Elmangel i USA

USA’s elforsyning er i stigende grad i vanskeligheder. Man har i mange områder ført en ganske aggressiv politik med satsning på solceller og vindmøller, og samtidigt har den amerikanske miljøstyrelse EPA arbejdet hårdt på at gøre livet surt for elværkerne, især de kulfyrede af slagsen. Nu blæser der nye vinde mht. det sidste spørgsmål, Donald Trumps regering arbejder målbevidst på at få stækket EPA og igen tillade, at de regulérbare kraftværker kører så meget som muligt.

Der er nemlig hårdt brug for strømmen. Der er sket en vis elektrificering af udvalgte aktiviteter, men hovedproblemet er indførelsen af kunstig intelligens og alle de nye datacentre, der skyder op som paddehatte, og som kræver en ultrastabil strømforsyning. De kan slet ikke spises af med variabel strøm fra sol og vind.

Derfor er løsningen heller ikke bare at bygge endnu flere solceller eller vindmøller. Der skal nye kraftværker til, fyret med gas eller kul – eller kernekraftværker – og det skal gå stærkt.

Repræsentanter fra elforsyningen havde i marts fortræde for Kongressen og advarede kraftigt mod udviklingen. Det amerikanske elsystem er opbygget omkring en stribe privatejede kraftværker, der leverer strømmen til et netværk, der er administreret af fælles offentlige distributionsselskaber, se fig. 1. De skal sørge for stabile elforsyninger døgnet rundt og som matcher forbruget. De står også for planlægningen af tiltag, således at man kan opfylde fremtidens forventede behov.

De enkelte regionale selskaber fik efter tur lov til at fremlægge situationen i deres respektive områder, her kan vi som eksempel se på PJM, der dækker en håndfuld stater i det østlige USA.

I dag leverer PJM som maksimum 166 GW om sommeren og 144 GW om vinteren. Man regner med, at maks.-leverancen om sommeren i 2039 vil nå op på 220 GW, jfr. fig. 2. Stigningen bliver ikke mindst et resultat af en kraftig vækst i antallet af datacentre. Hertil kommer mindre mængder fra industriens vækst, fra elbiler og en stigende andel af huse med elektrisk opvarmning.

De øvrige områder har forventninger om stigninger i elforbruget på mellem 5 og 50% i løbet af få år, og de fleste nævner datacentrene som en stor faktor.

El-folkene påpeger, at den forcerede lukning af kraftværker og de øvrige begrænsninger, der lægges på dem, er en væsentlig faktor for pessimismen vedr. de kommende år. Ingen tror selvfølgeligt på, at solceller og vindmøller kan gå ind og overtage elfremstillingen. Den skal være stabil og pålidelig, alt det, som sol og vind ikke er.

Herom siger en repræsentant for MISO, der leverer til området omkring Chicago og sydpå:

MISO’s planlagte scenarier for fremtiden skønner, at mens den totale kapacitet af elproduktionen vil vokse betydeligt i løbet af de næste 20 år pga. den hurtige vækst af vind og sol, så vil den faktiske mængde elektricitet, der er til rådighed for systemet i kritiske stunder, falde med ca. 32 GW pga. sol og vinds upålidelighed.

Ja, kun kul, gas eller kernekraft kan levere de påkrævede mængder strøm når Solen er gået ned, og vinden ikke blæser. I den forbindelse udtrykker elfolkene en stigende frygt for vinterhalvåret, hvor men netop vil opleve de Dunkelflaute, som kan føre til helt utilstrækkelige forsyninger.

Man kigger nu på mulighederne for hurtigt at opføre ny kapacitet, hurtige gaskraftværker kunne således stå klar omkring 2030. Hertil kommer udskydelse eller aflysning af planlagte lukninger, bl.a. af kulfyrede værker. Nu er der jo som nævnt ikke længere noget pres fra myndighederne om at reducere CO₂-udledningerne, snarere tværtimod.

Og alle er enige om, at der skal ske noget drastisk – og det skal ske hurtigt, hvis ikke den amerikanske elforsyning skal gå rabundus.

Kunne man installere batterier i større målestok og afhjælpe situationen? Her bringer Paul Homewood illustrationen vist på fig. 3 over Californiens elforsyning igennem en uge. Californien er nok det område i Verden, der er længst fremme med installation af batterier, men alligevel ser man, at de, trods kolossale investeringer, absolut ikke gør nogen forskel på forsyningen.