Det hører med til hele klimafortællingen, at Antarktis taber is hvert år, og tabet skal helst være accelererende, således at vi kan få sat noget skub på havstigningerne. Det ekstra vand kommer jo enten fra Antarktis eller fra Grønland + måske et bidrag fra havets varmeudvidelse, men det så vi for nyligt er ret beskedent. Så efterhånden mangler der noget vand, før historierne hænger sammen.
Og nu er den også gal med Antarktis. Et nyt studie, udført af nogle kinesiske forskere, er baseret på satellitmålinger, med hvilke man mener at kunne danne sig præcise billeder af mængden af is år for år. Kineserne anfører, at Antarktis i perioden 2002-2010 tabte 73,79 ± 56,27 gigatons (Gt) pr. år. Det accelererede til 142,06 ± 56,12 Gt/år i perioden 2011-2020. Men så vendte det, og for 2021-2023 er der tale om en tilvækst på 107,79 ± 74,90 Gt/år, jfr. fig. 1.
De kinesiske forfattere er naturligvis forsigtige og påpeger, at tallene dækker over et vist tab i Vestantarktis, hvor man har de mange gletsjere (delvist placeret oven på vulkaner), der så i de seneste år er mere end opvejet af ”unormalt store” snefald i Østantarktis.
Inden vi fortsætter, skal det slås fast, at alle disse tal naturligvis er helt absurde. To cifre efter kommaet giver udtryk for en præcision, der slet ikke findes i virkeligheden. Det fremgår jo også klart af de store usikkerheder, der nævnes: 74 ± 56 Gt, dvs. tallet kan være alt mellem 18 og 130 tons. Det er næsten det samme som at sige, at vi slet ikke kender tallet.
Nu skal man imidlertid være opmærksom på skalaen, der er lagt ud, så man får de mest dramatiske ændringer. Antarktis rummer i alt knap 25 millioner Gt is, og indretter man skalaen, så den går fra nul til dette tal, får man en kurve som vist på fig. 2. Der er absolut intet at se.
Så er det her noget, man overhovedet kan måle? Satellitterne bruger radar til at måle tykkelsen på isen, der i gennemsnit er 2 km tyk. Tabene, der har været tale om, svarer så til en reduktion af denne tykkelse på ca. 1 cm. Kan man overhovedet måle det over så stort et areal som Antarktis?
Vi har tidligere refereret andre forskere, der ikke har kunnet måle noget tab af is fra Antarktis, så der er uenighed om spørgsmålet.
Hvordan ved man i øvrigt nu, at snefaldene i Østantarktis er unormalt store? Det kan hænge sammen med, at havisens udbredelse omkring kontinentet er faldet siden ca. 2018, hvor den før var støt stigende gennem mange år. Er der tale om et eller andet naturligt omslag i vejrsystemerne? Og hvor meget sne faldt der for f.eks. 30 eller 40 år siden?
Antarktis er jo beskyttet af den store havstrøm, der cirkulerer rundt om hele kontinentet, og effektivt holder varmere vand nordfra væk. Temperaturen i Antarktis er heller ikke steget i mange år. Der er selvfølgeligt nu klimaforskere, der spår, at den havstrøm vil blive svækket, og så får vi alle de ønskede klimakatastrofer.
Måske, men John Robson citerer Javier Vinós for, at en svækkelse af den havstrøm tværtimod kunne medføre en afkøling af Jorden. Hvis varmen nordfra får adgang til Antarktis, vil den meget let kunne udstråles til Verdensrummet, fordi der ingen vanddamp er i luften her og derfor meget lidt drivhuseffekt. Men den cirkulære havstrøm ser dog p.t. ud til at være uforandret.
Det er ikke nemt at være klimaforsker, når ens resultater helst skal bekræfte historien om “klimakrisen” – og naturen så ikke vil makke ret.
Danish