Flere steder, f.eks. i Norge, hvor gletsjere og permanent snedække trækker sig tilbage, finder man overraskende nok redskaber og andre ting fra stenalderen eller middelalderen.
Det er åbenlyst, at mennesker har boet der, og dyr og planter har eksisteret, hvor der ellers har været dækket af is frem til vore dage.
Det betyder jo, at isen den gang, f.eks. for 4000 år siden, har været trukket længere tilbage, end den er nu. Det må jo så også betyde, at jordens temperatur den gang var højere, end den er nu. Fundene viser, at sne og is er kommet og gået på de steder henover årtusinderne.
Det betyder jo så igen, at den opvarmning, vi observerer i vores tid, nok ikke er ”uden fortilfælde”, som man ellers ønsker at hævde.