Her følger et kort uddrag af romanen En grøn drøm, der beskriver Danmark omkring år 2050 efter en fuldendt grøn omstilling og opnåelse af ”netto-nul”. Det er et samfund præget af undertrykkelse og manglende muligheder. I scenen her er vi i København om vinteren, og hele Danmark og Sydsverige er blevet ramt af et totalt strømsvigt. Det har varet i et par døgn nu. Vores hovedperson, Peter, er på vandring rundt i byen, da der ikke er noget bedre at tage sig til:
Han nåede ind i et af de forholdsvis nye kvarterer i byen. Man havde i mange år systematisk nedrevet de ældre ejendomme med lejligheder, fordi de var for dyre og svære at varme op. I stedet havde man opført nye bygninger med typisk fire etager, men hvor størstedelen af konstruktionen var udført i klimavenlige materialer, primært træ. Det var pæne huse, syntes Peter, de var malet i svage økologiske farver, men hvert hus havde sin egen farve.
Bag et af husene fik Peter øje på en røgsky. Røgen bølgede op mod den grå himmel og blev snart usynlig foran bagtæppet af skyer. Der lugtede brændt, syntes Peter. Rundt om det næste hjørne kunne han se, hvad der var sket.
Et af de pæne træhuse var brændt. Den bærende konstruktion af tykke limtræsbjælker stod der stadig, men facader, døre, vinduer og taget var væk. Peter kom til at tænke på det menneskeskelet, som de havde haft på hans skole. Det blev brugt i biologiundervisningen. Det lignede jo i enhver henseende et menneske, men alt det ydre manglede. Det var præcist det samme med huset her. Det havde samme størrelse og facon som nabohusene, men manglede hele beklædningen og alle detaljerne. Man kunne svagt mærke varmen fra alle de sorte bygningsdele, det var første gang i flere dage, at Peter havde mærket varme mod sit ansigt.
Der stod mange mennesker omkring. De fleste var vist bare tilskuere, der var nysgerrige. Hvis det havde været normale tider, ville alle have haft telefonerne oppe og taget billeder og video, som så straks kunne sendes ud over hele internettet. Men der var kun et par stykker, der tog nogle få fotos, de flestes telefoner var nok, ligesom Peters, ved at løbe tør for strøm.
Brandvæsenet var til stede, de havde blandt andre køretøjer en lille rødmalet tankvogn, den havde nok haft vand med, men slet ikke nok til at slukke så stor en brand. Guderne måtte vide, hvor lang tid, der var gået, før brandvæsenet overhovedet var blevet kontaktet.
Brandfolkene holdt sig væk fra den ramte bygning, hvor mindre flammer stadigvæk slikkede op ad alle de bjælker, brædder og plader, der lå hulter til bulter inden for ydervæggene. Brandfolkene havde mere travlt med at bruge deres sparsomme vand på at køle de to nabobygninger, der heldigvis lå med lidt afstand til det nedbrændte hus. Nabohusene havde tydeligt nok fået varmeskader, facaderne havde sorte plamager, men det havde heldigvis ikke udviklet sig til en brand.
Der var slet ikke noget synligt sne i hele området, alt var dækket af sod og i et vist omfang også glasskår. Den brændte lugt var ikke så ren, der var også noget mere skarpt i luften, men der var jo også brændt møbler, tøj og alt muligt andet.
Der stod et par brandfolk og talte med en flok mennesker. Peter gik lidt nærmere. Det var tydeligt nok ejendommens beboere, de så bange og chokerede ud. Flere af dem var sorte i hovederne. Hvor meget tid mon de havde haft til at redde sig ud?
De nye træbygninger var normalt forsynet med sprinkleranlæg, og hidtil havde man været forskånet for større brande i dem. Men i dag var der hverken vand eller strøm til pumperne, og så ville en brand udvikle sig hurtigt og katastrofalt.
Brandfolkene spurgte, om der var nogen mennesker, der var savnet? Var der nogen, der ikke havde formået at komme ud af bygningen i tide? Folk vidste det ikke med sikkerhed. Hvad med gamle BL på første sal. BL var lidt døv og dårligt gående. Folk diskuterede frem og tilbage. Var der ikke noget med, at BL var på besøg hos sit barn på Fyn? Reelt vidste folk det ikke, og brandfolkene blev ikke klogere.
”Hvad skal vi gøre nu?”, spurgte de stakkels mennesker.
