De sidste tre års tragedie i Ukraine har på mange måder betydet en revolution i måden at føre krig på. Traditionelt var det flyvemaskiner, kampvogne og artilleri, der afgjorde sagen, mens infanteriet primært skulle forsøge at holde sig i live og så sikre de territorier, der var erobret, eller som skulle forsvares.
Nu er det missiler af enhver art, der totalt dominerer krigsskuepladsen. De langtrækkende missiler er dyre og mere sjældne, til gengæld er der sværme af raketter og droner med kortere rækkevidde. Mange af dronerne er fjernstyrede og de ser alt, hvad der rører sig på jorden. Et militært køretøj skal derfor være godt gemt hele dagen, og så må det flytte sig om natten.
Hvor russerne og ukrainerne er blevet mestre i de nye teknologier, kan man godt grue for NATO-landene, der i mange år har forberedt og udstyret sig til krig, som den var før. At man så i Europa samtidigt har sparet forsvaret ned til sokkeholderne, gør naturligvis ikke situationen bedre. Der er et kæmpe efterslæb, men der kommer penge på bordet nu. De skal så bare bruges rigtigt.
De vesteuropæiske lande bliver nødt til at satse voldsomt på luftforsvar. Indkommende missiler eller droner skal opdages tidligst muligt, og så skal man have udstyr til at skyde dem ned med. Primært bruger man radar til at spore truslerne med, og da missilerne som regel flyver lavt – for netop at undgå at blive opdaget – er der brug for radarsystemer, der kan måle aktiviteter i ned til 50-100 meters højde.
For Storbritanniens vedkommende er opgaven lidt lettere. Da landet er en ø, må ethvert angreb nødvendigvis foretages hen over havet. Det giver gode betingelser for radar, da der ikke er noget, der hindrer det frie udsyn.
Men Storbritannien har i de senere år satset kraftigt på havvindmøller, og der står allerede godt 3000 store møller rundt langs kysterne. Der er voldsomt ambitiøse planer om at opstille endnu flere havvindparker rundt om hele øen. Der bliver således masser af roterende vinger, netop i den højde, hvor fjendtlige droner eller missiler vil nærme sig. Vindmøllevingerne har allerede vist sig at forstyrre radarmålingerne voldsomt, og det britiske forsvar har udtrykt sin dybe bekymring.
Den britiske Labour-regering er helt forblændet af visionerne om ”netto-nul” og vil ikke acceptere den mindste modstand mod de store planer. I stedet har man valgt at afsætte 1,5 milliarder pund til at prøve at finde løsninger på problemet. Blandt forslagene på bordet er f.eks. avancerede computerprogrammer, der kan ”sortere” de forstyrrende signaler fra møllerne fra, speciel maling på møllevingerne, så de er mere usynlige for radaren, eller bare et skift til mere avanceret radarteknologi.
Der er ingen garanti for, at noget af alt det her vil virke, så de mange penge kan meget vel ende med at være totalt spildt.
Det svenske forsvar har befundet sig i en tilsvarende situation, med store planer for opstilling af havvind langs landets østkyst. Hele 14 havvindparker var på tegnebrættet, men nu har den svenske regering af forsvarshensyn aflyst de 13 af dem.
Sverige er truet ikke mindst fra den russiske Kaliningrad-enklave, hvorfra missiler kun vil have en kort flyvetid over Østersøen. Som en svensk talsmand udtalte: Uden møllerne vil vi måske have 2 minutters responstid – med møllerne bliver den reduceret til ét minut.
Svenskerne har allerede eksperimenteret med de løsninger, som den britiske regering pusler med, og konklusionen er helt klart, at der ikke er noget af det, der duer.
Der råbes naturligvis op om behovet for mere elektricitet og mindre forbrug af russisk gas, men Sverige har i forvejen sin vandkraft og kernekraft og har slet ikke noget akut behov for flere vindmøller. Og konklusionen er da også klar, de 13 parker bliver ikke bygget. Til gengæld er der en trøstpræmie til det grøn-omstillings-industrielle kompleks, idet regeringen har givet grønt lys til en park mere i Kattegat, den vender jo ud mod andre NATO-lande, og herfra forventer man ikke de store trusler.
Hatten af for svenskerne, der har prioriteterne i orden og skam til briterne, der er totalt fortabt i ”netto-nul”-drømmerier.
Danish