I ugen 9-15 december blev Nordeuropa atter ramt af en Dunkelflaute, hvor vinden svigtede næsten totalt. Situationen kulminerede torsdag d. 12, hvor vindmøllerne i Danmark på intet tidspunkt leverede mere end 150 MW – ud af de godt 7000 MW der er installeret, se fig. 1.
Heller ikke i Tyskland var der meget vind, som man kan se på fig. 2. Efter de første dage af ugen, hvor der var en del vind, og møllerne ydede godt 30 GW (ud af 71 GW installeret), faldt produktionen drastisk og om torsdagen var den nede under 1 GW, dvs. ca. 1% af den installerede kapacitet.
Solen gav ingenting de dage, hverken i Tyskland eller i Danmark, det gør den aldrig så tæt på midvinter.
Både Danmark og Tyskland måtte så fyre kraftigt op under kedlerne på kul- og gaskraftværkerne. I Danmark stod kulkraften den famøse torsdag for ikke mindre end 900 MW, og naturgassen + en sjat olie leverede 800 MW. Det er 1700 MW ud af et forbrug på 5200 MW, dvs. at Danmark fik 33% af sin strøm fra fossil energi. Hertil kommer et heftigt forbrug af biomasse, der stod for 1400 MW, se fig. 3. Men der manglede stadigvæk godt 2000 MW, og dem måtte vi importere.
Situationen fik en kraftig indflydelse på elpriserne, der i Danmark toppede den dag netop kl. 17. Fig. 4 viser elselskabet Norlys’ prisoversigt for d. 12/12, prisen topper kl. 17-18 med 8,82 kr./kWh, dette er prisen uden nettariffer m.v. Inklusive det hele kom prisen op omkring 11 kr./kWh.
Det var ikke kun Danmark, der blev ramt. Fig. 5 viser priserne i det nordlige Europa i den samme time. Priserne er her opgivet i euro pr. MWh. Man ser, hvordan Tyskland og Danmark har de samme priser, 936 €/MWh, hvilket kan omregnes til knap 7 kr./kWh. Holland følger pænt med, de har en pris på lige knap 900 €/kWh. Jo længere væk man kommer fra Danmark/Tyskland, desto lavere bliver priserne. Helt oppe i det nordlige Norge og Sverige slap de med priser fra 7 til 15 €/kWh, svarende til 5-10 øre/kWh! Men interessant er det at se, hvordan det sydlige Norge og Sverige er oppe på priser, der ligger meget tæt på de danske. Det skyldes jo den store udveksling af strøm, hvor Norge og Sverige leverer sydpå til priser, der er meget høje, og så samtidigt bliver gældende hos deres egne elkunder.
Det kan ikke undre nogen, at især Norge taler meget om at kappe forbindelserne sydpå, de har ingen glæde af situationer som denne. Skulle Norge gøre alvor af truslen, så kommer ikke mindst Danmark i store vanskeligheder, vi importerer næsten dagligt og ofte i store mængder. Uden de norske bidrag ville vi formentligt være tvunget til at køre med kulkraftværkerne det meste af tiden om vinteren – og det bliver jo ikke godt for klimaregnskabet og alle de politiske ambitioner. Torsdag d. 12/12 viser endnu en gang, hvorfor grøn omstilling med hovedvægten på sol og vind er yderst farlig for samfundene. Vi slap endda nådigt i denne omgang, vores Dunkelflaute varede kun godt 1½ døgn, men næste gang kan det blive meget værre, 1-2 uger er ikke usædvanligt. Man må håbe, at vi har kul nok på lager til den tid.
Danish
“blev Nordeuropa atter ramt” – hvornår var vi sidst ramt og er det en jævnligt forekommende begivenhed?
Første gang i denne vinter var 4.-9. november:
https://klimarealisme.dk/2024/11/22/dunkelflaute/
Fænomenet kan optræde et antal gange hver vinter, nogle kortvarige, andre op til en uge eller mere.
Situationen minder lidt om filmen The Big Short, subprimekrisen. Hvordan en hel verden lalleglade løber efter de mest vanvittige investeringer. Alle kontrolfunktioner er sat ud af kraft, og selv da lille Peter viser videoer af ulven, der kommer, fortsætter det, fordi ingen vil forstå det.
Det kostede som bekendt en international finanskrise og en masse store banker kollapsede ud over massiv arbejdsløshed i USA m.fl.
Herhjemme har vi netop set ATP erkende store tab på batterifabrik.
Her på siderne er der fægtet med arme og ben, men ingen lytter.
“Det er fandeme uhyggeligt, du!”
Biomasse er værre end kul.
Lyder som om nogen i det mentale nabolag har givet ordren ”OK – panic”. Men altså – kunne vi ikke bruge kræfterne bedre på at overveje, hvordan vi håndterer energisituationen i de kommende år, indtil vi på en eller anden måde har opnået en langt større forsyningssikkerhed. For mig virker det uproduktiv at svælge i elendighederne.
Kig en gang til på Søren Hansens udmærkede artikel. Den giver et udmærket grundlag for at regne på, hvor meget vi skal have på lager af fossilt brændstof og produktionsenheder hertil for at tilgodese forsyningssikkerheden, når solceller og vindmøller svigter. Og metrologiske data giver den statiske oversigt over, hvor tit vi får brug for det.
