Klima og religion

Til et møde om miljøet spurgte en foredragsholder engang: ”Hvor mange mennesker her tror, at Jorden er tiltagende forurenet, og at vores ressourcer er ved at være opbrugte?”

Efter at næsten alle havde rakt hånden op, spurgte foredragsholderen så: ”Findes der nogle beviser, jeg kunne give jer, der kunne få jer på andre tanker?” Der var helt stille, og han prøvede igen: ”Er der nogen form for information, jeg kunne give jer – hvad som helst – der kunne få jer til at genoverveje jeres overbevisning?”

Efter mere tavshed sagde foredragsholderen så: ”Undskyld mig, at jeg ikke er klædt på til at gå i kirke.”

Nutidens klimakirke har tre helt faste overbevisninger:

1. Menneskets indflydelse på klimaet er tydeligt og afgørende
2. Den indflydelse kan ikke være positiv eller gunstig, kun katastrofal
3. Global styring kan og skal løse problemet

Baggrunden for denne overbevisning er troen på, at naturen er opbygget optimalt. Inden mennesket greb ind, var jorden indrettet så perfekt som overhovedet muligt.

Det er den grundlæggende tese i dybdeøkologien. Den står i modsætning til den mere overfladiske økologi, hvor man ser på lokal forurening og overforbrug af ressourcer. Dybdeøkologien giver rettigheder til alle dyr og planter. Den lægger vægt på sammenhængene mellem alle systemer af liv på jorden og forkaster menneskelig fokus på os selv. Mennesket skal respektere naturen som et mål i sig selv, ikke som et værktøj til gavn for os. Vi skal elske dyr og planter lige så meget som vores egen familie. Så hvis man gør skade på planeten, er det det samme som at gøre skade på sig selv.

Dybdeøkologiens budskaber er kogt ned til følgende:

1. Trivsel for både mennesker og alle andre organismer på Jorden har værdi i sig selv, uafhængigt af om det ikke-menneskelige liv er nyttigt for menneskene eller ej.
2. Rigdom og diversitet af livet sikrer de ønskede værdier.
3. Mennesket har ingen ret til at reducere denne rigdom, med mindre der er livsvigtige hensyn.
4. Lige nu er menneskets indgriben i naturen alt for voldsom, og situationen bliver værre og værre.
5. Menneskehedens fortsatte trivsel vil forudsætte en betydelig nedgang i folketallet. Hvis resten af naturen skal trives, er sådan en nedgang nødvendig.
6. Politikken må derfor ændres. Ændringerne vil give strukturer i samfundene, der er radikalt anderledes end de nuværende.

Al Gore og andre har også været på banen med udsagn om vores dysfunktionelle samfund, der helt har mistet forbindelsen til naturen. Værre er det med en Bill McKibbern, der ser klimakrisen som bevis for at vi skal undgå at brænde noget som helst. Hans budskab, kogt passende ned:

”Forbrændingsalderen må komme til en hurtig afslutning”, uanset om det gælder olie til transport, naturgas eller kul til elektricitet, brændeovnen hjemme i huset eller udendørsgrillen. Vi skal end ikke tænde en tændstik.

Der er dog også folk med mere realistiske syn på sagen. Alex Epstein udtaler følgende om hele klimakrisen og naturen:

”Hvis godt og ondt defineres af menneskehedens velbefindende og fremskridt, må vi konkludere, at fossile brændstoffer ikke er et onde, der skal indskrænkes, men derimod et overlegent gode, der bør fremmes.

Naturen har ikke givet os et stabilt ufarligt klima, som vi nu gør farligt. Naturen giver os et klima, der altid er i forandring, som er farligt, og som vi må sikre os imod. Og drivkraften bag solide bygninger, opvarmning og afkøling til rimelige priser, hjælp i forbindelse med tørke og alt det andet, der skærmer os fra klimaets luner, er billig, rigelig og pålidelig energi, i helt overvældende grad fra fossile brændstoffer.”

Der advares mod at tro, at vi kan opstille en stabil og uforanderlig fremtid, bare vi lader regeringerne planlægge alt i detaljer og overlader styringen til dem. For at overleve skal vi være fleksible, innovative og klar til at tackle de udfordringer, som klimaet og naturen udsætter os for.

Det er interessante tanker, der viser, at hele klimasagen i høj grad hænger på troen om naturens grundlæggende godhed og balance, som menneskeheden nu har bragt i fare. Hockeystav-kurven over jordens temperaturudvikling er et godt eksempel på denne tankegang. Den påstår, at klimaet har været helt stabilt i flere tusinde år og ville have fortsat med det, hvis ikke det var for menneskenes indgriben med vores CO₂-udledninger.

Men sådan er det jo ikke. Naturen er hverken god eller ond, den er ligeglad. Den tilpasser sig konstant til ændrede omstændigheder, herunder et omskifteligt klima. Og klimaet har aldrig været konstant og uforanderligt, og bliver det heller aldrig, uanset hvad vi gør. Derfor ser Epstein rigtigt på sagen, og dybdeøkologi er noget fortænkt hjernespind.

https://www.aier.org/article/inside-the-church-of-climate/