I forgårs blev Spanien, en del af Portugal og en bid af Frankrig ramt af et gigantisk strømsvigt, der for de flestes vedkommende kom til at vare i mange timer. 50-60 mio. mennesker blev berørt, og samfundene gik totalt i stå. Det er jo situationen beskrevet i romanen ”En grøn drøm”, men den finder sted i 2050, så i Spanien er vi 25 år for tidligt ude.
Men tilfældet her viste, hvad der sker i samfundet, når der pludseligt ikke er noget strøm. Trafikken gik i stå, fordi lyskurvene ikke virkede. Telefoner og internettet var afbrudt. Alle togforbindelser og metroer standsede. Folk måtte evakueres ud af metrotunnellerne, hvilket tog sin tid. Landmænd kørte ud til de standsede tog uden for byerne og forsynede passagererne med vand. Lufthavnene måtte stoppe enhver aktivitet, flyvninger, check ind, bagagehåndtering osv. Butikkerne kunne ikke modtage penge via betalingskort, og folk kunne ikke hæve kontanter nogen steder. Selv tennisturneringen Madrid Open måtte afbrydes.
Hospitalerne blev også ramt, men da de heldigvis har nødgeneratorer, kunne livsnødvendige funktioner opretholdes.
Strømsvigtet indtraf kl. 12.35 mandag, og først efter 10-15 timer havde de fleste folk fået strømmen tilbage. Men i visse områder varede strømsvigtet lige til tirsdag formiddag.
Fig. 1 viser den spanske elforsyning om mandagen, man ser det voldsomme dyk kl. 12.35, hvor elektricitetsproduktionen falder fra ca. 32 GW til under 10. Reelt lykkes det først efter kl. 19 at få forsyningen op over de 10 GW, og ved midnatstid var man kun nået ca. 16 GW. Først ved 5-6-tiden tirsdag morgen var produktionen tilbage til det normale og kunne følge med forbruget.
Men hvorfor gik det så galt? Et af de portugisiske elselskaber udsendte en meddelelse om, at det drejede sig om usædvanlige temperaturvariationer, der gjorde en 400 kV højspændingsforbindelse ustabil. Det lyder som lidt af en søforklaring, men i skrivende stund vides det ikke præcist, hvor det gik galt. Der har også været spekulationer om sabotage, men ingen beviser.
Fig. 2 viser frekvensen i det spanske elnet, og her ser man et pludseligt og katastrofalt dyk kl. 12.35. Frekvensen bliver derefter genoprettet, men det er opnået ved den massive udkobling af elproducerende udstyr.
Spanien var ellers uhyre tilfreds med resultaterne af sin ”grønne omstilling”, hvor sol og vind blot fem dage før reelt stod for 100% af elforsyningen. Solcellerne spiller her en stor rolle, som man kan se på fig. 1.
Fig. 3 viser fordelingen af de forskellige kilder kl. 12.30 om mandagen, dvs. bare fem minutter før udfaldet. Her ser man, hvordan sol og vind stod for 78% af forsyningen, 5% blev leveret af delvist ufleksibel kraftvarme og affaldsforbrænding, mens egentlige regulerbare kraftværker kun stod for 4%. Hertil kommer kernekraftværkerne med knap 12%, men de blev prompte afstillet som følge af sikkerhedsregler.
Som sagt vides det endnu ikke, hvad der forårsagede udfaldet. Der spekuleres i, at det kunne være en overproduktion af strøm fra de spanske solceller, som man ikke kunne få afsat hurtigt nok. Men det kan også være mere banalt: En lokal transformerstation eller en forbindelse, der har svigtet. Det relevante i vores sammenhæng er, at tilfældet har demonstreret, hvor sårbart et elsystem med så stor en andel af solceller og vindmøller er. Solceller kan slet ikke bidrage til at opretholde frekvensen på strømmen, og det er meget begrænset, hvad vindmøllerne kan udrette, lette og uregulerbare, som de er. I en traditionel elforsyning er det de tunge generatorer, der opretholder en konstant hastighed, og som hurtigt kan få tilført mere energi, hvis anden forsyning pludseligt falder ud, således at frekvensen opretholdes inden for de tilladte grænser.
