Ugebladet Ingeniøren havde for nyligt en artikel, hvor et nyt vedvarende-energi-projekt blev annonceret. Man vil opstille en kolossal sol- og vindfarm i Marokko og bringe strømmen til England via to kabler under havet. Kablerne bliver 3800 km lange. Et kæmpebatteri skal sørge for en stabil elforsyning i ”mindst 20 timer” pr. døgn. Prisen er anslået til 140 milliarder kr.
Bag ideen står et engelsk firma ved navn Xlinks, som består af en håndfuld forhenværende erhvervsledere. De påstår, at de kan gennemføre projektet helt uden økonomisk støtte af nogen art.
Heldigvis er der en del tal i omtalerne, så man kan kigge nærmere på sagen. Anlægget i Marokko skal bestå af 7 GW solpaneler og 3,5 GW vindmøller. Solpanelerne er ifølge Xlinks drejelige, så de kan følge solens gang over himlen. Det er naturligvis en meget dyr løsning, men den giver mere energi og dækker flere timer i døgnet med en rimelig produktion. Placeringen langt nede i Marokkos ørken skulle sikre masser af solskin, og solcellerne vil om sommeren efter sigende yde 3 gange så meget som tilsvarende i England og om vinteren 5 gange mere.
I Nordeuropa giver solceller i gennemsnit 10-12 procent i årligt udbytte. Produktionen om vinteren er kun ca. 10 % af, hvad man får om sommeren. Der vil således også i Marokko kunne forventes en del forskel mellem sommer og vinter. Samtidigt har man selvfølgeligt dage med skyer eller dis, hvor cellerne producerer mindre end på dage med høj sol.
Vinden i Marokko skulle efter Xlinks udsagn være meget stabil, præget af passatvindene, der kommer ind fra kysten. Den skulle især blive kraftigere om eftermiddagen, hvilket energimæssigt passer godt med, at solen er på vej ned. Alt det ser jo fint ud på papiret, men i praksis er vinden i Marokko lige så omskiftelig som vinden alle andre steder.
Vi har således et anlæg, der vil levere alt mellem 0 og 10,5 GW, hvoraf de engelske forbrugere dog kun kan modtage maks. 3,6 GW, pga. begrænsningen i kablets kapacitet. Men om natten vil forsyningen helt sikkert ligge under de 3,6 og når vinden er svag vil den ofte nå helt ned på nul. (Tabet i kablerne er i øvrigt opgjort til 9 %[i])
Her kommer batteriet ind i billedet. Det er planlagt til at være med en effekt på 5 GW og en kapacitet på 20 GWh. Det skulle sikre en ”stabil forsyning på 3,6 GW i mindst 20 timer i døgnet”. Det lyder jo lidt kryptisk med de 20 timer, men det har en naturlig forklaring.
Solcellerne kan forventes at levere op til de 7 GW i 8-12 timer pr. dag – når solen skinner. Men i den periode skal batteriet lades op, så det er klar til at tage over, når solen går ned. Hvis vi bruger knap halvdelen til opladning, får vi netop 3,6 GW til forsyningen. Batteriet vil herefter være ladet op til de 20 GWh på 5-6 timer. Derefter kan vi i teorien få nogle timer med alt for meget strøm, hvis der også er god blæst til møllerne. Den får englænderne dog ikke glæde af, da kablerne kun kan transportere de 3,6 GW. Så hvad der skal ske med den overskydende strøm, langt nede i ørkenen, er uvist.
Når solen går ned, og vinden løjer af, trækker man så på batteriet, og kan opretholde forsyningen til England fra batteriet i de 5-6 timer. Det vil typisk være fra senest kl. 8 om aftenen, og det betyder, at der vil være strøm til ca. kl. 1-2 om morgenen. Derefter må England klare sig på anden vis, indtil solen igen står op i Marokko.
Der er således ikke tale om nogen form for stabil strømforsyning. Ligesom med al anden vedvarende energi bliver det en meget varierende mængde strøm, der sendes afsted, og det er så op til modtageren at kompensere for manglende strøm i perioder. I tilfældet her, hvor kablet sætter en begrænsning på den maksimale mængde strøm, betyder det også, at en del strøm vil gå til spilde, på den ene eller den anden måde.
Investeringsprisen er, som nævnt, anslået til 140 milliarder kr. Det er nok lavt sat. Kablet er ikke billigt og alene batteriet vil, med en pris på 300 US$/kWh, koste ca. 40 milliarder kr.
