Fiaskoen er fuldbragt. Myten om, at elektricitet fra vindmøller er billigere end al anden strøm, er nu endegyldigt aflivet. Et stort flertal i Folketinget har netop vedtaget, at energiminister Lars Aagaard bemyndiges til at tilbyde statsstøtte i forbindelse med de tre påtænkte havvindprojekter. 2 GW i Nordsøen og 1 GW ved Hesselø i Kattegat. De skal være klar i hhv. 2032 og 2033.
Regeringen kan således tilbyde havvind-selskaberne en fast pris i de næste 20 år, i en såkaldt Contract for Difference-aftale. I alt er ministeren bemyndiget til at bruge op til 55 mia. kr. på aftalerne over hele aftaleperioden på de 20 år. Udbuddet bliver nu en ren økonomisk dyst mellem investorerne. Den, der kan klare sig med den laveste støtte, vil vinde. Det bliver interessant.
På sin hjemmeside skriver Klima- Energi- og Forsynings-Ministeriet følgende om de nye 3 GW:
Danmarks behov for grøn strøm kan dermed blive dækket et godt stykke ind i en fremtid, hvor der bliver behov for mere strøm til flere formål som elbiler, datacentre og produktion af brint. Det er afgørende i en tid, hvor Danmark skal kunne klare sig selv med sikker grøn energi uafhængig af andre lande.
Aftalepartierne har valgt at lytte til opstillerne af havvind og til markedet, der har været præget af usikkerhed og stigende omkostninger. Markedet har efterspurgt større fleksibilitet, og at staten skal påtage sig risikoen for udviklingen af elpriserne.
Opslaget er interessant, fordi repræsentanter fra alle partierne, der er med i aftalen, får lov til at udtale sig. Det afslører primært, hvor lidt de ved om elproduktion og havvind.
For Det Konservative Folkeparti er det en mærkesag at få mere vedvarende energi for at styrke den grønne omstilling og gøre os uafhængige af russisk gas, samtidig med at danskerne får billigere strøm i hjemmet. Derfor er vi med i aftalen, hvor vi har arbejdet for at sikre elektrificering og fremme lagring af grøn energi.
Det kan da godt være at strømprisen på papiret bliver billigere, men med statsstøtten betaler vi jo bare over skatterne i stedet. Ved en konservativ politiker ikke det? Ved han heller ikke, at man ikke kan ”lagre” energi i nogen målestok, der batter noget?
TV2 beskriver de økonomiske detaljer: Aftalen går på, at der afsættes 27 milliarder til støtten, men ministeren bemyndiges til at bruge helt op til de 55,2 mia. kr. Det forventes samtidigt, at vindmølleselskaberne skal betale 57 mia. kr. til investeringerne.
TV2 påpeger, at hvis regeringen når helt op på de 55 mia. vil ordningen her vise sig at være dyrere for statskassen end den Grønne Trepart, der kun beløber sig til 43 mia. kr.
Dansk Erhverv er meget begejstrede, og taler som alle andre om, at vi skal gøre os ”uafhængige af russisk gas”. En forslidt frase, der ikke har meget med virkeligheden at gøre. Dansk Erhverv har en vicedirektør for klima m.v., der udtaler:
Hvis vi skal opnå energiuafhængighed og indfri klimamålene, så kræver det en samlet tilgang til energipolitikken. Det er derfor positivt, at dagens aftale også eksplicit nævner efterspørgselssiden – herunder elektrificering, lagring og anvendelsen af direkte linjer til fx datacentre og brintproduktion.
Heller ikke her er der den store indsigt i elektricitetsforsyningen. Lagring igen! Og hvordan skulle et datacenter, der skal bruge ultrastabil strøm døgnet rundt, kunne klare sig med en direkte linje til nogle vindmøller, der producerer med variationer fra time til time?
Nyheden vækker ikke begejstring hos alle i branchen. De folk, der opstiller vindmøller eller solceller på land, er vrede over den unfair konkurrence, der er tale om her. De er vel bange for, at med statsstøtten i ryggen vil havvinden kunne byde ind med lavere priser i de daglige auktioner over hvem, der skal levere. Det er jo især et problem på dage med megen vind og sol – hvor vi allerede nu får alt for meget strøm fra den ”vedvarende energi”.