Om mandagen kan vi ud af fig. 3 se, at der reelt kun var 4% af forsyningen, der var i stand til at yde denne regulering, og det var alt for lidt. Når det så begynder at ramle, er man nødt til at koble store dele af forsyningen ud, for at undgå endnu større ubalancer, der ville være livsfarlige for hele netværket.
Og herefter er pointen, at solceller og vindmøller ikke er i stand til at trække elforsyningen op på egen hånd. Fig. 4 viser situationen tirsdag, hvor man ser, at det primært er gaskraftværkerne, der får gang i forsyningen igen.
Hændelsen her er en advarsel til alle dem, der drømmer om ”netto-nul”. Vi kan ikke basere en stabil elforsyning på sol og vind. Det har Tyskland ellers store ambitioner om, og nu venter alle de sagkyndige på, at det bliver tyskernes tur til at få det helt store blackout. Forhåbentligt trækker de ikke Danmark med ned ved den lejlighed.
Danish
Fig.2
Frekvensen bliver derefter genoprettet, men det er opnået ved den massive udkobling af elproducerende udstyr.
Det må være bortkobling af forbrugere i.f.t. den idriftværende elproduktion?
Med tidsfølgemeldere i kontrolrummene – som registrerer ms – er det meget mystisk at der pt. ikke er meldt en forklaring ud på det store nedbrud. Måske skal der formuleres en “uskyldig” forklaring – for Søren Hansen har da helt sikkert ret i den forringede netstabilitet vind og sol medfører, når det stabile produktionsanlæg kun udgør 4%.
Det er ikke “luksus” at sidde fast i en pæn fyldt elevator i situationen!!!
Ingen tvivl om at alt personalet til netkontrolrummene har været aktiveret.
Mange ansatte har jo ingen erfaringer med at bygge nettet op igen efter så stort et nedbrud, idet det forekommer uhyre sjældent (eller gjorde).
Elproduktion og forbrug skal balanceres på plads igen, og alle områder skal være synkrone.
Det er ikke bare lige noget, man gør med venstre hånd.
Elsam afholdt i 80-erne kontrolrumskurser for ansatte i kontrolrummene – netop med henblik på reetablering af elnettet efter blackout.
Nu er det svært – med den opløsning der er på tiden for frekvenskurven – at se, hvor stort et frekvensfald der reelt er tale om. For mig at se ud fra kurven, – så er frekvensafvigelsen ca. – 150mhz. Det er i og for sig ikke nogen voldsom frekvensafvigelse. På de traditionelle centrale kraftværker herhjemme – vil det ikke føre til nødudkobling via generatorbeskyttelsen?
Spørgsmålet er – hvorledes er sikkerhedskoblingen for et atomkraftværk sammensat?
20. januar 2020 kl. 14:30 skete der et frekvensfald i det sydlige Tyskland, hvilket medførte et timelangt nedbrud af den del af det danske internet, der var koblet på servere, som stod i Sydtyskland. Det var ganske underholdende, at mine kollegaer alle sad uden forbindelse, mens jeg kørte på en dansk server. For at genoprette frekvensen, blev den italienske sværindustri koblet fra i en kortere periode, hvilket så vidt jeg erindrer næsten kom til at tage livet af et aluminiumsværk. Årsagen for frekvensfaldet var angiveligt et sammenbrud i en transformatorstation i Grækenland.
Claus vi har ikke folkevalgte ministre, de udpeges formelt af Kongen, reelt af statsministeren. Deres faglige kompetancer inden for deres område betyder intet, eksemplerne er legio, ministerierne er placerede på en rangliste, hvor statsministerposten er øverst, og kirkeministeriet nederst. Det er stik imod magtens tredeling, at ministre hentes i Folketinget, og at ministre udefra øjeblikkeligt stilles op i en kreds der normalt giver valg. Der er masser af eksempler på, at Staten ikke kan drive noget som helst, men jeg synes egentlig at el-forsyningen er så vigtig at det bør være fælles ansvar. Andelstanken eller de kommunale værker, og ikke profitjagende private aktører.
