Gletsjerne

Det er snart et stykke tid siden, at vi har oversat en af Willis Eschenbachs underholdende artikler fra WUWT. Men her kommer et kort bidrag vedrørende gletsjerne rundt omkring i Verden. Det grundlæggende problem for klimasagen er, at afsmeltningen både fra Grønland og Antarktis i disse år er meget beskeden, og ikke rigtigt kan forklare den ”accelererende” havstigning, som computerne er nået frem til ud fra nogle temmelig tvivlsomme målinger fra satellitter. De kystbaserede målestationer viser, som bekendt, generelt ingen acceleration og en meget mindre årlig stigning. Men her giver vi ordet til Willis:

Jeg er nødt til at sige, at de endeløse trommehvirvler af klima-alarmisme er temmelig kedsommelige. Den seneste salve kommer fra Associated Press med overskriften: ”Klimaforandringer får gletsjerne til at krympe hurtigere end nogensinde, med 7 billioner ton tabt siden 2000”.

Nuvel, det lyder som at alvorligt enormt tab. Jeg mener, det er BILLIONER af ton tabt på et kvart århundrede.

Da jeg er lidt mistænksom af natur, opsøgte jeg den originale artikel i tidsskriftet Nature, den hed ”Samlede overslag over de globale ændringer i gletsjerne fra 2000 til 2023”.

Og her finder jeg følgende:

”Gletsjere, der ikke hænger sammen med iskapperne i Grønland og Antarktis dækkede et område på ca. 760.000 km² omkring år 2000, med et totalt rumfang (volumen) på 158.170 ± 41.030 km³.
…
Her viser vi i en sammenlignende øvelse, at gletsjere over hele Verden tabte 273 ± 16 gigaton i vægt årligt fra 2000 til 2023.”

Så det første, vi skal gøre, er at omregne tallene i kubikkilometer (km³) til ton. En kubikmeter gletsjer-is vejer 0,92 ton. En kubikkilometer is er 0,92 milliarder ton. Så deres totale rumfang af gletsjer-is på 158.170 ± 41.030 km³ kan omregnes til 146 ± 38 billioner tons [146.000 ± 38.000 gigatons, red.].

Det betyder, at usikkerheden på den anslåede mængde gletsjer-is, ikke den totale mængde, men usikkerheden på den, er fem gange højere end den beregnede ændring de seneste 23 år.

Det giver ikke ligefrem den allerstørste tiltro.

Det betyder også, at i 2050, HVIS (og det er et stort ”hvis”) tabet af gletsjer-is fortsætter med den nuværende hastighed, vil gletsjerne have tabt 3,5% til 6,7% af deres rumfang … kald mig tosset, men jeg kan ikke se hvordan en MULIG forudset – 5% nedgang i rumfanget i 2050 er noget særligt.

Som afslutning, her er dagens gletsjer-historie:

I 1678, midt under Den Lille Istid, bad de gode borgere i de schweiziske landsbyer Fiesch og Fieschertal paven, Innocent XI, om at stoppe Aletsch-gletsjerens fremmarch, idet de frygtede oversvømmelser og ødelæggelser. Gletsjeren truede med at spærre udløbet fra deres sø, hvilket ville have medført en permanent oversvømmelse af deres landsbyer, da dæmningen af is ville forøge søens vandniveau.

Så paven bad til, at gletsjeren skulle stoppe sin fremmarch … og miraklernes mirakel – da Verden var på vej ud af Den Lille Istid, stoppede Aletsch-gletsjeren! Tænk over det.

Nu hurtigt frem til 2009, hvor gletsjerens tilbagetog, som følge af opvarmningen efter Den Lille Istid, truede landsbybeboernes indtægter fra de 400.000 turister, der årligt aflægger besøg for at se Aletsch-gletsjeren. Gletsjeren trak sig tilbage med omkring 10 meter pr. år. POKKERS. Så beboerne bad om Vatikanets hjælp til at annullere denne gamle bøn, og anmodede pave Benedict XVI om hjælp til at stoppe afsmeltningen.

Og i 2010 godkendte paven deres anmodning.

Indtil nu er følgerne af de reviderede bønner uklare … Aletsch-gletsjeren trækker sig stadigvæk tilbage. Men når det er sagt, så er gletsjeren 23.000 meter lang, så hvis den fortsætter med at miste 10 meter pr. år, så vil den i 2050 have mistet 1% af sin længde. Igen er det svært at få øje på den store katastrofe her….

Nu er der en interessant skjult pointe i historien her. Og det er én, der ikke har noget at gøre med menneskeligt vægelsind, opvarmningen siden Den Lille Istid eller de troendes bønner. Bemærk, at gletsjerens fremmarch i 1678 ville have medført landsbyernes totale ødelæggelse. På den anden side vil gletsjerens tilbagetrækning i det 21. århundrede kun koste dem lidt turistpenge.

Her er den morale, som jeg uddrager fra historien:

På ethvert tidspunkt i Jordens geologiske historie, vil gletsjerne enten a) rykke frem eller b) trække sig tilbage. Når man kender farerne og fordelene ved både fremrykkende og tilbagetrækkende gletsjere, så vi jeg vælge mulighed b), tak, og i det lange løb ville borgerne i landsbyerne Fiesch og Fieschertal helt sikkert gøre det samme.