Eventyr eller videnskab?

Kip Hansen har på WUWT skrevet et essay om begrebet: ”Fortællingen”, der bruges i kommunikation, men som også har fundet vej ind i videnskaben, f.eks. når det drejer sig om klimasagen. Her følger et uddrag af Hansens mange gode betragtninger:

En fortælling er sin simpleste udgave bare en gengivelse af en historie eller historien selv. En fortælling er netop det, hverken god eller dårlig, det er bare en måde at tale eller skrive om et eller andet.

Men der er en anden betydning af ”Fortællingen”, hvor min definition er: Et påbudt sæt retningslinjer for den overordnede historie som skal bruges i forbindelse med enhver nyhed vedrørende et konkret emne. Retningslinjerne indeholder påkrævede formuleringer, konklusioner og en bevidst drejning hen imod et bestemt foretrukket synspunkt. Redaktører af et medie kan således definere, hvordan emnet skal præsenteres.

En sammensværgelse vedrørende nyhedsformidlingen af klimaet, bestående af nogle universiteter og medier, afholdt en konference i juni 2022 for at definere en national fortælling for klima-indslag, som bagefter skulle følges af alle de involverede medier. Disse 2022 overordnede retningslinjer så ud som følger:

1. Klimaet er en krise.
2. Den amerikanske Green New Deal [nye grønne aftale, red.] er en plan for mobilisering af USA for at afværge klimakatastrofen og undervejs skabe millioner af grønne job. Planen har massiv folkelig opbakning.  
3. Klimaet er vor tids største historie.
4. Journalister skal skubbe på advarslen om, at menneskeheden kun har 12 år til drastisk at nedskære udledningerne af drivhusgasser. Ellers vil vi stå overfor en katastrofal fremtid, hvor hundreder af millioner mennesker globalt vil sulte, blive hjemløse, eller noget endnu værre. Vores civilisation står over for sin udryddelse.

I kan nok genkende disse fortællinger ved læsning af jeres lokale aviser eller i nyhederne på TV, eller hvis I lytter til radioen. Det er meget lettere for journalister, uanset mediet, at bruge en forud defineret fortælling fremfor at kaste sig ud i rigtig original journalistik. Det er lettere, når man får at vide af redaktøren, at man skal skrive en historie om en konkret oversvømmelse og understrege, hvordan den er et eksempel på klimakrisen.

Herefter beskriver Hansen hvordan samme fænomen kan iagttages, når det drejer sig om lægevidenskaben og sundhed. Han nævner historierne om plast:

Her går man frem gradvist og elegant, men med skadelige resultater. Et aktuelt eksempel er ”Plastik er skadeligt for helbredet”. ”Plastik findes overalt”. ”Plastik er fundet i menneskenes …”

Her er Fortællingerne selv blevet til historien. Hvordan sker det? Hvordan bliver Fortællingen til historien?

Fortællings-baseret fremstilling af dokumentation

Alle med magt og indflydelse kan skabe en Fortælling, uanset om det er mediefolk, rige mennesker eller regeringskontorer. (Andre mennesker kan så skabe en Modfortælling). Lad os droppe alle de politiske Fortællinger, hvilke jeg finder kedsommelige, hvor andre mener at de er underholdende. I stedet kigger vi på de videnskabelige Fortællinger – de, der driver videnskaben fremad.

Bare at skabe en Fortælling betyder ikke, at den vil overleve i lang tid eller få en vid udbredelse i offentligheden. For at få en Fortælling til at vokse og opnå magt over de folk, der har penge, medier og så offentligheden, er det nødvendigt at gå i gang med at skabe Fortællings-baserede kendsgerninger.

Dette lykkes inden for videnskaben ligesom det lykkes for journalister i medierne. Man starter med Fortællingen. Lad os sige: ”Plastik er skadeligt”. Så kan man kigge rundt i laboratoriet og sige til sig selv: Hvordan kan jeg påvise at ”plastik er skadeligt” i forbindelse med min nuværende forskning? Lige nu er det på mode i videnskaben at finde mikroplastik i enhver og alle ting (ja, de kigger efter, og påstår at have fundet kunstig nanoplast i størrelserne 1 nanometer til 1 mikrometer).