Hvis et medlem af Folketinget bliver minister, kan der være tale om, at ministeren er folkevalgt om end det er indirekte. Aagaard var ikke medlem af FT, da han blev udpeget 2022. Så det er ikke forkert, at sige, han er ikke folkevalgt.
Den 23. september 2003 oplevede det østlige Danmark også en strømafbrydelse fra 12:30 til 16:00 oplevedes på Sjælland og i Sydsverige en flere timer lang strømafbrydelse af elnettet.
Et google opslag henviste til Wikipedia, hvor det kunne læses, at strømafbrydelsen skyldtes især to faktorer:
På det svenske kernekraftværk i Oskarshamn blev en af de to reaktorer koblet ud på grund af en fejl i et kølevandsanlæg. Herved forsvandt ca. 1.200 MW fra elnettet.
Fem minutter senere fejlede en adskiller på en transformatorstation i Horred 50 km sydøst for Göteborg, hvorved blok 1 og 2 på Ringhals-værket blev koblet af elnettet. Herved forsvandt yderligere ca. 1.800 MW fra elnettet.
De danske kraftværker kæmpede i ca. 90 sekunder for at genoprette spændingen og især frekvensen, der nu var faldet voldsomt, hvorefter de alle blev koblet af nettet. Det tog flere timer at genoprette elforsyningen.
Øjenvidne fra Lissabon: Den mest skræmmende følgevirkning af strømsvigtet var at vandet også forsvandt (vandforsyningen bruger elektriske pumper – og har åbenbart ikke nødgeneratorer). Nogle supermarkeder kunne holde åbent med nødgeneratorer, men blev lynhurtigt tømt for flaskevand. Trækul blev også hamstret af folk som kun har elovn og elkomfur. Restauranterne måtte lukke (ingen vand), så man kunne ikke bestille mad udefra.
Hvis man bor i højhus (hvor strandede passagerer måtte hjælpes ud af de stoppede elevatorer) og med små børn er det skræmmende at være uden el og vand. Det samme kan ske i Danmark.
Forklaringen med unormale vejrforhold er ikke andet end varm luft. Desværre, når den korrekte forklaring kommer, vil den naturligvis være meget teknisk, og kun os nørder gider læse den.
Det er interessant, at atomkraftværkerne også koblede ud. Vi hører ellers altid her på siden, at a-kraft, især de små og modulære a-værker, er løsningen på alle vore energi problemer.
De kobler ud af sikkerhedsgrunde, da man ikke i tilfælde af forbrugsbortfald bare hurtigt kan skrue ned for dem under drift. De skulle jo nødigt blive for varme!
Dejligt med sagligt svar til de uoplyste. Tak.
Forudsætningen for en konstant frekvens er balance mellem produktion og forbrug. Hvordan kan ubalancen mellem produktion og forbrug være opstået? For at noget kan produceres eller forbruges, skal der være en spænding i netværket som drivkraft. Spændingen skabes via reaktiv effekt, som også skal balanceres i forhold til produktion og forbrug. En ubalance kan føre til uforudsigelige spændingsstigninger med risiko for kortslutninger og svigt af transmissionssystemer, ligesom der kan opstå en for lav spænding. For lav spænding i transmissionsnettet påvirker de underordnede distributionsnet, som normalt drives med spændingsstyring. Spændingsstyringen kompenserer for underspændingen i distributionsnettet, med det resultat, at spændingen i transmissionsnettet fortsætter med at falde, mens strømmen stiger, hvilket sætter yderligere pres på spændingen i transmissionsnettet. Indtil man opnår et ”point of no return” og nettet går i sort. Den lavere spænding reducerer samtidig transmissionskapaciteten i transmissionsnettet, hvilket bidrager til en ubalance mellem produktion og forbrug, frekvensen falder.
