Iberisk blackout

I forgårs blev Spanien, en del af Portugal og en bid af Frankrig ramt af et gigantisk strømsvigt, der for de flestes vedkommende kom til at vare i mange timer. 50-60 mio. mennesker blev berørt, og samfundene gik totalt i stå. Det er jo situationen beskrevet i romanen ”En grøn drøm”, men den finder sted i 2050, så i Spanien er vi 25 år for tidligt ude.

Men tilfældet her viste, hvad der sker i samfundet, når der pludseligt ikke er noget strøm. Trafikken gik i stå, fordi lyskurvene ikke virkede. Telefoner og internettet var afbrudt. Alle togforbindelser og metroer standsede. Folk måtte evakueres ud af metrotunnellerne, hvilket tog sin tid. Landmænd kørte ud til de standsede tog uden for byerne og forsynede passagererne med vand. Lufthavnene måtte stoppe enhver aktivitet, flyvninger, check ind, bagagehåndtering osv. Butikkerne kunne ikke modtage penge via betalingskort, og folk kunne ikke hæve kontanter nogen steder. Selv tennisturneringen Madrid Open måtte afbrydes.

Hospitalerne blev også ramt, men da de heldigvis har nødgeneratorer, kunne livsnødvendige funktioner opretholdes.

Strømsvigtet indtraf kl. 12.35 mandag, og først efter 10-15 timer havde de fleste folk fået strømmen tilbage. Men i visse områder varede strømsvigtet lige til tirsdag formiddag.

Fig. 1 viser den spanske elforsyning om mandagen, man ser det voldsomme dyk kl. 12.35, hvor elektricitetsproduktionen falder fra ca. 32 MW til under 10. Reelt lykkes det først efter kl. 19 at få forsyningen op over de 10 MW, og ved midnatstid var man kun nået ca. 16 MW. Først ved 5-6-tiden tirsdag morgen var produktionen tilbage til det normale og kunne følge med forbruget.

Men hvorfor gik det så galt? Et af de portugisiske elselskaber udsendte en meddelelse om, at det drejede sig om usædvanlige temperaturvariationer, der gjorde en 400 kV højspændingsforbindelse ustabil. Det lyder som lidt af en søforklaring, men i skrivende stund vides det ikke præcist, hvor det gik galt. Der har også været spekulationer om sabotage, men ingen beviser.

Fig. 2 viser frekvensen i det spanske elnet, og her ser man et pludseligt og katastrofalt dyk kl. 12.35. Frekvensen bliver derefter genoprettet, men det er opnået ved den massive udkobling af elproducerende udstyr.

Spanien var ellers uhyre tilfreds med resultaterne af sin ”grønne omstilling”, hvor sol og vind blot fem dage før reelt stod for 100% af elforsyningen. Solcellerne spiller her en stor rolle, som man kan se på fig. 1.

Fig. 3 viser fordelingen af de forskellige kilder kl. 12.30 om mandagen, dvs. bare fem minutter før udfaldet. Her ser man, hvordan sol og vind stod for 78% af forsyningen, 5% blev leveret af delvist ufleksibel kraftvarme og affaldsforbrænding, mens egentlige regulerbare kraftværker kun stod for 4%. Hertil kommer kernekraftværkerne med knap 12%, men de blev prompte afstillet som følge af sikkerhedsregler.

Som sagt vides det endnu ikke, hvad der forårsagede udfaldet. Der spekuleres i, at det kunne være en overproduktion af strøm fra de spanske solceller, som man ikke kunne få afsat hurtigt nok. Men det kan også være mere banalt: En lokal transformerstation eller en forbindelse, der har svigtet. Det relevante i vores sammenhæng er, at tilfældet har demonstreret, hvor sårbart et elsystem med så stor en andel af solceller og vindmøller er. Solceller kan slet ikke bidrage til at opretholde frekvensen på strømmen, og det er meget begrænset, hvad vindmøllerne kan udrette, lette og uregulerbare, som de er. I en traditionel elforsyning er det de tunge generatorer, der opretholder en konstant hastighed, og som hurtigt kan få tilført mere energi, hvis anden forsyning pludseligt falder ud, således at frekvensen opretholdes inden for de tilladte grænser.

Om mandagen kan vi ud af fig. 3 se, at der reelt kun var 4% af forsyningen, der var i stand til at yde denne regulering, og det var alt for lidt. Når det så begynder at ramle, er man nødt til at koble store dele af forsyningen ud, for at undgå endnu større ubalancer, der ville være livsfarlige for hele netværket.

Og herefter er pointen, at solceller og vindmøller ikke er i stand til at trække elforsyningen op på egen hånd. Fig. 4 viser situationen tirsdag, hvor man ser, at det primært er gaskraftværkerne, der får gang i forsyningen igen.

Hændelsen her er en advarsel til alle dem, der drømmer om ”netto-nul”. Vi kan ikke basere en stabil elforsyning på sol og vind. Det har Tyskland ellers store ambitioner om, og nu venter alle de sagkyndige på, at det bliver tyskernes tur til at få det helt store blackout. Forhåbentligt trækker de ikke Danmark med ned ved den lejlighed.