Januar 2025 lagde hårdt ud, hvad elprisen angik. Det er dyrt at være dansker, når man skal betale sin elregning. Fig. 1 viser spotprisen fra Energinet, dvs. uden afgifter, tariffer og alle andre tillæg. Hvor spotprisen i 2024 i gennemsnit for hele året var 53 øre/kWh, var prisen i januar i år helt oppe på 74 øre/kWh! Til sammenligning lå prisen i perioden 2010-2020 omkring 25 øre/kWh i gennemsnit.

Prisen svingede meget hen gennem januar måned, fra tæt på nul Nytårsnat og op til 4,35 kr./kWh en enkelt time d. 20. januar kl. 17. Der var et par andre toppe over to kroner i løbet af måneden, men kun i kortere perioder var prisen under 50 øre/kWh. Det er jo på ingen måde hensigtsmæssigt, at prisen på en så basal ting i vores tilværelse svinger så voldsomt. Specielt hvis man driver virksomhed, er det en alvorlig udfordring.
Nu kunne det være interessant at se, hvorvidt prisudsvingene har nogen sammenhæng med produktionen af strøm fra solceller og vindmøller. Her viser tallene fra Energinet, at vi netop havde en Dunkelflaute af kortere varighed i dagene 18.-21. januar, se fig. 2. Sol og vind i Danmark gav i langt det meste af tiden under 1000 MW, dvs. mindre end 10% af den installerede kapacitet. I nogle timer d. 19/1 var produktionen endda under 200 MW, dvs. 2%.

Fig. 2 viser – endnu en gang – de kolossale udsving i elproduktionen fra sol og vind over hele Danmark. Der er på intet tidspunkt en stabil mængde strøm; den varierer op og ned fra dag til dag. Inden for 24 timer kan den således svinge fra under 100 til over 5000 MW. Hvordan nogen kan forestille sig, at samfundet vil kunne håndtere den slags variationer, når man har 5- eller 10-doblet kapaciteten, er en gåde.
Men det hedder sig jo bl.a. altid, at det kun er et spørgsmål om tilstrækkeligt geografisk samarbejde. Blæser det ikke her, så er der vind i nabolandene, og vi kan importere strømmen derfra. Den påstand kan vi kaste lys over ved at kigge på data fra de af vores nabolande, der også har installeret masser af vindmøller og solceller. Fig. 3 viser produktionen fra vind og sol i Tyskland i januar 2025.

Her ser man med al ønskelig tydelighed, at tyskerne også havde en Dunkelflaute omkring d. 20. januar. Havvinden gav i en periode slet ingenting og landvindmøllerne lå på langt under 10% af den installerede kapacitet. Kun solcellerne ydede hver dag en top af få timers varighed. Forbruget i de dage lå omkring 60 GW, så der var lang vej til at dække det.
Nu er Danmark jo heldigvis på det seneste blevet beriget med et kabel over til England, og herfra må der have været noget at hente. Men desværre, fig. 4 viser produktionen fra vindmøllerne i Storbritannien i januar måned, og her var den også meget beskeden i dagene omkring d. 20. januar, og også her nåede man næsten helt ned på nul i en periode.