Driftsudgifterne anses altid for at være lave ved den ”vedvarende energi”, hvor sol og vind jo er gratis. Men med drejelige solceller bliver der meget vedligehold – cellerne skal også vaskes med jævne mellemrum, da der er meget støv i ørkenen, hvilket er en stor udgift i vand. Hertil kommer, at batteriet i princippet helt skal oplades og aflades dagligt, dvs. 365 gange om året. Hvor længe holder det til det?
En alternativ løsning for England ville være at opføre et kernekraftværk eller to. Investeringspriserne her er meget usikre, p.t., men opgives til at ligge omkring 5000 EUR pr. installeret kW effekt. Det svarer til knap 40.000 kr./kW, eller 40 milliarder kr./GW. I projektet her har vi brug for 3,6 GW, hvilket ville give en pris på ca. 140 milliarder kr.
Det er jo samme pris som det noget optimistiske bud på Marokkoprojektet, og fordelen vil så være, at de 3,6 GW vil være til rådighed døgnet rundt, og der bliver hverken leveret for meget eller for lidt strøm. Kernekraften behøver ikke backup i form af kraftværker, der med kort varsel kan indsættes og kompensere for fluktuationerne i sol og vind, samt de manglende timer hver nat.
Man kan kun håbe, at englænderne kommer til fornuft inden Xlinks kommer alt for godt i gang med at bruge andre folks penge.
[i] Claus Felby, kommunikation på Facebook
Danish
Karin Egede: mon ikke, at de fleste (inkl. de unge) ønsker, at der træffes gode beslutninger med afsæt i solide beslutningsgrundlag?
Er det mon det aktuelle “we need to create fear” eller måske snarere “we need to argue”, der bedst fremmer rationel tænkning og solide beslutningsgrundlag?
Og apropos: Hvad er din respons på Søren Hansens indlæg og argumentation? Blot for at gøre det lidt konkret…
Jens Elkjær: Jeg for min part kan ikke tilslutte mig ideen om at bruge kernekraft – ej heller åbne flere uranminer! Tænk bare på alt det affald, som ikke kan deponeres i naturen!
Hvad angår batteridrift, så kommer der jo hele tiden ny teknologisk udvikling, hvor materialerne kan genbruges, så jeg tror på, at der nok kommer noget bedre, end det vi kender anno 2021.
Det bedste ville jo være, hvis man i mellemtiden har opfundet en ny måde at bruge bølge-vandkraft på fra havet. – Apropos: Rigtigt interessant, at Norge er ved at installere en flydende vindmølle.
Sjovt du spørger om “fear” eller “argue”….i lyset af den sag om FaceBook, der lige er på nyhederne. ….
Hvad der fremmer rationel tænkning og solide beslutningsgrundlag er i min optik et spørgsmål om følelsen af IKKE er være blevet manipuleret til at tro på noget, som ikke er konkret bevist.
Eksempel, at det er os mennesker, der er skyld i klimaforandringer!? – OK, vi mennesker er destruktive, forurener og ødelægger vort nærmiljø, luft, jord og vand, men klimaforandringer har der altid været, og i min optik lever vi i den sidste fase af den sidste Istid, hvor isen, som var vort “Køleskab”, da den eksempelvis dækkede de Skandinaviske lande, nu har trukket sig helt op til Grønland, hvor den smelter både nedefra p.g.a. Jordens indre varme og glohede magma, samt ovenfra p.g.a. Solen og den varme luft, ganske som det er sket utallige gange i hele Jordklodens eksistens, hvilket geologer kan bevidne! Derfor lader jeg mig ikke, som de unge mennesker, manipulere til at tro, at vi mennesker kan stoppe klimaforandringerne – men vi kan stoppe vores selvdestruktive forurening af luft, jord og vand og starte med for alvor at forberede os på at tilpasse os de kommende følger af forhøjet grundvand og havet! – Vi bør i min autodidakte optik bygge diger, sluser, kanaler og broer, der hvor byerne ligger lavest, samt stoppe nybygning på steder som ligger lavere end 15 meter over havets overflade, inklusiv skrotte den dårlige idé med at bygge en ø ved Nordhavnen, som bliver oversvømmet i løbet af no time…. Så derimod hellere bygge et stort dige med en flot høj sluseport fra Nordhavnen ud til Amager, hvor der kan være havnebad og mange søsports-aktiviteter, lystfiskeri, kanalrundfart, cafeer og etc…..børn, unge og ældre med rollator-udflugter!?
Nok for denne gang, måske du ikke fik svar på det du spurgte om, men….