Der er så mange under-Fortællinger til ”plastik er skadeligt”, at næsten enhver forskning, der har den mindste berøring med emnet plastik, let kan blive smedet sammen med Fortællingen, således at den ender som fortællings-baseret dokumentation for at ”plastik er skadeligt”. Især nu, hvor man overalt finder fortællings-baserede beviser på det ”faktum”.

Kan I se det? Fortællingen kommer først. Så skabes der nogle resultater, der understøtter Fortællingen. Der er masser af eksempler vedr. plastik, f.eks. ”Dødsfald fra hjertesygdomme globalt koblet sammen med kemisk stof, der udbredt anvendes i plastik”.

Selvfølgeligt er den største andel af den klimavidenskab, der rammer overskrifterne i medierne, netop det: Resultatet af Fortællings-drevet fremskaffelse af dokumentation. Tænk på World Weather Attribution [Verdens Vejr-Sammenkædning”, red.], en organisation der alene er skabt for at skaffe dokumentation til støtte for Fortællingen om klimakrisen.

Lad være med at forveksle arbejdet med at finde dokumentation med processen med at fremstille dokumentation. Det er to helt forskellige aktiviteter:

Normal videnskab vil forløbe som følger (groft forenklet):

1. Gør en iagttagelse – se noget, der belyser ét eller andet
2. Stil et relevant spørgsmål
3. Opstil en teori, eller en forklaring, der kan efterprøves
4. Forudsig noget, på basis af teorien
5. Afprøv forudsigelsen (ved at gennemføre forsøg eller målinger, der evt. kan modbevise teorien – som Karl Popper ville gøre det)
6. Gentag processen, brug resultaterne til at skabe nye teorier eller forudsigelser.

I overensstemmelse med Fortællingen ville man derimod gøre følgende:

1. Start med en allerede modtaget Fortælling, der siger at X må forårsage Y (”Idet klimaforandringer kan føre til oversvømmelser, er det en logisk følge, at alle oversvømmelser er forårsaget af klimaforandringerne”)
2. Stil spørgsmålet: ”Hvilke beviser kan jeg finde eller konstruere, der vil understøtte Fortællingen?”
3. Ved hjælp af modeller og statistik – og på basis af eksisterende databaser (med omhyggeligt udvalgte data) – eller ved opbygning af nye skræddersyede databaser – skabes der dokumentation, der ser ud til at underbygge Fortællingen
4. Offentliggør en artikel, der konkluderer, at dine resultater underbygger Fortællingen
5. Gentag.

Hvor mange gange har I ikke læst eller hørt, at ”varmere luft kan rumme mere fugt/vand” (hvilket er sandt) blive brugt som dokumentation for at et tilfælde med kraftig regn blev forårsaget af opvarmningen fra klimaforandringerne?

Dokumentation fremskaffet med baggrund i Fortællingen bruger ofte fakta, der ser ægte nok ud, til at skabe såkaldt dokumentation for bredere, ofte usande eller vildt overdrevne Fortællinger.

Konklusion

1. På mange videnskabelige områder i dag er dokumentation fremskaffet på basis af en Fortælling blevet gængs praksis, og den fylder videnskabelige tidsskrifter med artikler, der underbygger nogle påtvungne eller foretrukne overordnede Fortællinger.
2. Fortællingsbaserede resultater er en allestedsværende forvrængning af videnskaben – og bør blive udfordret ved enhver lejlighed.
3. Nogle gange kan det være svært at gennemskue. For at beskytte dig selv må din Kritisk Tankevirksomheds-knap være skruet helt op.
4. Videnskabsfolk skal være specielt forsigtige med ikke at falde i den fristende fælde: Hvis jeg kan fremskaffe noget dokumentation, der underbygger Fortælling X, vil min artikel med lethed blive optaget i et anerkendt tidsskrift, og jeg vil få flere bevillinger. Alternativet er, hvis jeg kommer med dokumentation, der går imod en påtvunget eller populær Fortælling, så ender den i arkivskabet og mine bevillinger tørrer ud.  

Ja, det er åbenlyst, at en masse moderne klimaforskning mere er motiveret af ønsket om at påvise den farlige globale opvarmning og underbygge nødvendigheden af en hurtig grøn omstilling – fremfor bestræbelser på at gøre os alle klogere.