Klimaet og social retfærdighed

Dr. Friederike Otto er kendt her på siden som en af ophavsfolkene til begrebet sammenkædning, eller på engelsk, Weather Attribution. Ideen er, at ethvert tilfælde af ekstremvejr, storm, oversvømmelse, tørke, naturbrand osv., er blevet værre pga. den globale opvarmning. På den måde er vi allerede nu blevet ramt af ”klimaforandringerne”.

I praksis arbejder Otto og hendes fæller med at udgive lynhurtige analyser, f.eks. i forbindelse med en orkan. Computermodellerne bliver sat i sving, og allerede efter få dage kan de fortælle, at orkanen blev et antal procent kraftigere – eller optrådte mere hyppigt – end i en Verden uden et forhøjet indhold af CO₂ i atmosfæren. Resultaterne bliver udsendt uden skygge af fagfællebedømmelse, og det er fordi, at offentligheden skal se dem, inden medierne har glemt den pgl. orkan igen. Der lægges ikke skjul på, at formålet er at få gennemtvunget en hurtig udfasning af brugen af kul, olie og gas.

Nu har Otto netop udgivet en bog med titlen Climate Injustice (”Klima-uretfærdighed”). I avisen The Guardian, blev der udgivet et redigeret uddrag fra bogen, og her kan man se eksempler på en bemærkelsesværdig tankegang.

Ottos hovedtese er, at det er de fattige, der rammes hårdest af ”klimaforandringerne”, og de er forårsaget af de riges forbrug af kul, olie og gas. Den 3. Verden lider under følgerne af koloniseringen fra Vesten (der dog ophørte for godt 60 år siden, men det er en hest, man sagtens kan trække ud af stalden stadigvæk).

Otto nævner som eksempel de store oversvømmelser i Vestafrika i 2022, hvor området blev meget hårdere ramt, end det ville være tilfældet, hvis det var sket ét eller andet sted i Europa. F.eks. havde der igennem mange år været planer om at opføre en dæmning i Nigeria, der kunne hjælpe med at styre vandmængderne i Niger-floden. Men der var ikke sket noget. Hvorfor?

Der er to hovedårsager til at infrastrukturen i Nigeria er så mangelfuld og ofte ikke-eksisterende: Den gennemførte ødelæggelse af de lokale samfundsstrukturer under den europæiske kolonisering og den ekstreme ulighed i befolkningen – ulighed mellem kønnene, mellem rig og fattig, mellem forskellige etniske grupper. Det er pga. af den slags forhold, at klimaforandringerne bliver til sådan et livstruende problem.

Vi må forstå, at Nigeria var paradis på jord før koloniseringen, hvilket dog ikke helt stemmer overens med de billeder af Afrika, som opdagelsesrejsende i starten af 1800-tallet kunne fremlægge. Og Nigeria er en rig olieproducerende nation, med masser af muligheder for at bygge dæmninger, hvis ikke alle pengene forsvandt i slendrian og korruption.

Men Otto har jo alligevel en fornuftig pointe i, at de store skader ved ekstremvejrs-tilfældene og dermed ”klimaforandringerne” mere er et resultat af fattigdom og dårlig infrastruktur. De ting er så til gengæld en følge af ”uretfærdighed”.

Men uretfærdighed er også åbenbar i en global skala. Klimavidenskaben er et område, der er domineret af hvide mænd, de fleste med baggrund i naturvidenskab, som primært gennemfører og styrer projekter, der er fokuseret på fysikken ved klimaet, men som ser bort fra mange andre aspekter. Det er derfor, at alt for få studier kigger på de globale samspil mellem sociale og fysiske ændringer i et klima under forandring.

Ja, typer som Michael E. Mann eller Stefan Rahmstorf er hvide og sikkert også onde…

Otto påpeger så, at f.eks. klima-COP-møderne aldrig har handlet om isbjørne. De har altid drejet sig om menneskeliv og økonomiske spørgsmål. Det kan ses ved debatten omkring klimamålet på maks. 2 graders opvarmning.

Mens målet inkluderer økonomiske beregninger over omkostninger og sparede udgifter, er det først og fremmest et politisk mål, der overhovedet ikke tager videnskaben i betragtning: Der har aldrig været et videnskabeligt studie, der forsvarede eller anbefalede et bestemt mål – og med god grund, fordi det i sidste ende er et etisk spørgsmål med den slags mål. Det kan udtrykkes ved et simpelt politisk spørgsmål: Hvor mange flere menneskeliv, hvor mange flere koralrev og hvor mange flere insekter vil vi tillade os selv at tabe i forbindelse med den kortsigtede fortsatte brug af billige fossile brændstoffer i den Vestlige Verden?

Otto kommer herefter ind på, at den 3. Verden også ønsker en bedre levefod gennem en bedre energiforsyning, baseret på kul, olie og gas. Her hævder Otto, at i den Vestlige Verden er det de fattige, der betaler for et lille antal rige menneskers livsstil – om det så er minearbejderne, der knokler, eller byboere, der udsættes for mere luftforurening fra de riges brug af privatbiler.

Hvem siger, at det, som sker i Vesten, er bedre og bør påtvinges resten af Verden?

Otto bør selv i London og er ansat som professor der. Hun har sikkert en fin levestandard, men det har måske ikke noget med sagen at gøre?

Guardian-artiklen slutter med følgende fyndige citat:

Vi ville stadigvæk have haft klimaforandringerne, hvis Europa ikke havde erobret nogen kolonier, men hvor menneskene uforandret havde brugt fossile brændstoffer – men tingene ville have set meget anderledes ud uden Vestens fortsatte koloniale tankegang. Skåret ind til benet er kolonial-fossile klimaforandringer ikke en klimakrise men en retfærdigheds-krise.

Tak for kaffe! Det er så nemt at være ”woke” og have alle de rigtige meninger, hvis man tillader sig konsekvent at ignorere de faktiske forhold i Verden.

Men lad os til sidst give ordet til Charles Rotter fra WUWT, der i sin omtale indledningsvist spidder The Guardian nådesløst:

Oh, Guardian, vores aldrig fejltagende orakel for elitens kvaler og cafe-latte-smurte retfærdighedssans, hvad har du tryllet frem denne gang? En ny revolution fra domkirken for følelsesmæssig klimavidenskab: Klimaforandringerne handler ikke mere om fysik, men er en ”retfærdighedskrise”. Ja, virkeligt! Overskriften på Friederike Ottos seneste værk hyler som en førsteårsstuderende med en megafon: ”Klimaforandringer er ikke bare et fysisk problem, men en retfærdighedskrise”. Ja, når dine modeller ikke simulerer virkeligheden, og dine forudsigelser falder hurtigere sammen end en tofu-burger på en texansk bøfrestaurant, så må du dreje historien væk fra videnskab og over til sociale problemer. 

Og så har vi vist fået nok.