Meget tyder på, at den grønne omstilling går alt for langsomt. Formålet med den er jo netop at afværge ”klimakrisen” og sikre os mod uvejr, storme, haglbyger osv. Men nu har der på det seneste været tilfælde, hvor ekstremvejret har slået igen og ødelagt vores ”grønne” energikilder.
England blev således ramt af en storm, der blev navngivet Darragh. Vindhastighederne nåede ikke op på noget alvorligt, sammenlignet med hvad f.eks. Florida oplevede tidligere på året, men de var alligevel høje nok til, at en solcellepark i det nordlige Wales blev alvorligt beskadiget. Der var også en vindmølle, hvor vingerne faldt af.
Solpanelerne, der kun var to år gamle, blev flået af deres stativer og mange blev revet helt i stykker. Der forestår et større genopbygningsarbejde.
I USA har der været flere tilfælde af solcelleparker, der blev ramt af kraftigt haglvejr.
I maj 2019 ødelagde en massiv haglbyge 400.000 paneler i Texas, det var 60% af det samlede antal. Parken var kun et år gammel. Genopbygningen kostede forsikringsselskabet 70 mio. dollars.
I juni 2023 blev en park i Nebraska ramt. Den bestod af 14.000 paneler og de fleste blev ødelagt. Solcellerne havde kun været i drift i 4 år, og det hele skulle genopføres fra bunden af.
Endnu en park i Texas blev ramt i år, 2024, den var ikke færdigbygget, men var allerede delvist i drift. Den blev også ramt af hagl, stort set ødelagt og reparationen vil løbe op i hundreder af millioner dollars.
De amerikanske forsikringsselskaber oplyser, at gennemsnitserstatningen til solcelleparker ødelagt af hagl nu ligger på omkring 58 millioner dollars pr. park.
Og hagl er ikke den eneste trussel mod solcellerne. Her i efteråret ødelagde en tornado samtidigt med orkanen Milton størstedelen af en fem år gammel solcellepark i Florida.
I Indien havde man fået den geniale ide at installere en flydende solcellepark. Det gik kun godt i få dage, indtil det gik galt, i en storm her i 2024 blev store dele af parken alvorligt beskadiget. Det bemærkelsesværdige var, at vinden den dag faktisk ikke var særligt kraftig, fig. 1.
Vindmøller er også blevet ødelagt ved flere lejligheder, som følge af orkaner eller tornadoer, se fig. 2. I forbindelse med vindmøllerne påpeges det, at selv de forholdsvis milde betingelser i Nordsøen har bevirket et stort behov for reparationer og udskiftninger af dele, det skulle indtil da have omfattet ikke mindre end 80% af de opstillede møller.
Bekymringen i USA i forbindelse med den påtænkte kraftige udbygning med solceller og vindmøller er allerede udtalt. Specielt de storslåede planer langs USA’s østkyst ud mod Atlanterhavet giver anledning til rynkede bryn. Her går orkaner jævnligt i land og det diskuteres, hvor meget en mølle skal kunne modstå, hvis den skal overleve at stå midt i orkanens bane.
Samtidigt er de amerikanske forsikringsselskaber blevet meget tøvende, både mht. solceller og vindmøller. Det er svært at få forsikret sit anlæg til en rimelig præmie.
Grundlæggende er problemet selvfølgeligt, at vi med den vedvarende energi stiller afgørende infrastruktur ud i risikable omgivelser. For vindmøller vil man gerne have stærk blæst til hverdag, men det forøger også risikoen for, at vinden bliver for kraftig. Samtidigt er anlæggene spredt ud over store arealer, hvilket naturligvis også gør dem mere sårbare.
Et kraftværk, placeret i en solid bygning, er ikke nær så udsat, men kan køre videre både under og efter ekstremvejrshændelsen. Grøn omstilling har mange aspekter, der fortjener en nøjere overvejelse før man kaster sig ud i det helt store eventyr.