A propos din kommentar om at der foregår en teknologisk udvikling indenfor batteriteknologien. Det gør der, men det gælder også indenfor kernekraft. Den er faktisk ikke engang særlig ny. USA havde det første thorium-baserede kernekraftværk i slutningen af 60-erne, men gik væk fra thorium og over til uran, af flere årsager. Måske hovedsageligt pga. ønske om fremstilling af atomvåben. Men thorium er på vej frem, både i Kina og Indien. Der er mange fordele ved denne teknologi. Den er betydelig sikrere (reaktoren ligger i smeltet salt), med en shut-off mekanisme som fungerer efter principper som er modsat af, hvad vi eksempelvis så ved Fukushima, hvor mangel på kraft til køleaggregaterne medførte en eksplosion da vanddampen nåede meget høje temperaturer. En thoriumreaktor vil gå i stå hvis elforsyningen svigter. Der er ekstremt små mængder affald, der er ingen gammastråling. Thoriumforekomsterne er ca 3 gange større end uranforekomsterne. Energitæthed er vigtig. Målt pr produceret energienhed har Michael Schellenberg beregnet, at der ved produktion med solceller skal bruges 450 gange større areal pr. energienhed end atomkraft. Der er heldigvis nogle smarte, også danske, løsninger på vej (Seaborg). Disse nye løsninger er ikke umiddelbart klar til markedet, og en fuld udrulning forventes nok først om 8-10 år. Men udviklingen er i gang, og flere vil komme til, efterhånden som det går op for politikere og meningsdannere, at vi kommer til at mangle store mængder energi, på trods af at vi plastrer jorden til med solceller og vindmøller.
Et batteri til 40 mia. Hvor længe holder det så?
Jeg tilslutter mig de unge menneskers råb om hjælp mod al den bla, bla, bla:
Hurra for en super god ide fra XLinks, fordi Marokko har jo allerede en kæmpe solenergipark!
Sahara har den optimale geografiske placering, hvor det er oplagt, at kunne videreudvikle en fælles solenergipark, med kabler til England og forhåbentlig resten af Europa…. hvis ikke der kan bygges noget tilsvarende i Spanien?
Som en anden revolutionær form for nytænkning, der vil kunne blive til gavn for Afrika, foreslår jeg, at man lader sig inspirere af den vandledning, der går fra Kina til Singapore, og planlægger at bygge en tilsvarende stor ferskvandsledning fra Europa til Afrika!
Alternativt og/eller senere hen gøre som i de arabiske lande, ved at bygge soldrevne afsaltningsanlæg etc., så man alle steder på jordkloden har det livgivende vand, både som drikkevand og til vanding af afgrøder…. og OBS: istedet for at bruge milliarder på destruktiv krigsførelse, ødelæggelse af gamle kulturer, drab på uskyldige og forurening af vor natur!!!
Tænk stort til gavn for alt levende på Jordkloden, fordi NATUREN og HIMMELRUMMET lader sig ikke tæmme, idet det er en evig EVOLUTION.
Singapore importerer sit vand fra Malaysia, der er lige ovre på den anden side af strædet. At Europa skulle begynde at eksportere ferskvand til Afrika er næppe nogen god idé, da vi jo generelt ikke har noget større overskud af rent ferskvand – og slet ikke i Sydeuropa. Så er det nok bedre i Sahara at gøre lige som det nævnes om Saudiarabien.
Men hjemmesiden her handler om klima og energi og ikke vand, og der synes ikke at være nogen grund til at karakterisere berettiget tvivl om variabel vind- og sol-energis egnethed til moderne elforsyning som bla bla bla.
OK, ja, det handler om klima, men der er jo på rigtig mange måder en naturlig forbindelse mellem klima og vand, liv og død, uanset udgangpunktet, selvom man i den akademiske verden ikke bør sammenblande emnerne…..undskyld. – Håber dog at man ved kommende COP26 lytter til de unges ønsker, herfra udtrykket bla, bla, bla, selvom jeg heller ikke kan tilslutte mig alt der, idet Klimaforandringer med solens påvirkning, i min optik, er naturlig Evolution, som klart kan ses i Geologien i Stevns Klint og Faxe Kalkbrud…..og det er et helt andet emne.
Det er da ca halv pris af vores danske kommende energiø i Nordsøen til anslået 210 mia kr.
Hverken briter eller danskere synes åbenbart sligt er uforeneligt med terror- og militære hensyn. Forbløffende. Begge nationer kan gøres ukampdygtige ved en enkelt mine eller bombe under vandet med de foreslåede fjerne energi kilder til brugerlandet.