Det glæder dog visse politikere, bl.a. Danmarksdemokraterne, der netop er gået med til aftalen, fordi den kan være med til at bremse udbygningen på land med grimme solceller og vindmøller.
Men hvad nu? Skal vi til at leve med meget højere elpriser i fremtiden? Det er der noget der tyder på. I en såkaldt ”analyse” kigger DR på fremtiden og påpeger, at staten kun kan slippe ud af forpligtelserne i forbindelse med støtteaftalen, hvis vi i fremtiden skal bruge meget mere strøm – til elbiler, varmepumper, brint osv. Det vil drive priserne op, men så kommer vi alle sammen til at betale over elregningen i stedet for over skatterne.
Så ideen om den åh-så-billige strøm fra vindmøllerne må vist endeligt lægges i graven. Gad vide hvornår Energistyrelsen vil erkende det, og opdatere deres Teknologikatalog med de latterligt lave fremskrivninger for prisen?
Berlingske citerer i øvrigt klimaministeren for en interessant betragtning. Vindmøllerne vil slet ikke bidrage til sænkning af det danske CO2-udslip, da vi allerede i 2030 forventes at have en helt CO2-fri elforsyning. Men så kan vi jo eksportere strømmen og hjælpe de europæiske naboer. Dvs. danske skattekroner skal understøtte f.eks. tysk grøn omstilling. Kan det blive værre?
Lad os slutte med at citere Paul Homewood, der har set nyheden og skriver med henvisning til Ed Miliband, den britiske klima- & energiminister:
Det ser ud til, at Ed Miliband har noget konkurrence mht. hvem, der er den største idiot blandt de europæiske grønne tosser.
Ligesom i Storbritannien er der ikke nogen, der har råd til at bygge havvind i Danmark, med mindre de garanteres groteske støttebeløb.
Så i stedet for at satse på energi, der er til at betale, har Danmarks egen Gale Miliband besluttet at gøre statsstøtten endnu mere grotesk, og tilbudt 55 mia. kr. over tyve år for at skaffe strøm til 3 millioner hjem.
Jeg gad vide, om han har fortalt de 3 millioner heldige, at deres regning for hans gavmildhed vil løbe op i 20.000 kr. til hver? Sikkert ikke, fordi det er jo ikke hans penge, vel?
Med sådan en regering er det ikke mærkeligt, at Danmark betaler nogle af de højeste elpriser i Europa!
Danish
Havvindmøller koster mere end det dyreste atomkraftværk.
Energiministeren og atomkraftmodstanderne påstår fejlagtigt, at atomkraft i de i dag anvendte former er dyrere end havvindmøller.
De nominelt 3 GW havmøller i Nordsøen, som regeringen har sendt i udbud med op til 55 mia kr i statstilskud, koster i alt op til 112 mia kr i investeringer, hvoraf virksomhedsinvestorerne i følge Berlingske 24/5 betaler 57 mia kr. Møllerne har 20-25 års levetid og leverer i bedste fald gennemsnitligt 50 % af kapaciteten eller gennemsnitlig omkring 1,5 GW svingende fra 0 til over 3 GW som vinden blæser.
Olkiluoto atomkraftværket i Finland på nominelt 1,6 GW og 93% kapacitetsudnyttelse leverer ligeledes gennemsnitligt 1,5 GW. Det blev sat i fuld drift i 2024, har 80 års garanteret levetid og er Europas største og dyreste atomkraftværk. Det kom efter store forsinkelser og budgetoverskridelser til at koste i alt 82 mia kr for levering af 1,5 GW, eller 82/1,5 = 55 mia kr, der leveres konstant og regulerbart.
Konklusion: Investeringsomkostningerne for de udbudte havmøller er op til 36% højere end for Verdens dyreste atomkraftværk.