Nogle af dem var åbenbart kommet ud med for lidt tøj på, men heldigvis havde brandfolkene tæpper med, som de nu havde svøbt om skuldrene. Det forlød, at der ville blive sendt en bus, og de hjemløse ville blive kørt til et opsamlingssted, men hvor, det var, vidste brandfolkene ikke. Normalt ville man jo tilbyde husly med lys, varme, mad og drikke, men var der nogen steder i København, hvor den slags luksus overhovedet var til rådighed? Det ville som minimum kræve, at man havde en nødgenerator kørende. Men Klimaministeriet havde som nævnt blot få år før gennemført en stor kampagne mod nødgeneratorer, fordi de gav anledning til alt for meget CO2-udslip, når de var i brug. Så mange var blevet nedtaget og fjernet, og der var kommet regler om, at de tilbageværende kun måtte have meget små lagre af brændstof. Peter havde allerede set, at akutklinikken tilsyneladende var løbet tør allerede efter to dage.
Det slog Peter, at staklerne fra det brændte hus i virkeligheden bare havde brug for nogle stole og senge, om de var indendørs eller udendørs var mindre vigtigt. Temperaturen hjemme i Peters lejlighed var i hvert fald på nuværende tidspunkt nøjagtigt den samme som uden for vinduet.
Danish
Jørgen Staadsen Petersen, her er Grundlovens §72:
§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
Bemærk at “en særegen bestemmelse” annullerer boligens ukrænkelighed. Dem er der langt over 200 af, og det tog rigtigt fart da Svend Auken blev klimaminister. Enhver autoriseret el-installatør kan kræve at se din installation, og når det handler om miljø er der stort set fri adgang. Disse “særegne bestemmelser” vedtages med almindeligt flertal i Folketinget. Danmark er en bananrepublik, og retssikkerheden eksisterer ikke længere.
Jeg har læst 2-3 af Søren Hansens skriblerier ovenfor, han må tage sig sammen og hæve standarden betydeligt.
[Forkortet af red.]
Til Søren Fosberg
Det er nok mere konstruktivt, hvis du argumenterer mod artiklernes budskaber, fremfor at svælge i ringeagtsytringer, som ikke bringer nogen videre.
Det var da en underlig kommentar. Det må du da uddybe. Jeg synes bogen er glimrende, for den fortæller situationen i storbyen glimrende, hvis strømmen forsvinder i flere dage.
Myndighederne har ikke adgang til folk hjem uden dommerkendelse. Hvis hr. Hansen eksempelvis har en dieselgenerator stående godt gemt i garagen, så har myndighederne ikke adgang til kontrol af af dette uden dommerkendelse.
Du har ret, men mon ikke en paragraf i Klimaloven om få år vil specificere, at myndighederne har adgang uden dommerkendelse, ligesom de har i over 100 andre specielle tilfælde?
Det er rigtigt, som udgangspunkt har myndigheder ifølge Grundloven ikke adgang til privat bolig, bortset fra et antal lovfæstede undtagelser. Imidlertid vedtages der stadig nye undtagelser.
Googler du: “Hvor mange myndigheder har adgang til privat bolig uden retskendelse?” er første hit en PDF (se link nederst) hvor Jacob Mchangama fra virksomheden Justitia d. 15. marts 2017 oplyser følgende: “I 2003 var der ca. 185 love, bekendtgørelser mv., der bemyndigede sådanne tvangsindgreb uden retskendelse for offentlige myndigheder. I 2009 var tallet 225, og siden da er antallet af hjemler hvert år kontinuerligt steget, således at det i 2017 er oppe på 276 hjemler”
Det vil undre mange, hvis det store antal undtagelser alle er annulleret ved lov.
Med Venlig hilsen
Erik Bresler
https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&opi=89978449&url=https://justitia-int.org/wp-content/uploads/2016/02/Analyse_Offentlige-myndigheders-adgang-til-privat-ejendom-uden-retskendelse-udvides-fortsat_29feb16.pdf&ved=2ahUKEwjyg_Lqo-iKAxURQVUIHf3fHrUQFnoECBUQAw&usg=AOvVaw2oGslB_ucwc5J399iRih1P
Jeg har efterhånden set flere og flere annoncer for benzin/diesel generatorer til produktion af strøm.
Det må så blive fremtiden. Hver husstand sin generator, hvis man da forstår at skjule den og brændstofbeholdningen for myndighederne.
“Hver husstand sin generator, hvis man da forstår at skjule den og brændstofbeholdningen for myndighederne”
– man skal vel også forstå at forbinde den med el-nettet…ens eget, altså! 🙂
Og mon dét er helt lige til?
Hvor der er vilje, er der en vej.