Politikerne tror tilsyneladende fuldt og fast på en fremtid baseret på sol- og vindenergi. Den vil kunne forsyne hele samfundet i 2030 og til en billigere pris, end vi betaler i dag. Sidst har den engelske præmiereminister Boris Johnson været ude med sådanne påstande.
Realiteterne er selvfølgeligt noget andet. Vind og sol svinger mellem en stor produktion og ingenting. Det er ikke med dagens teknologi overhovedet muligt at etablere energilagre, der kan opfange og udjævne disse svingninger i forsyningen.
Hertil kommer, at vindmøller opfører sig anderledes på et elnet, de har ikke den samme stabiliserende virkning på spændingen, når der er pludselige udsving i forsyningen (fra møllerne) eller i forbruget.
Så sol og vind er ikke den gyldne energifremtid, som man vil gøre dem til.
https://www.thegwpf.com/rupert-darwall-suckered-by-big-wind-in-the-uk/
Danish
Lars Thomsen skriver
“Electro-fuel er den rette bærer af overskudsenergi i blæsevejr. Electro-fuel er hastigt på vej og vil efterhånden dække vore behov. Electro-fuel er kendt teknologi, vi kan lave det selv i Danmark, det er renligt og økonomisk overkommeligt.”
For nogen tid siden nævntes at regeringen ville etablere en årlig elektrofuel produktion på 250.000 tons benzin. Ca 1/20 af det danske forbrug.
Vi skulle også have virksomheder i Danmark, der behersker teknologien. Sjovt nok har vi intet hørt om , at disse har fremlagt projektforslag eller udført lobbyarbede for at komme i gang. Dog måske ikke så underligt. Jeg har talt med en del erfarne kemiingeniører, der alle ryster på hovedet ad ideen om at basere en produktion af elektrofuel på VE. (Ukontrollabelt) varierende energi.
Men cand. pharm. Lars Thomsen må vel efter mange års indsats og udarbejdelse af flotte brochurer være i stand til at fremlægge et gennemregnet projektforslag for et vindmølledrevet methanolanlæg?
Vi har i over 40 år haft en alternativ energi, der virker. Kernekraft. Rusland har f.eks. 29 VVER reaktorer, Finland har 2, der findes adskillige i østeuropa. 9 er under bygning og 19 planlagt.
Hver franskmand har 681 watt kernekraft til rådighed og hver tysker 103 (i 2019).
Hver franskmand udleder 4,5 t CO2 og hver tysker 8,2 (i 2019).
Det er iøvrigt svært at få øje på klimakatastrofen. Vi har f.eks. ikke hørt om svigtende nedbør i Mellemøsten, og der lever da også i Mellemøsten omtrent dobbelt så mange mennesker som for 30 år siden. Så klimaet må jo have artet sig nogenlunde
Edelig kunne det måske være interessant at notere, at afbrænding af fossile brændsler i årene 2010-2019 har tilført atmosfæren 411 milliarder tons kuldioxid, mens atmosfærens kuldioxidindhold kun er steget med 182 milliarder tons. 229 milliarder tons er altså forsvundet. Et stop for udledning af kuldioxid kunne altså føre til en årlig reduktion på 23 gigatons kuldioxid i atmosfæren. Hvilket i løbet af 34 år ville reducere kuldioxidkoncentrationen til 300 ppm. Så en “fossilfri Verden” er nok ikke en rigtigt god ide.
Medmindre atmosfærens kuldioxidindhold ikke har noget med afbrænding af fossilt brændsel at gøre?
Lars Thomsen, jeg deler ikke din optimisme mht. elektrobrændsel. Konverteringen fra strøm til brint og derefter til brændstof og tilbage til strøm koster 70-80 % af den oprindelige energi. Det betyder kolossale investeringer og ressourceforbrug og meget lidt energi i den sidste ende. Læs mere om det i bogen “Klimaplan 2030”, omtalt her på siden.
Electro-fuel er den rette bærer af overskudsenergi i blæsevejr. Electro-fuel er hastigt på vej og vil efterhånden dække vore behov. Electro-fuel er kendt teknologi, vi kan lave det selv i Danmark, det er renligt og økonomisk overkommeligt.
Det er klart at vind kun kan blive et supplement. Skulle vi dække DKs energiforbrug med vind, ville det kræve ca 15 gange så mange vindmøller (i øjeblikket dækker de ca 7% af vores totale forbrug) og en konstant vind!
Længere sydpå vil sol være relevant, men ikke i DK. Med hensyn til lagring viser dine indlæg 23 og 24/11 helt klart problemerne, som i øvrigt vil være de samme for atomkraft, som jo også producerer el. Mennesket bliver ganske simpelt pisket til at opfinde bedre batterier eller en effektiv måde at producere brændsel fra el på i fremtiden.
Hej Henrik,
Tak for din kommentar. Lad os bare antage, at Køge Bugt er 20×20 km = 400 km2. Du taler så om 5 meters dybde, men dybden i sig selv er jo ikke interessant. Vandet skal hæves op, således at du har en netto faldhøjde på et antal meter for alt vandet. I vores tilfælde kunne vi sige, at vi sænker havniveauet i Køge Bugt med 10 meter. Når vi så lader vandet fra Østersøen løbe ind, vil det have en faldhøjde på mellem 10 og 0 meter. I sidstnævnte tilfælde giver det meget lidt strøm, så for at få turbinerne til at fungere, skal vi nok have mere end de 10 meters vandsænkning. Men lad det ligge et øjeblik. Med 5 meters netto faldhøjde får jeg et energiindhold i lageret på 27 GWh. Det svarer til Danmarks forbrug af strøm i ca. 7 timer, så vi er ikke i nærheden af at tale om backup af den nationale forsyning.
Dæmningen bliver helt sikkert dyr, men dertil kommer de helt uoverskuelige konsekvenser for miljøet i et kæmpe område. Køge Bugt mere eller mindre tørlagt og uden noget naturligt havliv. Det er næppe en realistisk løsning.
Vandkraft kan bruges som energilager i bjergrige lande, hvor vi kan have højdeforskelle på mange 100 meter, men ikke i flade Danmark.
ENERGI-LAGRING
Er det VIRKELIGT SÅ SVÆRT at lagre energi?
Hvis man inddæmmede Køge Bugt, så ville der være masser af EL til rådighed:
Køge Bugt · Energi-lagring:
Der er 20 km på hver led. Ved 5 meters dybde giver det 13.888.889 kWt (=Tyngdepunkt*NS*ØV*Dybde*1000*10/3600000). Det giver så 1 dags forbrug for 1.584.201 gennemsnitsdanskere. Altså nogenlunde det antal, der bor i København og omegn.
Så teknisk set er det nemt at gemme energien. Men hvad koster en dæmning?
3.200 kWt/år/dansker fra https://sparenergi.dk/forbruger/el/dit-elforbrug.