Arktis, Gæsteindlæg, Klimarealisme i medierne

Klimahistorien i Grønland

– Gæsteindlæg

Grønlands historie er karakteriseret ved gentagne indvandringer af folk, der under en mildning af klimaet er kommet til et ubeboet land, og som igen er uddødt eller udvandret, når klimaet igen er blevet koldere.

Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskningsartikler fra de senere år, der spår om klimaets udvikling i Grønland. Imidlertid er ændringerne i indlandsisens bevægelser de sidste 10.000 år (10ka) godt beskrevet.

Et godt resume af disse data findes i Anker Weidicks selvbiografi (Weidick 2016). Bogen gennemgår Weidicks egne og kollegers observationer gennem 70 års arbejde med den Grønlandske indlandsis (bogen kan downloades gratis på www.GEUS.DK).

Ligeledes er temperaturudviklingen i Grønland de sidste 10.000 år godt kendt.

Da J.P. Kock og A. Wegener i 1912-13 foretog deres store forskningsrejse tværs over Nordgrønland, valgte de at anvende islandske heste som trækdyr. Dette betød, at man hver aften skulle grave en ny hestestald (se foto). Dette gav mulighed for at måle temperaturen ned gennem sneen de første par meter. Hvilket gjorde det muligt at beregne stedets årlige middeltemperatur og middeltemperaturerne for koldeste og varmeste måned (Kock og Wegener 1930).

Da det blev muligt at måle temperaturen i den dybe iskerneboring midt på indlandsisen (GRIP), blev det på tilsvarende måde muligt at bestemme middeltemperaturens udvikling her i de sidste 10.000 år (Dahl-Jensen et al. 1998).

Hestestald på indlandsisen den 14/5-1913. Taget, som også tjente til sejl på slæden, er slået til side for fotografen. Man ser 5 heste med dækkener på. 
Det farvede bånd angiver den gennemsnitlige temperatur midt på den Grønlandske indlandsis de sidste 1200 år. Bredden af båndet er et mål for usikkerheden (efter Dahl-Jensen et al. 1998).
Den sorte linje angiver fejl i C14 bestemmelse af aldre i den same periode.
Den kosmiske stråling er ansvarlig for dannelse af C14. Ved beregning af alder går man ud fra, at der hvert år er dannet den samme mængde C14. Ved at datere årringe på gamle træer har man imidlertid opdaget, at dette ikke er tilfældet og herved bestemt den sorte linje.
I dag kan vi måle særlig høj kosmisk stråling i år med få solpletter.
Vi kan derfor gå ud fra, at der, efter nordboerne havde slået sig ned i Grønland, skete et fald i solpletaktiviteten og et samtidigt fald i temperaturen.

Nordboerne

Nordboerne slog sig ned i Grønland i slutningen af 900-tallet og opgav at opretholde tilstedeværelsen omkring år 1400. Selvom de kunne sende værdifulde varer som elfenben (hvalrostand) og enhjørningehorn (narhvalstand) til Europa, var de afhængige af, at der kunne produceres nok vinterfoder til husdyrene. Som det ses af ovenstående kurver, har klimaets udvikling gjort dette stadigt vanskeligere.  

Kurven til venstre viser den gennemsnitlige juli-temperatur I Danmark de sidste 10.000 år, baseret på botaniske undersøgelser i danske mose- og søaflejringer. Til højre herfor vises de perioder hvor Grønland har været beboet. Derefter en kurve over gennemsnitstemperaturen midt på indlandsisen, som den er bestemt ud fra temperaturmålinger i GRIP boringen, og sluttelig en kurve over isens indhold af O18, som afspejler temperaturen i atmosfæren hvor sneen dannedes.

Det klimatiske optimum

Det kan undre, at de ovenstående to kurver, der begge repræsenterer temperaturen over det centrale Grønland, er så forskellige. Kurven der baserer sig på de målte temperaturer i borehuldet, viser klart det klimatiske optimum som også ses i vegetationsudviklingen i de isfri dele af landet. Ligesom det kan iagttages, at indlandsisens rand var længst fra kysten ved slutningen af det klimatiske optimum for ca. 4000 år siden (4ka). Når kurven over isens indhold af O18 ikke på samme måde afspejler det klimatiske optimum, skyldes det at denne kurve viser temperaturen i atmosfæren hvor sneen dannedes. Temperaturen på overfladen af isen var imidlertid om sommeren også i høj grad bestemt af solinstrålingen, og under det klimatiske optimum var solinstrålingen på de nordlige breddegrader væsentlig større end i dag, på grund af Jordens hældning.

