvis af år, hvorefter de pludseligt bliver varmere igen i løbet af få tusind år, hvorved de enorme iskapper over Eurasien og Nordamerika kollapser og Verden kommer ind i en lunere mellemtid, lige som den vi nu har nydt i ca. 10.000 år.

Forsøg på at forklare denne svingning er som oftest slået fejl ind til nu. CO₂-niveauet følger udviklingen, men det stiger først efter, at jordkloden begynder at varme op, og falder efter, at den begynder at køle ned, så det er ikke årsagen. Ændringer i Jordens kredsløb om Solen spiller en rolle, da iskappernes kollaps hænger sammen med særligt varme somre på den nordlige halvkugle, men kun nogle af disse såkaldte ”store somre” resulterer i smeltning af iskapperne.

Nyligt udtagne iskerner fra Antarktis synes endeligt at kunne udpege årsagen: Det hele handler om planter. Under istiderne falder niveauet af CO₂ i atmosfæren jævnt, fordi de kolde oceaner opsuger mere af gassen. Til sidst når niveauet så langt ned som 180 ppm – da den sidste istid var koldest – hvor planterne kæmper med overhovedet at gro, specielt i tørre områder og i højderne. Det resulterer i gigantiske støvstorme, der lægger en dyne over hele planeten, inkl. Antarktis, hvor mængden af støv i borekernerne viser en dramatisk stigning. Disse støvstorme gør iskapperne på den nordlige halvkugle mørkere og gør dem mere sårbare over for afsmeltning, når den næste ”store sommer” kommer. Istiden var en slem tid at leve i, selv i troperne: Kold, tør, støvet og med meget mindre planteliv end i dag.

Som Svante Arrhenius, svenskeren, der først målte drivhuseffekten, sagde: ”Med indflydelsen af den stigende mængde kulsyre i atmosfæren, kan vi håbe på at kunne nyde bedre og mere behagelige klimaer.” Nyd den nuværende Verdens frodige grønt og nyd det faktum, at de grønne planter ændrer sig hurtigere end den gennemsnitlige globale temperatur.

https://www.humanprogress.org/ridley-rejoice-the-earth-is-becoming-greener/