Faldende udbytte fra vinden

Grundtanken i den grønne omstilling er jo, at forebygge eller forhindre klimaforandringerne, der ellers truer os på mangfoldige måder. Men det sidste nye er, at klimaforandringerne nu også truer den grønne omstilling! Så nu er det ved at blive til et kapløb, kan den grønne omstilling nå at stoppe klimaforandringerne, inden de når at stoppe den grønne omstilling?

Det her lyder måske lidt fjollet, men den er god nok. Her er overskriften i TV2 Vejret for nyligt:

Den bagvedliggende tankegang er naturligvis helt efter bogen. Vi skal fortsat have vores energi fra sol og vind, men udsigten til et mindre udbytte fra vinden, og måske længere perioder med vindstille, gør at vi hellere må have en stribe kraftværker stående som backup.

Udsigten for fremtiden kommer naturligvis fra klimamodellerne, og vi risikerer, at der ved slutningen af århundredet måske er 10% mindre vind end i dag. Det skyldes, at det blæser mindre i en atmosfære, hvis nederste lag er varmere – siger modellerne. Allerede nu mener nogle aktører i markedet, at de kan mærke den ringere vind på resultaterne fra deres møller.

Tyskland havde således i januar 2025 en produktion fra vindmøllerne, der lå væsentligt under den tilsvarende i 2024, og resultatet var, at der skulle godt gang i de kul- og gasfyrede kraftværker, de kom til at levere 4,5% mere strøm end året før.

Mindre produktion giver højere priser, advares der om. 10% lavere vind lyder måske ikke af så meget, men den nedgang vil bevirke et tab i vindmøllens produktion på hele 27%.

Baggrunden for hele historien er en ny videnskabelig artikel, Gan Zhang 2025. Her har man kastet sig ud i de helt store computermodel-øvelser; der er ikke et praktisk måleresultat i miles omkreds.

Forfatteren introducerer et nyt begreb stilling, som er engelsk og betyder “opstået vindstille” – lidt i stil med det tyske Dunkelflaute, men i Gan Zhang 2025 kigger vi på situationen om sommeren. Klimamodellerne forudser således, at den gennemsnitlige vindhastighed om sommeren i perioden 2021-2050 vil falde med mindre end 5 procent, og det understreges, at effekten er svær at se, pga. de betydelige variationer mellem årene. Når nogen således taler om, at 2021 eller 2024 var dårlige år for vindmøllerne – så er det ikke et led i nogen langsigtet udvikling i klimaet.

I perioden 2071-2100 vil effekten af den globale opvarmning være tydeligere og kan komme til at koste op til 10% af møllernes produktion om sommeren, jfr. fig. 1.

Man kan på fig. 2 se, at de områder, der er hårdest ramt af stilling, netop er dér, hvor vi allerede nu har alt for mange vindmøller.

Gan Zhang 2025 bekymrer sig meget over situationen, fordi det netop er om sommeren, at der er brug for meget strøm til aircondition i de små hjem. I et af de benyttede klimascenarier, SSP3-7.0, bliver behovet for køling således, sammenlignet med 1981-2010, 140% af, hvad det er i dag, og samtidigt vil møllerne producere 25% mindre strøm.

Her kommer forfatteren så i tanke om, at vi nok har en del solceller, der vil levere masser af strøm til kølingen, men den får selvfølgeligt en brat ende, når Solen går ned.

Det mest skræmmende ved hele historien er imidlertid noget helt andet. Man forestiller sig åbenbart seriøst, at vindmøller spiller en hovedrolle i energiforsyningen om 75 år. Det gør de ikke i dag, hvor de fossile brændstoffer stadigvæk tegner sig for knap 80% af energien. Men selv hvis det lykkedes at få vindmøllerne op på en meget større kapacitet, så vil alle de møller, vi har nu, være skrottet for længst, de vil alle være erstattet af nye møller – der også når at blive skrottet inden 2071-2100, og derfor skal erstattes for anden gang. Det er jo en frygtelig masse møller!

Man kan kun håbe på, at menneskeheden længe forinden er kommet til fornuft og har droppet en energiforsyning baseret på sol og vind – og formentligt har opfundet noget meget bedre.