NØ-Grønland under det klimatiske optimum. Den stiplede røde linje viser den maksimale udstrækning af indlandsisen for ca. 4000 år siden (4ka).
Hans Tausen-iskappen (HT på kortet) er blevet gennemboret, og det har her vist sig, at denne iskappe er blevet dannet i løbet af de sidste 3500 år. Derudover har fund i området vist, at de fjorde, som i dag er dækket af havis hele året, var isfrie om sommeren mellem 6800 og 3500 år siden. Også undersøgelser af pollen viser, at området mellem 5700 og 3500 år siden var karakteriseret af en meget rigere vegetation end i dag, sandsynligvis på grund af den øgede nedbør fra de lokale åbne fjorde.
De to røde cirkler angiver søer, dels Blåsøen, beliggende ca. 75 km bag den nuværende gletsjerfront, ved 79 fjorden. Dels Sælsøen i Germania land. Ved disse søer har fund af drivtømmer og muslingeskaller vist sig at være mellem 8 og 4000 år gamle. Det vil sige en periode, der svarer til det postglaciale klimatiske optimum, hvor også Hans Tausen iskappen var bortsmeltet. Allerede J.P. Koch og A. Wegener observerede de marine skaller fra området omkring Sælsøen under Danmark ekspeditionen 1906-08. Dette betyder at Germania land under det klimatiske optimum var en ø og at Storstrømmen gletsjer var erstattet af en fjord.

De tidlige grønlændere

For ca. 4500 år siden (4,5ka) bosatte de første mennesker sig i Grønland. Først kom ”Independens-folket” som indtog Nord- og Nordøstgrønland, som på den tid var meget mindre isdækket og som flere steder bød på meget rigeligere vegetation. Det betød at der var god adgang til jagt på moskusokser, rensdyr og harer om ”Independens-folket” var inuitter eller indianere vides endnu ikke med sikkerhed. Lidt senere rejste ”Saqqaq-folket” mod syd langs vestkysten af Grønland. Omkring Jacobshavns isbræ er der fundet mange efterladenskaber fra disse folk, hvis livsgrundlag hovedsageligt var sæl og rensdyrfangst.

Der kom sidenhen andre folk til Grønland men omkring år 0 (2ka) hvor temperaturkurven når sit minimum er alle Grønlands indbyggere uddøde eller rejst tilbage til Canada, og først med nordboerne kommer der igen folk til Grønland.

Området omkring Jacobshavn isbræ. Tykkelsen af den fuldt optrukne røde linje
angiver hvor meget af indlandsisen der er forsvundet siden den lille istid. Positionen i dag (0 ka) er omtrent som for 6000 år (6ka) siden.
Den stiplede røde linje angiver den omtrentlige grænse for indlandsisen under det klimatiske optimum for ca.4000 år (4 ka) siden. Medens den grønne linje angiver isranden for 8000 år (8ka) siden.
Selve fjordgletsjerens forsvinden siden 1850 er vist med gult. Bemærk at isfronten efter den meget hurtige tilbagegang 2000-2005 nu er stabiliseret. 
Øverst er vist et (overhøjet) tværsnit langs den blå linje, der viser hvordan indlandsisens vestgrænse har bevæget sig de sidste 8000 år. Bemærk at isen omkring 4ka var flere hundrede meter tyndere end i dag.

Israndens tilbagesmeltning og havniveau ændringer

Mange steder i Grønland er isranden i dag sammenfaldende med isranden for 6000 år siden. Medens den for 4000år siden (4ka) mange steder var 20-50 km længere tilbage end i dag.

Derfor kan vi slutte at i de 2000 år fra 6ka til 4ka, hvor temperaturen var mere end 2o varmere end i 1900-tallet, var det kun en mindre del af isen der smeltede bort. Hvorfor vi ikke kan forvente større afsmeltning ved den igangværende temperaturstigning.

Tilsvarende er det vel interessant, at i tidsrummet 6-4 ka, hvor dog en del af indlandsisen smeltede bort, har man ikke kunnet påvise nogen ændring af det globale havniveau. 

 Referencer

KOCK J.P. og A. WEGENER (1930): Wissenschaftliche Ergebnisse der dänischen Expedition nach Dronning Louises Land und quer über das Inlandseis von Nordgrönland 1912-13 unter Leitung von Hauptmann J.P.Koch. Meddelelser om Grønland. Bind LXXV. 676 sider.

DAHL-JENSEN D. , K. MOSEGAARDN. GUNDESTRUPG. D. CLOWS. J. JOHNSENA. W. HANSEN, AND N. BALLING (1998): Past Temperatures Directly from the Greenland Ice Sheet.  SCIENCE 9 Oct 1998, Vol 282, Issue 5387.pp. 268-271

WEIDICK A. (2016): Fra stenbro i Danmark til gletsjeris i Grønland. En glacialgeologs erindringer. WWW. GEUS.dk

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Hans Henrik Hansen

    “…Tilsvarende er det vel interessant, at i tidsrummet 6-4 ka, hvor dog en del af indlandsisen smeltede bort, har man ikke kunnet påvise nogen ændring af det globale havniveau”

    – en fremragende sammenfatning…stor tak for dén! 😊

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*