Klimarealismes Søren Holst Kjærsgård har sammen med sin faste makker Ib Andersen fået udgivet en længere artikel i mediet Den Korte Avis. Titlen er: Vind og Sol kan ikke sikre stabil og billig grøn el, hvilket for læserne af Klimarealisme ikke kan komme som nogen overraskelse, men ikke desto mindre er, hvad langt de fleste politikere, meningsdannere, (dovne) journalister og formentligt en god del af befolkningen tror.
Men med en skarp tekst og meget pædagogiske kurver og diagrammer, får Kjærsgård & Andersen (K&A) manet de vildfarelser grundigt i jorden.
Efter at have filosoferet lidt over det mærkelige begreb ”vedvarende energi”, der primært forstås som sol og vind – der jo er alt andet end ”vedvarende” i forståelsen ”stabil”, lægger K&A hårdt ud:
Et moderne land kræver en stabil og tilregnelig elforsyning døgnet rundt. Lige præcis hvad vindkraften ikke kan levere. Dette illustreres i figur 1 herunder, der uge for uge i 2024 viser dels den højest opnåede ydelse fra dansk vindkraft, den gennemsnitlige ydelse og den lavest registrerede ydelse.
Om ikke andet, kan der i hvert fald konkluderes, at vindkraften ikke kan stå alene, før end man har etableret solide lagre for elektricitet. Det går, så længe, vi vil kunne trække på skandinaviske vandkraftværker, men disses kapacitet er begrænset og vil på ingen måde kunne dække behovet hos os og i vore nabolande efterhånden som vindkraften vokser.
Fig. 1 viser situationen på en lidt anden måde, end vi normalt gør her på siden, men meget illustrativ. Man ser uge for uge hhv. den maksimale, minimale og middel produktion fra vindmøllerne. Figuren kan læses således, at i næsten hver uge har møllerne i Danmark været tæt på at yde, hvad der svarer til deres kapacitet (ca. 7000 MW). Men så godt som hver uge har de også været en tur nede omkring nul.
Der er en myte om, at havvind er meget mere stabil end landvind, men det passer ikke i virkeligheden. Til gengæld får man et større udbytte af havvinden:
Off-shore vind er ikke mere stabil end landvind. Det blæser ikke altid på havet. Off-shore møllerne ydede i 2024 i gennemsnit ca. 42% af deres nominelle kapacitet og landmøllerne ca. 22%.
Fig. 2 viser variationerne over kort tid, her 10 dage fra oktober 2024. Det er det velkendte billede med en top fra solcellerne hver dag og så en produktion fra vinden, der svinger voldsomt og er helt uafhængig af alt andet.
K&A kigger nu på de metoder, der skulle kunne rette op på situationen og sikre en stabil elforsyning. Der er tale om batterier, som dog er alt for små og for dyre. Hertil kommer kraftværkerne, men her har jo bl.a. Energistyrelsen store planer om at skære kapaciteten ned til et minimum. Og så er der vores forbrug af biomasse:
Vind og sol ydede i 2023 i alt 12,7% af vort energiforbrug. Indenlandsk biomasse 17,0% og importeret biomasse 11,4% af vort energiforbrug. Så vi kan forudse et stort problem, såfremt back-up fra konventionelle kraftværker udfases som planlagt.
Man bemærker den store andel af importeret biomasse, der på ingen måde kan betragtes som ”bæredygtig”.
Det var nyt for undertegnede, at Sverige og Norge efterhånden har udbygget deres solceller og vindmøller kraftigt. De havde jo ellers deres gode og pålidelige vandkraft (og kernekraft i Sverige), men alligevel er de hoppet med på ”grøn-omstilling”-vognen:
Det vil være meget letsindigt at forlade sig på norsk og svensk vandkraft. Både Norge og Sverige har opbygget en betydelig kapacitet for vind og sol, der i 2024 tilsammen ydede i gennemsnit 8100 MW varierende imellem 431 MW og 17700 MW.
Til sammenligning ydede dansk vindkraft i 2024 i gennemsnit 2327 MW, varierende mellem 25 MW [og] 6421 MW. Altså en væsentligt lavere produktion af vindkraft end Norge + Sverige.
K&A mener, at som følge heraf får Norge og Sverige mere og mere selv brug for den backup, som de kan trække på fra vandkraften, og så bliver der tilsvarende mindre til os andre. Det er jo ellers netop den backup, der reelt holder den danske elforsyning oppe.
K&A kommer herefter ind på, hvordan man kan opbygge et elforsyningssystem, der rent faktisk kan løfte opgaven. Kernekraft er her en mulighed, men det er trist at se, hvordan kernekraften f.eks. i Frankrig bliver brugt som backup (til Tyskland), hvilket giver en meget mindre udnyttelse af værkernes kapacitet og høje priser på strømmen i Frankrig.
Men under alle omstændigheder bliver man tvunget til at have to parallelle systemer, sol og vind som det ene og komplet backup fra andre kilder som det andet. Det vil altid medføre langt højere strømpriser end nødvendigt.
K&A har nogle interessante betragtninger vedr. størrelsen på vindmøllerne. Den har jo været støt voksende gennem årene, og pga. møllernes større højde skulle de kunne få bedre vindforhold og dermed et bedre udbytte i forhold til kapaciteten. Men passer det?
De nyeste danske vindmøller har en nominel kapacitet på 15 MW. Vi har endnu ikke data fra disse, men de seneste års 8,4 MW møller har ikke en bedre kapacitetsudnyttelse end de 12 år gamle 3,6 MW møller ved Anholt. Så vi venter spændt på at se om 15 MW møllerne har en bedre virkningsgrad.