Økonomisk set er det også irrationelt at gå i panik over nogle få dages voldsomme prisstigninger. Se i stedet for på den gennemsnitlige energipris i årets løb.
Kernekraft kan være en udmærket fremtidig løsning, men lad være med at drømme om en billig energikilde. Erfaringerne fra nybyggeriet i England, Frankrig og Finland viser, at atomkraft næppe er konkurrencedygtig. Og under alle omstændigheder vil det, selv under de mest gunstige omstændigheder, tage 15- 20 år, før indvielsessnoren til sådanne lyksaligheder kan klippes over.
Jeg er ikke helt med på, hvor der er “panik”. Priserne på strøm svinger voldsomt, men det er en uundgåelig følgesvend til en forsyning, som man forsøger at basere på sol og vind. Voldsomme prisudsving er ikke noget sundt marked og har en række økonomiske og sociale konsekvenser.
Disse kunne man undgå ved at erkende, at sol og vind ikke skal spille hovedrollen i energiforsyningen.
Selvfølgeligt kan man indrette sig med fuld backup af gasfyrede kraftværker, det plæderer en Brian Vad Mathiesen bl.a. for. Men det er en meget kostbar løsning og betyder, at vi skal sidde med et komplet dobbelt forsyningssystem – og vi skal ligge inde med store lagre af brændsel til enhver tid.
Det er ikke rationelt. Mulighederne for kernekraft bør som minimum undersøges uhildet, og ikke blot med henvisning til de seneste tre projekter i Europa, der endte i helt groteske situationer, ikke mindst pga. myndighedernes ageren. Kernekraftværker kan købes som “hyldevarer” fra f.eks. Korea og stå færdige på 4-5 år, alt inklusive – hvis man vil!
Hvis man ikke vil det, er den eneste løsning på kortere sigt at fortsætte med de fossile brændstoffer, kul og gas.
Byggeriet kunne jo være startet for – 20 år siden.
Så kørte de forleden – for fuld skrue.
2 stk reaktoren som den nye finske.
I alt 3000MW.
Rigeligt til at sikre grundlasten.
Prisen, tja.
Den finske kostede omkring 60 mia, så mon ikke vi kan få to stk for 100mia.
Dvs Ca det dobbelte af mink skandalen. 🧙♂️
3 ugers dunkelflaute er sket.
Med tidens mørketale fra vores statsledere kan vi selvfølgelig ikke have et samfund, hvor forsyningssikkerheden kommer i fare. Den rene batteriløsning nævnes vist efterhånden kun af mennesker med ringe teknisk indsigt.
Der må til enhver tid være en kraftværkskapacitet tilstrækkelig til at køre samfundet, eventuelt med en strategi for planlagte “brownouts”. Gasfyrede backup kraftværker er nævnt og nu også et opgør med den danske modstand mod kernekraft.
I 1970’erne holdt min far foredrag for mig hver dag: Danmark skal have kernekraft. Min far er “typen” der har taget 2 bifag i stedet for 1 (og det var fysik og kemi) og hovedfaget var matematik på 4 år i stedet for 5 år. Så foredragene var naturvidenskabelige. Det forstår unge ikke i dag, på Marselisborg Gymnasium kan de ofte ikke gennemføre A niveau, da ikke nok elever gider. Allerede i 1970’erne beklagede min far (professor i matematik) sig over hvor lille pensum efterhånden var på gymnasierne i Danmark og universiteter særligt i USA.
I dag skal vi forklare, at kernekraft ikke er farligt og vise sådanne fakta og forklare hvorfor et moderne samfund ikke fungerer med tilfældig energi.
Ih, hvor jeg kender det. Som lektor i fysik ved Danmarks Ingeniørakademi og efter 6 år som forsker i teoretisk kernefysik, begyndte jeg i 1976 at se på, hvad der var op og ned i den megen støj om kernekraft. Det varede ikke længe før jeg meldte mig ind i REO, som kom til at fylde meget i min – og min families – tilværelse. Nu er der gået 48 år, og det, som jeg frygtede mest i min ungdom, er ved at ske: at jeg havde ret, men ikke fik ret. REO’s insisteren på korrekt oplysning, har vist sig uden gennemslagskraft. Bl.a. fordi kun en ganske lille promille af danskerne gider melde sig ind i en forening, hvis årlige kontingent svarer til, hvad et par hotdogs og to øl koster. Heldigvis føres foreningen videre af yngre kræfter ud fra den overbevisning, at en stærk basisviden skal kunne konkurrere med den meget nemme udgave: et klik.
Hæ hæ et par hotdogs og to øl, tiden er rykket i en meget mere biodynamisk retning, hvor omsorg og imagepleje vægter mere end kedelig røv-til-bænk-træning.
Heri hele udfordringen, en masse unge mennesker følger hellere med strømmen, end udstiller deres mere nørdede sindelag.
Og så nogle lærere i folkeskolen, der har givet op.
Trist, for naturfag er spændende og mere givende.
Jeg ved godt, at du er sarkastisk her, jeg vil gerne bidrage med fremhævelser: “og det bliver jo ikke godt for klimaREGNSKABET og alle de politiske AMBITIONER”.
Energikriserne i 1970’erne lærte os at vi skal være selvforsynende og have energilagre. Og det blev vi og vi havde store lagre af olie, kul og gas. Nu er det hele sat over styr på grund af en vanvittig politisk ideologi.