Danish
Vi skal holde op med at kalde dem parker, og kalde dem det de er: Sol- eller vinddrevne elektricitsværker. Industri. Vi taler jo heller ikke om Ensted Park eller Svanemølleparken.
Vores lokale afdeling af Better Energy havde i 2023 et underskud på 600.000 kr, anlægget er bogført til 345 mio kr. Elprisen skal altså hæves, før de løber rundt.
@Peter Villadsen
Husk at korrigere 2005 euro til 2024 euro. Så er byggeprisen godt dobbelt op.
Frankrig tilsluttede deres første franske Evolutionary Pressurized Reactor EPR, Flamanville 3, til elnettet kl.11:48 i dag den 21.12.24.
https://www.edf.fr/en/the-edf-group/dedicated-sections/journalists/all-press-releases/update-on-the-flamanville-epr-the-reactor-produces-its-first-electrons-on-the-national-electricity-grid
Tillykke til Frankrig og tak for at bringe noget stabil elproduktion ind i et Europæisk elnet med vejrafhængige energikilder.
Byg endelig de yderligere 14 KKV kernekraftværker som foreslået af præsident Macron, så den samlede produktion af strøm fra atomkraft vil svare til nutidens elforbrug.
Flamanville 3
Effekt 1.650 MWe
Driftslicens 60 år
Kapacitetsfaktor 92%
Levetidsproduktion 797,860 milliarder kWh .
Anlægssum 100 milliarder kroner = €13,4 milliarder ( Flamanville 3 angives til €13,2 og for de seks nye reaktorer er revideret budget nu på €11,233 per styk)
I en dansk kontekst til den realiserede rå elpris i de første 11 måneder af 2024, kan opstilles et driftsbudget baseret på 30 milliarder kroner i egenkapital, 10% årligt afkast på egenkapitalen, og 70 milliarder kroner som serie lån med 30 års løbetid og tommelfingerreglen om at omsætningen fordeler sig med 75% til kapitalomkostninger og 25% til alle driftsomkostningerne inklusiv håndtering af brugt uran og dekommissionering af anlægget.
Ved en dansk rå elpris på 100 øre /kWh ex. moms, elselskabets spottillæg, transport og el-afgift, vil
et driftsbudget i milliarder danske kroner vise:
798 levetidsomsætning
-180 årligt afkast
-200 drift 25% af 798
=418 kapitalomkostning
-70 lånetilbagebetaling
=338 til rentebetalinger
338*100/70= 482%/60 år= 8% p.a. i gennemsnit.
Jeg valgte 100 øre som referencepris. Dansk rå elprisfir 2024 vil blive over 60 øre, så er levetidsomsætningen blot 60% af 798 milliarder kroner.
Ved driftslicensens udløb vil Investorerne blive belønnet med 389 milliarder i afkast på 30 milliarder i indskudskapital og få den 13 gange igen over driftslicensens løbetid, og levetidsforlænges anlægget derefter vil tilbagebetalingsfaktoren øges yderligere efter omkostninger til forlængelsen.
Et afkast på 1.300% over 60= 21,61% p.a.
Bygges f.eks. fire KKV simultant vil de efter 30 år hver akkumulere 255 milliarder kroner i sparede kapitalomkostninger eller 1.020 milliarder kroner til finansiering af nye KKV. Har man først etableret en flåde af KKV bliver de over tid selvfinansierende.
Elsystemer med stabil og regulerbar elproduktion er også anerkendt for at give billigere net-og systemydelse, så den samlede systempris (strøm+transport) på 103,40 øre på elregningen vil kunne blive mindre.
1.december 2024 steg transporten til 161,87 øre/kWh.
Som bonus information, så er Flamenville III nu endeligt sat i drift i Frankring.
Desværre med 10 års forsinkelse og en pris, der uheldigt steg fra budgetteret 3 milliarder eurotil 13 milliarder euro.
Nej, det er ikke let med den grønne omstilling, måske vi blot skal holde op med at bruge al den energi?