Leveringen af reaktiv effekt bestemmes på den ene side af spændingsniveauet i højspændingsnettet; den stiger og falder kvadratisk med spændingsniveauet og er ureguleret. På den anden side tilvejebringes reaktiv effekt fortrinsvis af turbinedrevne kraftværker; vindkraftværker kan også levere reaktiv effekt, hvis de er udstyret til dette formål. Solcelleanlæg giver ingen reaktiv effekt.
Et net, der overvejende forsynes af solcelleanlæg, skal have omfattende styrbare spole- eller kondensatorsystemer, der giver den nødvendige reaktive effekt afhængigt af belastningsforholdene. Uden spænding kan solanlæggenes frekvensomformere ikke levere den nødvendige frekvens.
I Tyskland påpeger klimaaktivisterne at atomkraftværker umiddelbart efter net kollapset ikke længere producerede elektricitet, mens sol- og vindkraft stadig leverede 7500MW. At sol og vind kan have været årsag til netsammenbruddet, ignoreres i denne sammenhæng. Men det betyder også, hvis tallene er korrekte, at 25 % af den Iberiske halvø ikke var ramt af blackout. Denne feed-in var kun mulig, hvis tilstrækkelig reaktiv effekt var tilgængelig til at skabe en spænding. Men hvordan blev denne reaktive effekt stillet til rådighed? Hvis højspændingsnettet har været ude af drift, kunne det ikke bidrage, og roterende kraftværker var næsten ikke tilsluttet nettet. Data i de viste grafer burde derfor ses kritiske.
Endnu er årsagen til dette blackout ikke klarlagt. Noget tyder på, at periodisk elektromagnetisk svækkelse i det globale magnetfelt over Nordatlanten med retning mod den Iberiske halvø har været medvirkende årsag. Folk der forsker i jordens magnetfelt ser en forklaring på denne periodiske svækkelse som følge af en tiltagende vandring af især den nordlige magnetpol.
Sol og vind i klassisk forstand er ikke hele forklaringen. Når jordens magnetfelt svækkes slipper kosmisk stråling ind i atmosfæren periodisk i stort omfang.
Som jeg skriver i artiklen, er den konkrete årsag til sammenbruddet relativt uvæsentlig. Det kan ske af mange forskellige årsager. Det interessante er, at elnettet ikke kan få gang i forsyningen igen – pga. den alt for dominerende rolle til solcellerne.
Efter energikriserne i 70’erne lærte Danmark, at vi skulle være selvforsynende, og at vi skulle have energilagre. Nu er det hele sat over styr.
Dengang, i 70’erne, må det have været folk, der vidste noget om elforsyningen, der bestemte eller blev hørt. I dag aner de bestemmende politikere ikke noget om, hvordan elforsyningen fungerer, og deres såkaldte “rådgivere”, som de lytter til, er i realiteten lobbyister for den variable energi (VE), såsom vind og sol. Der er ovenikøbet hentet en klimaminister ind, som ikke er folkevalgt, og som kom med mange års erfaring som lobbyist for vindmølleindustrien. Så bliver det meget meget vanskeligt at få gennemført en fornuftig og sikker elektricitetsforsyning af landet. Det er rekord-dyrt for landets borgere at bruge elektricitet, og bliver meget dyrere i fremtiden, hvis ikke man hurtigst muligt får droppet de urealistiske klimamål, som politikerne har sat sig for at nå – selvom de er fuldstændig nytteløse.
I de gode gamle dage sad der fagfolk i ministerier og styrelser, og politikerne havde ikke nogen “særlige rådgivere” (DJØF’ere med interesse for folkestemninger, men uden mod på selv at tage ansvar).
Løkke har nok haft en mellemregning med Aagaard som var nemt løst ved at give Aagaard en ministerpost, eller??
Bravo! En præcis beskrivelse af situationen. TAK!