Dr. Roy Spencer har nu udsendt temperaturen for december måned, som målt af satellitterne, og fig. 1 viser temperaturkurven fra UAH, University of Alabama, Huntsville, der rækker tilbage til 1979. December måned endte på +0,62 grader celsius i forhold til gennemsnittet for 1991-2020. Derved fortsætter det lette fald fra toppunktet nogle måneder tilbage, en udvikling man også skulle forvente, da vi for længst har forladt El Niño-tilstanden og bevæget os i retningen af en La Niña. Den overgang bevirker altid et fald, som man ser på kurven i fig. 1, f.eks. i 1998, 2010, 2016 og 2018. Men i denne omgang har faldet været meget langsommere og mere beskedent, Kloden fortsætter med at være “gloende varm”.
Det har selvfølgeligt resulteret i, at 2024 gik hen og blev det suverænt varmeste år målt med satellitterne – siden 1979. 2024 lå 0,79 grader over gennemsnittet 1991-2020, hvor det næstvarmeste år, 2023 kun var 0,43 grader over. Roy Spencer anfører, at den globale temperaturstigning i satellitperioden fortsat er på 0,15 grader pr. årti, svarende til 1,5 grader på 100 år. Fig. 2 viser afvigelserne for alle årene 1979-2024.
Roy Spencer udtaler sig overhovedet ikke om temperaturerne, før satellitmålingerne blev påbegyndt i 1979. Det er der nok mange andre, der vil gøre, og de vil vride hænderne over det faktum, at vi nu i et helt år har befundet os omkring den “farlige” grænse på 1,5 graders opvarmning i forhold til 1850. Men trods al larmen om ekstremvejr og klimaforandringer må vi bare konstatere, at de 1,5 grader ikke har haft nogen reel indflydelse på tilstanden her på Jorden. Vi har ikke mere ekstremvejr, end vi har haft de seneste mange hundrede år, høstudbytterne er fine globalt set og Verden grønnes støt og roligt.
Mere herom i morgen, hvor Roger Pielke Jr. får ordet.
Danish