Den bedste løsning er dog hverken at skaffe nævnte 1,5 GW mere strøm i elnettet med atomkraft eller med havmøller men med naturgas. Vi har masser af billig naturgas i Nordsøen og LNG på markedet. Naturgas kræver stort set ingen investeringer og kan tages i brug uden forsinkelse, fordi vi har masser af ubenyttet kapacitet i vore termiske værker. Det kunne være en midlertidig løsning Det er der bare ingen politikere der tør sige højt.
Peter Schoubye, civiliingeniør, Hørsholm. 53693705
Frede Vestergaard har i dagens Weekendavis (22/5 2025) et referat og en kommentar til dette havvindforlig (bag betalingsmur). Frede Vestergaard er uddannet cand.polit. og kan sin nationaløkonomi mv. Uden at overtræde copyright (forhåbentlig) slutter artiklen med følgende sætning: “Men vindmølleindustrien har altså kunnet få regeringens øre til investeringer, som uden støtte er tabsgivende. Ikke bare kommercielt, men også samfundsøkonomisk tabsgivende.” Eller med andre ord: investeringen hænger hverken sammen driftsøkonomisk eller for samfundet som sådan.
Der findes ikke nogen energikilder, der ikke skal have massiv statsstøtte.
Vindkraft var på vej derhen, men pga krig, forsyningsproblemer, er der nu fastsat en minimumspris, som staten sikrer. Omvendt vil staten så få indtægter istedet, når prisen er højere.
Måske en dag, når de modulære thorium reaktorer kommer på markedet, hvis det får en rimelig pris, vil atomkraft kunne supplere den grønne udvikling, men det er fremtidsmusik, som der kun kan gættes om på nuværende tidspunkt.
Vindkraften er ramt af højere priser på udstyret og ikke mindst af, at renten er kommet tilbage til et sundere leje, på nogle få procent fremfor det unaturlige nul.
Mht. til CfD-statsstøtten er der to mulige udfald: Enten skal staten betale alle milliarderne, eller også bliver elprisen væsentligt højere, end den er i dag. Ingen af de to muligheder er særligt attraktive, for borgerne eller samfundsøkonomien. Så havvind er bare dyrere, end man har villet bilde os ind.
Der er vel ikke tale om at ” bilde ind”, når forudsætningerne og stabiliteten i verden ændrer sig.
Vi taler om et forbrug på 36TWh årligt og en årlig støtte på forventet 1.5 milliarder kroner.
Prøv at regne lidt på hvordan det påvirker elprisen.
Man kan let regne ud, at de tre GW havvind vil få støtte på op til 25 øre/kWh for alt, hvad de producerer de næste 20 år. Det er så ud over prisen fra 2024, der var på 54 øre/kWh. Vi har således en havvindpris på minimum ca. 80 øre/kWh, der svarer meget godt til erfaringerne fra f.eks. England. At du så dividerer tallene op i resten af elforsyningen er jo bare manipulation – men ofte set, når man vil forsvare den grønne omstilling.
Det er sådan, at der garanteres en fastpris på el for de 3 GW. Når prisen overstiger denne, stryger staten gevinsten på overprisen, når prisen er under denne, betaler staten differencen mellem garanteret pris og nuværende timepris. Den endelige fastpris er stadigt ukendt. Det er et noget andet regnestykke end det ovenstående.
Som det ser ud lige nu, så vil elforbruget kun stige fremover, det betyder dyrere og dyrere strøm medmindre der udvides med mere VE.
De små modulære atom kraft reaktorer er ikke på markedet endnu, prisen er ukendt, så realistiske alternativer findes pt ikke.
