Klimaadfærd, Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Klima-kreditkort

Big Brother is Watching You. Det er alle politikeres våde drøm at kunne komme til at styre borgernes adfærd ned i den mindste detalje. Det er jo ikke mindst af interesse i forbindelse med religiøst betonede spørgsmål, hvortil man nu må henregne hele klimasagen. Vi skal gøre noget ved klimaet alle sammen, og myndighederne skal skubbe til os – og tvinge os, når vi ikke makker ret.

Her er så en genial opfindelse – fra Sverige – med en funktion på dit betalingskort, så CO2-udslippet i forbindelse med dit køb bliver registreret. Så snart det hakkede oksekød er betalt, får dit regnskab et flot højrødt tal for dit griseri med drivhusgasser.

Opfinderne er ved at indgå et samarbejde med MasterCard, så systemet kan få udbredelse over hele Verden. De nye kort vil blandt andet have indskriften: ”Jeg tager ansvaret for hver eneste indkøb, jeg gør, for at hjælpe til med at beskytte Jorden.”

Perspektiverne er svimlende og overgår enhver klima-politikers vådeste drømme. Hver enkelt borgers klimaregnskab bliver løbende optalt – bogstaveligt talt fra minut til minut – og det giver muligheder for alle hånde indgreb.

I den milde ende er et fyfy-brev, der udsendes månedligt – ligesom elregningen. Men hvorfor ikke gå skridtet videre og automatisk blokere kortet, når én eller anden fiktiv CO2-kvote er opbrugt? Det kan blive lidt svært sidst på måneden, når man står nede i butikken og skal købe mad til sine børn, og det eneste, man kan få lov til at købe, er lidt slatne grøntsager.

Men hvad gør man ikke for klimaet?

https://www.climatedepot.com/2021/09/13/new-co2-monitoring-credit-card-enables-tracking-of-carbon-footprint-on-every-purchase-monitors-cuts-off-spending-when-we-hit-our-carbon-max-mastercard-un-join-forces/

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Ulrik Sylvest

    Endnu en god grund til at bruge kontanter.

  2. Michael Johansen

    Det er jo desværre endnu et skridt mod en reel implementering af det gamle Technocracy fra 1930’erne hvor al produktion og forbrug skal monitoreres konstant. En lignende tekst er også at finde i FN’s 17 verdensmål:
    #12: Ensure sustainable consumption and production patterns

  3. Hans Henrik Hansen

    “Her er så en genial opfindelse – fra Sverige – med en funktion på dit betalingskort, så CO2-udslippet i forbindelse med dit køb bliver registreret” – ‘funktionaliteten’ er tilsyneladende også tilgængelig i Danmark!:

    https://www.nordea.dk/privat/produkter/digitale-services/co2-tracker.html

    , men hvorledes ‘Åland Index Solutions’ i praksis udregner ‘aftrykket’ svæver vist indtil videre i uvishedens tåger!? 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*