Som det er påpeget mange gange før. En satsning på sol og vind i elforsyningen giver stærkt ustabil produktion og varierende og generelt høje priser på strømmen. Grøn omstilling er ikke nogen god idé.
A-kraft er svaret på vinterens dunkelflaute, Hvorfor hænger venstrefløjen i 40 års forestillinger om.a kraft? A kraften er et helt andet sted idag
Thank you, Søren!
Very helpful!
I believe, from my daily observations of energinet.dk’s helpful “front page”, that the high el-price periods during February is likely to be even longer during this last month of February.
Hopefully, you or a colleague can confirm my hypothesis next week?
—
Are there any Danish politicians at all, reading klimarealisme.dk?
Tak for endnu en informativ artikel. Jeg vil opfordre til, at sådanne indlæg med indiskutable data sendes til vore politikere. Jeg gør det selv en gang imellem. I hvert fald til de få, der tager sig tid til at svare.
Jammen, vi skal da også op på meget større afstande, når vi skal sikre en vedvarende forsyning under dunkelflaute mm.
Vi lægger bare et kabel til Australien. Der har de sommer, når vi har vinter; og dag, når vi har nat.
Der skal bare tænkes stort.
Svar til Jan Østergaard: Ok, men jeg er ellers stoppet med at skrive kommentarer her i Klimarealisme.
På den anden side har du en berettiget forventning om at få svar på dine spørgsmål til mig. Hvad angår affaldsproblemern fra ikke fossile brændsler, så skal de tages alvorligt, men de kan trods alt håndteres på rholdsvis kort sigt.
Jan Østergaard vil også gerne have svar på, om jeg er 100% overbevist om at de pågående klimaændringerne er 100% menneskeskabte. Hvis man ved lidt om klimaforskning, så ved man også, at der er en masse naturskabte variationer i temperaturen og andre klimamønstre. Oven i disse tilsyneladende tilfældige variationer i klimaet er der så drivhuseffekten, som er et vedvarende fænomen. Det lægger sig derfor ovenover alle de naturskabte klimaændringer.
Derfor er dit spørgsmål ret meningsløst. Den store opgave er – som Sørens Hansen har skrevet i anden sammenhæng -at finde ud af, hvad den del af temperaturstigningen, der skyldes drivhuseffekten betyder for klimaet. Det har jeg ikke noget endegyldigt svar på, men for en god ordens skyld vil jeg fortælle Jan østergaard, at videnskaben som sådan aldrig kan præstere 100 % vandtætte forklaringer. Sådan er det altså bare, og det er ikke noget, som er “pumpet” ind i min hjerne. Det er elementær videnskabelig metode.
[Forkortet af red.]
Politisk set minder Danmark om Californien. For mere end 20 år siden havde Californien store problemer med systematiseret el-svindel. Se dokumentaren Enron – The Biggest Fraud in History, hvis du tør. https://www.youtube.com/watch?v=e5qC1YGRMKI&t=153s
Er det ikke på tide, at alt det som vi almindelige fornuftige mennesker forhåbentlig for længst har fattet at: vores venstreliberale fantasifostre om globaliseringen og dens herligheder for verden og almenheden, om at vi kunne være et foregangsland i ”grøn omstilling”, og derfor lukket ned for fossilbaseret energi, åbnet op for batterier og ”som vinden blæser”-energi, en rigid bagstræberisk holdning til atomkraft, baseret på (jovel dårlige erfaringer, men det er fortid), osv. har spillet fallit?
Risø DK var i 70’erne aldeles fremme i skoen ift atomforskning og havde ikke ovennævnte ”misfostre” haft den dominerende hæmmende påvirkning af politikken og dermed også på forskningen dengang, havde vi har en energiforsyning (BILLIGE ELPRISER )som i dag ville sparke røv til alverden og ikke mindst bidrage til verdenssikkerheden i kraft af våbenpower, som der i den grad er brug for nu!
Jeg har ikke nogen specifik holdning til atomkraft, men hvis vi havde indført den som dominerende el-produktionsform i 70erne, havde vi i dag stået med et alvorligt affaldsproblem og en række udtjente atomkraftværker, som vi ville have haft svært ved at håndtere. Om vi ville have haft billige elpriser, stiller jeg mig tvivlende overfor. Selvfølgelig ville Danmark have haft rigeligt med plutonium, så vi kunne producere vores egne atomvåben. Sådan nogle bør ethvert respektabelt land selvfølgelig have.
Hvis vi i dag skulle bygge atomkraftværker, så vil elpriserne herfra nok blive noget højere end du forestiller dig. Spørg bare i England, Frankrig og Finland.
Mange a-kraftværkers levetid bliver forlænget, fordi de ikke fejler noget. Bare et eksempel: Fortum Loviisa i Finland https://www.fortum.com/media/2025/01/fortum-loviisa-nuclear-power-plant-produced-79-terawatt-hours-electricity-2024
79 TWh årligt – det er noget vi kun kan drømme om.
Finland satser stort på nybyggede SMR. https://www.world-nuclear-news.org/articles/construction-of-finnish-pilot-smr-plant-to-start-i
Det gør Sverige også, ligesom så mange andre lande.
Som “affald” vil der blive produceret billig fjernvarme: https://yle.fi/a/74-20110413
Jeg kan ikke sige noget om affaldsproblemet, men jeg er helt sikker på, vi ville have haft billig energi i dag. Det har Frankrig – eller det havde de, før de eksporterede til Tyskland 😉 Hvor om end det er – alt det er spekulation.
Jeg tænker, der ligger mange muligheder i moderne a-kraft, som er sikker. Plutonium er yt. Og affaldsproblemet er – trods alt – ret lille, med gode muligheder for recycling. Statistisk set, så er også de gamle a-kraftværker mange gange sikrere end andre energiproduktionsformer, men alligevel er der ingen der vil have dem.
Her et link hvor der er – trods titlen – 15 minutters sober introduktion til moderne a-kraft.
https://www.youtube.com/watch?v=e16PoPtBZ5s
For at forebygge misforståeler, så er jeg i alt væsentligt enig med Ulrike Pielmeier i hendes betragtninger over atomkraftens muligheder. Måske en anelse pessemistisk med hensyn til prisen for energi for nybyggede værker. Men jeg håber, at erfaringerne fra England, Frankrig og Finland er børnesygdomme.
Hvad jeg reagerede imod var hvad jeg synes var Jan Østergaards “jubeloptimisme” mht. hvad vores energipriser – alle udgifter incl. prisen for affaldshåndtering, ville have været i dag, hvis vi i 70-erne havde satset på atomkraft.
OK. …Jeg vil gerne, som en bisætning til hans tidligere reaktion på et af mine indlæg, spørge hr. Pumpe om hans forhold til de affalds/produktions problemer der åbenlyst er til ikke fossil/atomkraft baseret energi.?
Det virker som om hr. Pumpe, (som jeg læser hans indlæg) er 100% overbevist om at de pågående klimaændringerne er 100% menneskeskabte.
Vil han måske være venlig, at komme med en 100% valid videnskabelig dokumentation herfor, eller er det noget, nogen har ”pumpet ind i hans hjerne!?
Al fakta og fornuft, går direkte ind af det ene øre, og ud af det andet hos Europas ledere.
De er ligeglade med fornuft og virkelighed.
For dem er der kun en ting der gælder:
Undgå at indrømme at de har taget fejl, og dermed allerede har spildt milliarder af vores skattepenge, og fortsætte vores fælles kurs mod afgrunden på vej til Europas selvmord.
Koste hvad det vil.
Det ses klart og tydeligt, med alt hvad de foretager sig.