Villadsen, du vil vist ikke rigtigt forstå, hvordan tingene hænger sammen. Til Boston Consulting Groups rapport, der blev udarbejdet efter fiaskoen i december, gav havvindselskaberne klart udtryk for, at den gennemsnitlige strømpris i 2024 ikke kunne dække deres udgifter. Det betyder, at prisen må højere op, og ud fra støttebeløbet på de 55-62 mia. kr. kan man regne ud, at det svarer til en mérpris på ca. 25 øre/kWh. Den pris skal selskaberne have i al fremtid, enten betalt af elkunderne eller af staten. Og hvis vi udbygger med mere havvind (30-40 GW ifølge Energistyrelsen), så bliver det til samme høje pris. En elpris på 80 øre/kWh er som nævnt ikke grebet ud af luften, den svarer til, hvad man har oplevet i England her på det seneste.
her er så dokumentation for, at afregningsprisen er som følger:
Der aftales en fast pris, hvis prisen er under fastprisen betaler staten difference mellem fastpris og timeprisen.
Omvendt, når prisen er over fastprisen, så betaler producenterne til staten difference mellem timeprisen og fastprisen.
Der er derfor ikke tale om et tillæg til de eksisterende priser, som Søren Hansen mener.
https://www.kefm.dk/Media/638832650590201457/One-pager%20om%20stttemodel.pdf
OK, her kommer så mit sidste svar, hvorefter vi stopper diskussionen. Villadsen behøver ikke at forklare mig hvordan en CfD virker. Pointen i hele sagen her er, at med sidste års elpriser kunne vindmøllevirksomhederne ikke se nogen mulighed for at tjene penge. Det vil de naturligvis heller ikke kunne i de næste 20 år. Derfor skal gennemsnitsprisen op – og her med de ca. 25 øre. Udgangspunktet for CfD-aftalen bliver derfor f.eks. prisen på de 80 øre/kWh. Er markedsprisen lavere, betaler staten, er den højere, skal vindmølleejerne betale. Men det betyder, at elprisen helst skal blive der oppe, og så får vi alle dyrere elektricitet. Jo flere havvindmøller der bygges, desto værre bliver situationen.
Det er sådan set budskabet i en nøddeskal, jfr. rapporten fra BCG.
Kære Søren
Du skriver “Myten om, at elektricitet fra vindmøller er billigere end al anden strøm, er nu endegyldigt aflivet”. Det vil jeg kalde misvisende. For det første: Sætningen kunne opfattes, som om det skulle glæde os klimarealister, at få ret, når vi må imødese den endelige politiske kapitulation: statsmonopol på produktion af energi. For det andet: Myten er ikke aflivet hos de politiske aktører såsom de konservative, der plaprer lystigt videre om, “at danskerne får billigere strøm i hjemmet”. I min optik vil myten først dø, når storebrorstaten ikke kan skaffe pengene og danskerne i hobetal går fallit. Som optimist vil jeg ikke udelukke, at det politiske system vil beslutte, at den grønne omstilling er slut og skal skrottes.
“Uafhængige af russisk gas”.. Det er vi jo allerede. Nordsøen leverer mere end vi bruger.
Det er besynderligt så ofte den løgn “Uafhængige af russisk gas” igen og igen nævnes, det har aldrig nogensinde fundet sted, folk kan da selv regne ud det giver ingen mening. Alene Tyrafeltet har leveret stabilt landets totale gasforbrug siden 1986 og tilmed også eksporteret store mængder dog skiftevis også Vikingfeltet. Gasproduktionen kan formentlig levere endnu 100 års forbrug inkl. de 3 nyeste gasfelter i Nordsøen fundet siden 2017, hvoraf det ene døbt Svanefeltet er det hidtil største gasfelt nogensinde fundet på dansk område. Tyrafeltet er endnu ikke i fuld drift efter totalrenoveringen.
Som før nævnt, beviser det igen at vores politikere vil gøre alt for at køre landet i sænk hurtigst muligt.
Spørgsmålet er så hvem der betaler dem for at gøre det, for det må da være fysisk umuligt, at der findes så inkompetente eller ligeglade mennsker som bestemmer over andre og ligefrem bliver betalt for det.
“Ligesom i Storbritannien er der ikke nogen, der har råd til at bygge havvind i Danmark, med mindre de garanteres groteske støttebeløb”
– og det ser ud til, at Holland har gjort en tilsvarende erfaring!:
https://www.reuters.com/business/energy/dutch-postpone-offshore-wind-farm-tenders-due-low-interest-2025-05-16/