Til sidst tager K&A fat i spørgsmålet om det geografiske samarbejde, hvor påstanden er, at hvis der f.eks. er vindstille i nord, så blæser det i syd eller omvendt, og derfor kan regionerne dække hinandens behov, bare der er store nok forbindelseskabler i mellem dem. Fig. 3 viser, at denne påstand heller ikke holder. Her er vist produktionen fra sol og vind i en stribe europæiske lande, i form af procent af forbruget. Det svinger voldsomt, fra 10 til 50%. Hvis tankerne om det geografiske samarbejde var rigtige, skulle man ellers forvente, at kurven var meget mere jævn.
I konklusionen kommer K&A ind på den politiske proces:
Energiplanlægningen i såvel Danmark som EU har i alt for høj grad været baseret på politiske visioner, ambitioner og grådighed og i alt for ringe grad på fakta herunder naturlove og anden faglighed inden for kemi-fysik og teknik.
Mere saglighed efterspørges – og det med al mulig god grund.
Artiklen i Den Korte Avis er absolut værd at læse i sin helhed.
Danish
Er det bare mig der bliver lidt forvirret?
“De nyeste danske vindmøller har en nominel kapacitet på 15 MW. Vi har endnu ikke data fra disse, men de seneste års 8,4 MW møller har ikke en bedre kapacitetsudnyttelse end de 12 år gamle 3,6 MW møller ved Anholt. Så vi venter spændt på at se om 15 MW møllerne har en bedre virkningsgrad”
Er ikke vant til kapacitetydelse er lig virkningsgrad, men så er jeg da blevet klogere, men det er vel meget smart at bruge de samme ord og samme fænomen? Til orientering ydede en enkelt Anholtmølle godt 16Gwatt i 2023, mens en mølle på Kriegers Flak ydede godt 34Gwatt.
En 1 MW mølle ville teoretisk set producere 8760 MWh på et år. Det gør den ikke, og hvis man dividerer den faktiske produktion med de 8760 MW får man et tal for kapacitetsudnyttelsen eller virkningsgraden, der her er synonymer. Producerede møllen således 4380 MWh får du en udnyttelse eller virkningsgrad på 50%. Den kan nu også udtrykkes som en gennemsnitseffekt, der her vil være 50% af 1 MW eller 0,5 MW.
Du skriver, at en enkelt Anholt-mølle ydede 16 gigawatt i 2023. Du mener forhåbentligt 16 gigawatt-timer? Hvis det var en 3,6 MW mølle så svarer 100% virkningsgrad til 31,5 GWh og de 16 GWh til godt 50% hvilket lyder højt for en mølle i Indre Farvande. Hvis Kriegers Flak-møllen er på 8,4 MW svarer 100% til knap 74 GWh, og kapacitetsudnyttelsen er derfor med 34 GWh ca. 46%.
Forhåbentligt kan det bringe dig ud af din forvirring.
Beskrivelsen af havvind vs landvind mener jeg ikke er korrekt, og der angives da også hhv 42% for havvind og 22% for landvind, men nok så væsentlig er oppetiden/stabiliteten på havvind som er og bliver højere!
Følger man lidt med på fx windy.com, kan vi tage en given dag og se hvordan vinden midt på Sjælland fx er 5m/sek og knapt det dobbelt ved Krigers Flak, og forholdet følges pænt ad gennem døgnet og ugerne. Da møllernes produktion falder drastisk ved lav vind og yder 10-15% ved 5m/sek, 50% ved 8m/sek og max. over 12m/sek, kan 5m/s landvind ikke bruges til meget, mens Krigers Flak møllerne på samme dag yder >50%. Ruheden over land vil også altid være større på land end på havet, den ruhed der er med til at forkorte levetiden på vinger og lejer.
Endelig slipper vi for alle synspunkter om syn og æstetik, lavfrekvent støj der forstyrrer nattesøvnen o.s.v.
Generelt er havvinden ikke mere stabil end landvinden. Den udviser de samme variationer fra dag til dag og time til time. Men det er rigtigt, at man generelt over tid får mere udbytte ud af havmøller, som det også korrekt er anført i artiklen. Men en stabil elforsyning giver havvinden ikke.
Jeg er lykkelig for, at jeg har fået mine pensioner udbetalt inden den grønne pseudovidenskab, medier og stat tvang pensionsselskaberne til “grønne investeringer”.
Men seriøst: Der er stadig massevis af tropisk regnskov, som vi kan fælde, flise, sejle den halve jord rundt og fylde i pillefyrene for at opfylde politikindernes drømme om utopia.
Videnskabsmænd vil kunne beregne, hvor længe der går inden den sidste regnskov er fældet.
Investorerne burde være meget bekymrede, men det er de ikke.
https://www.berlingske.dk/business/dansk-kapitalforvalter-rejser-90-milliarder-til-groenne-projekter?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYP7l6GPvbTco0smsVvfNib2AS_IyKJCZhPjPthK1ozdKAubJrw6mT-oggR4lzk%3D&gaa_ts=67d9747f&gaa_sig=FjbP4fq4Uw4ak4ualEX75faN3j9qz_YiwM_urkxmhqIrh1kH3eNu8RbEB8mQDiujD9qxPpYgcJ2A1lDrpeIPEg%3D%3D
Thank you, Jens Jakob!
Denmark’s “green investments” have already lost Danish Pension Funds (and therefore Danish citizens) kr billions if not kr trillions.
These 4 “asset” mis-managers need to be locked up somewhere safe before they are permitted to squander even more of Denmark’s fast-falling wealth!