Vi hører uafladeligt at temperaturerne i Arktis stiger hurtigere end i resten af Verden. Det kan få store konsekvenser for menneskeheden, fordi varmen vil få indlandsisen på Grønland til at smelte, og derved stiger havniveauet til katastrofale højder. Smeltevandet vil løbe ud i det nordlige Atlanterhav og få AMOC til at stoppe, hvorefter det bliver alt for koldt i Nordeuropa. Og det er alt sammen vores skyld.
På en ”faktaside” om havstigninger skriver World Econoic Forum, WEF, at
Grønlands indlandsis taber nu 30 millioner tons is pr. time … og et nyligt videnskabeligt arbejde forudser, at indlandsisen kan kollapse totalt i 2025.
30 millioner tons pr. time svarer til ca. 260 milliarder tons (gigatons – Gt) om året. Det er lidt i overkanten, hvis man kigger på tallene fra GEUS, se fig. 1. Her ser man at det årlige tab i gennemsnit i årene 2006-2023 ligger på lige godt 200 Gt. I den seneste sæson, der sluttede d. 31 august, lå tabet på kun 80 Gt. Det er således næppe troligt, at Indlandsisen med en total vægt på 2,6 millioner Gt vil ”kollapse” allerede til næste år.
Det er som sagt den gængse opfattelse, at temperaturen stiger i Grønland, og derfor forøges den årlige afsmeltning af indlandsisen. Men nu har vi set, at tabet af is har været nogenlunde konstant siden 2006 (dog med store udsving fra år til år), så hvordan er det gået med temperaturen?
Det har en flok forskere fra Thailand kigget på og de beskriver deres resultater i en artikel. Man kan blive lidt skræmt, når man ser artiklens sammendrag, men resten af teksten er nu på engelsk.
Forskerne har her samlet og analyseret data fra satellitter, der har overfløjet Grønland dagligt siden år 2000. Med forskellige metoder har man fået omsat målingerne til temperaturer. Artiklen indeholder også en gennemgang af litteraturen, og der henvises til et tidligere arbejde, der konkluderede, at der var sket en opvarmning i perioden 1991-2019. Men opvarmningen fandt sted i det første årti; mellem 2001 og 2019 var der hverken opvarmning eller afkøling af betydning.
Så der var en periode med opvarmning i 1990-erne, og det er også her, at tabet af is tager fart – og havisen omkring Nordpolen aftager i udstrækning.
Forskerne fra Thailand konkluderer, at i perioden 2001-2019 var der tale om, at Grønland blev en smule koldere. Udviklingen er ujævnt fordelt, som vist på fig. 2. I den nordligste del af øen var der tale om en let opvarmning, ca. 0,1 grad celsius pr. årti. I regionerne længere syd på var der et fald i temperaturen, op til 0,2 grader pr. årti. Gennemsnittet for hele Grønland lå på et fald omkring 0,05 grader pr. årti.
Det er jo interessante resultater, der modsiger de gængse fortællinger om ”accelererende” opvarmning i Arktis. Naturlige faktorer blander sig i sagen, og det er ikke kun CO2, der styrer.
Tak til Climate Depot.
Hvor langt tilbage rækker en politikers horisont? 30 år.
Og hvor langt frem? Til næste valg.
Hvor langt tilbage rækker en journalists horisont? Til seneste Ritzau-telegram.
Og hvor langt frem? Til næste løncheck.
De danske medier har aftalt, at de accepterer påstanden om, at 97% af videnskabsmændene er enige om, at klimaforandringen er menneskeskabte. Derfor offentliggøres ingen klimarealistiske indlæg eller stilles kritiske spørgsmål til klimaalarmisterne. Det kan videnskabsmænd som Sebastian Mernild glæde sig over og hæve masser af penge til klimaforskning.
“Det er jo interessante resultater, der modsiger de gængse fortællinger om ”accelererende” opvarmning i Arktis. Naturlige faktorer blander sig i sagen, og det er ikke kun CO2, der styrer”
– og tilsvarende gælder åbenbart for havtemperaturer!:
“For the first time in 21 months, global ocean temperatures have returned to levels seen in December 2015—nine years ago. Let that sink in for a moment. After two years of being bombarded with claims that the Earth’s oceans were on an unstoppable trajectory of warming, we find ourselves… back where we were nearly a decade ago”
https://wattsupwiththat.com/2024/12/20/ocean-temperatures-and-climate-hysteria-a-lesson-in-perspective/
Men dét bliver nu næppe årets ‘julekioskbasker’!(?) 🙂