CO₂-en der forsvandt

I alle de store planer for ”netto-nul” i CO₂-udledninger inden 2050 – eller 2045 – indgår der som regel nogle enorme mængder af CO₂, der skal opsamles og deponeres i undergrunden. Ikke mindst vores hjemlige Klimarådet taler om mange millioner ton årligt, der skal fjernes – for at ”redde” Planeten.

CO₂-opsamling er naturligvis nemmest, hvis den foregår fra skorstene på kraftværker eller industri, her er indholdet af gassen højt, måske op til 10%, og derfor er det en overkommelig opgave at skille den fra resten af røggassen. Men i takt med den grønne omstilling vil kraftværkerne blive lukket – også de biomassefyrede af slagsen, da biomassen skal bruges til noget mere vigtigt – og vi i øvrigt p.t. bruger alt for meget af den her i Danmark.

Så er der kun én udvej tilbage, direkte opsamling af CO₂ fra atmosfærens luft. Og her er der ikke ret meget CO₂, kun ca. 0,04%, så der skal pumpes enorme mængder af luft igennem udstyret pr. ton CO₂, vi vil fange. Indtil nu har der reelt kun været ét sådant anlæg i drift, Orca i Island, ejet af firmaet Climeworks. Det har vi beskrevet før, det har en planlagt kapacitet på 4000 tons CO₂ bortskaffet pr. år. Det er jo ikke meget, set i lyset af at de menneskelige udledninger på papiret nærmer sig 40 milliarder tons pr. år.

Climeworks har med succes solgt certifikater for alle de bortskaffede tons, det er dyrt, men det dulmer samvittigheden hos dem, der bekymrer sig om klimaet, og det kan medvirke til grønvaskning af velhavende firmaer. Det oplyses, at man inden 2030 forventer at halvere omkostningen pr. ton, til 400-600 US$/ton, eller op til 4000 kr./ton. Så kunderne skal helst være velhavende.

Climeworks har nu fulgt op på succesen og er ved at få gang i et nyt og meget større anlæg, Mammoth med en kapacitet på 36.000 tons/år.

Imidlertid kniber det gevaldigt med at nå de forudsete kapaciteter. Hvert led i processen viser sig at indebære tab af CO₂, og hertil kommer nogle udledninger af gassen i forbindelse med driften af anlæggene, hvor der skal bruges brændstoffer til diverse formål. Climeworks beskriver problemerne i detaljer, dog uden at sætte tal på.

Tallene kan man så til gengæld finde i mediet Heimildin, der har en temmelig afslørende artikel om Climeworks’ aktiviteter. Her kan man læse, at Orca-anlægget, der i perioden 2021-24 skulle have opsamlet ca. 12.000 ton CO₂, reelt kun har fanget 2400 ton, se fig. 1. I det bedste år nåede man knap 1000 ton.

Det er så lidt, at det ikke en gang kan opveje Climeworks’ egne årlige CO₂-udledninger, der i 2023 var på 1700 ton.

Det nye Mammoth-anlæg går det heller ikke så godt med. Den månedlige kapacitet skulle således nå ca. 3000 ton, men i anlæggets første 10 måneders drift fik man kun opsamlet 105 ton i alt.

Op mod 20.000 privatpersoner har af forskellige årsager købt CO₂-certifikater hos Climeworks (uvist af hvilken grund) til 7000-8000 kr./ton, men indtil videre må de have tålmodighed og vente på at ”deres” CO₂ rent faktisk bliver opfanget. Måske først om 10-20 år?

Heimildin oplyser at Climeworks blev grundlagt i 2009. I et interview i 2017 offentliggjorde de planer om allerede i 2025 at opsamle én procent af de globale udledninger – svarende til 400 millioner tons. De snakkede også om at omkostningerne pr. ton skulle ned fra de nuværende 1000 $/ton til ca. 100 dollars. Som vi har set, regner de nu med en pris op mod 600 $ i 2030.

Som nævnt flere gange er energiforbruget i forbindelse med opsamling fra luften meget højt. For det nye Mammoth-anlæg tales der om et elforbrug på 5000-6000 kWh pr. ton CO₂. Det ville med danske strømpriser betyde en udgift på 2500-3000 kr./ton alene til elektricitet.

Det kan ikke undre, at Climeworks’ økonomi har udvist bragende underskud, men hidtil har de kunnet holde sig flydende ved hjælp af store statstilskud fra diverse regeringer.

Som sagt før, så er CO₂-opsamling en af de mest nyttesløse aktiviteter inden for klimasagen, reelt er det bare at begrave pengene i undergrunden uden at få noget ud af dem.