Debatindlæg, Klimarealisme i medierne, Ny Teknologi

Vor Herre Bovaers

Klimahysteriet medfører mange forunderlige ting i vore dage. Der spildes ufattelige beløb på at bekæmpe en krise, der ikke er der, eller på teknologi, der ikke virker. Et af fokusområderne p.t. er landbruget og dets udledninger.

Her er det især kvæget og dets udslip af metan, som er udråbt til det helt store problem. Landmændene skal beskattes efter nogens mening så meget, at de helt opgiver kvægdrift. Andre, mere forstandige, aktører er godt klar over, at menneskeheden ikke kan overleve uden fødevarer, og så må problemet med metanudledningerne løses ad teknisk vej. Her har der i nogle år været fokus på fodertilsætninger til køerne. Hvis man kunne give dem en pille, så de bøvser mindre metan, ville problemet være delvist løst.

Her kommer midlet Bovaer ind i billedet. Det aktive stof i dette fodertilskud hedder på kemisk 3-nitrooxypropanol (3-NOP). Fodertilskuddet, der indeholder andre – helt harmløse – stoffer, skal gives til køerne i en mængde på 1 gram pr. 20 kg foder. Håndteringen af stoffet er ikke helt problemfrit, her er EU’s retningslinjer i forbindelse med godkendelsen (fra 2021):

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 30. september 2021, at 3-nitrooxypropanol under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på malkekøers og avlskøers sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet. Autoriteten konkluderede, at tilsætningsstoffet bør betragtes som irriterende for øjne og hud, og at 3-NOP kan være skadeligt ved indånding med en potentiel risiko som følge af eksponering ved indånding. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig for brugerne af tilsætningsstoffet. Desuden bør risikoen for indånding imødegås ved at markedsføre tilsætningsstoffet i granuleret form med en ubetydelig procentdel inhalerbare partikler. Autoriteten konkluderede, at tilsætningsstoffet har potentiale til at reducere produktionen af enterisk methan hos malkekøer og avlskøer.

Den danske Fødevarestyrelse har kastet sig over sagen, men ikke ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Nej, her bekymrer man sig meget mere om klimaet og ikke mindst det danske klimaregnskab:

På baggrund af klimalovens mål om en 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 ønskes det, at den metanreducerende effekt af anvendelsen af Bovaer i Danmark skal indgå i den nationale emissionsopgørelse.
For at opnå dette, skal Danmark leve op til en række krav fastsat af FN’s klimapanel IPCC …. Med henblik på at fremskaffe den nødvendige dokumentation, har Fødevarestyrelsen derfor igangsat tre opgaver hos Aarhus Universitet, som ganske kort er beskrevet nedenfor.

  1. Foderforsøg i malkekøer med anvendelse af typisk dansk foder tilsat Bovaer. Der skal måles på parametre som foderoptagelse, mælkeydelse og metanproduktion. I overensstemmelse med IPCC’s anbefalinger forventes forsøgsresultaterne efterfølgende at indgå i en videnskabelig publikation.
  2. ​Opdatering af den danske beregningsmodel for forudsigelse af metanudledning fra kvæg med data fra ovennævnte foderforsøg med Bovaer. Den opdaterede beregningsmodel indsendes efterfølgende til evaluering og forventet godkendelse hos IPCC.
  3. Indhentning, behandling og indberetning af data for den faktiske anvendelse af Bovaer i Danmark (såkaldt aktivitetsdata) til IPCC med henblik på godkendelse af, at data kan indregnes i den nationale emissionsopgørelse.

Så føler vi os straks mere trygge, der vil ikke være ukorrekte data til klimaregnskabet, når forskningen her er tilendebragt.

Allerede for et par år siden begyndte den danske producent Arla at blive involveret i forsøg med Bovaer i mælkeproduktionen. Det så man ikke nogen problemer med:

I Arla fortalte vi allerede i 2022 om et pilotprojekt i Danmark. Al brug af Bovaer viser at stoffet ingen indvirkning har på mælken, da det ikke overføres fra koen til mælken, til gengæld kan det sænke udledningen af metan med op til 27 procent…
Tillægget til de danske landmænd der bruger Bovaer bliver givet, fordi det i 2025 bliver lovpligtigt i Danmark enten at benytte Bovaer eller at tilsætte betydelige mængder fedt til koens foder.

Bemærk, at myndighederne i Danmark allerede til næste år forlanger brug af klima-dæmpende tilsætninger til kvægets foder. Kloden skal reddes:

Fra årsskiftet 24/25 er det et lovkrav til de danske mælkeproducenter at de bruger … 60 mg 3-NOP pr. malkeko dagligt i sammenlagt 80 dage i løbet af kalenderåret 2025.

Nu skete der så det, at Arla i midten af november annoncerede, at man i England som forsøg ville begynde at bruge Bovaer på en stribe gårde, der leverer mælk til Arla. Reaktionen blev voldsom. Der kom en storm af protester og ukvemsord, bl.a. på X (Twitter), se fig. 1:

I er fucking sindssyge, hvis I tror, det hjælper at tilsætte giftige kemikalier til køers mad, som kan gøre både dem og landmændene ondt. Jeg kommer til at undgå ALLE jeres produkter,« lyder én af mange tusinde rasende kommentarer på X, hvor Arla tidligere på ugen annoncerede tiltaget.

Fig. 1: Omtale af Bovaer på X, antallet af beskeder dag for dag siden 15. november.

Noget var der måske om snakken. Der blev gravet i hele godkendelsesproceduren for Bovaer, og det viste sig, at stoffet 3-NOP jo langt fra er ufarligt. Alene det, at landmanden skal have fuld beskyttelsesdragt på i forbindelse med håndteringen, førte til sarkastiske kommentarer om, hvorvidt man så også skulle have fuld beskyttelse, når man hældte mælk på sine cornflakes om morgenen?

Videnskabelige studier viste, at 3-NOP i et vist omfang kan ophobes i kroppen på forsøgsrotter, det kommer ikke ud med det samme med urin og afføring. Derved forøges risikoen for at en evt. kræftfremkaldende virkning forstærkes. Andre studier viser en risiko for kræft eller andre skader ved større doser. Her et indspark fra New Zealand:

Køerne har tilsyneladende ikke protesteret, på trods af det faktum at forsøg har vist at deres hjerter og æggestokke blev mindre – en bivirkning som myndighederne dog ikke ville karakterisere som negativ (???). I et studie med en større dosis, blev 3-NOP fundet i mælken fra 3 ud af 4 køer. To af køerne måtte efterfølgende aflives.

Arla tog til genmæle efter bedste evne:

Arla henviser til en lang række myndigheder som eksempelvis den danske Fødevarestyrelse og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som har godkendt brugen af Bovaer. Ifølge en undersøgelse fra EFSA i 2021 bliver forbrugerne ikke eksponeres for 3-nitrooxypropanol (3-NOP), som er det aktive stof i Bovaer.
I stedet eksponeres forbrugerne for 3-nitrooxypropionsyre (NOPA), som er en metabolit af 3-NOP, som findes i meget lave koncentrationer. En metabolit er et stof, der dannes i kroppen under nedbrydning af et andet stof.
I følge EFSA er der ikke fundet rester af NOPA i mælkeprodukter som smør over detektionsgrænsen, hvor man ikke med sikkerhed kan påvise, om stoffet er til stede eller ej.

Producenten DSM Firmenich skriver i et svar på sin hjemmeside:

Under forudsætning af at det bruges som anbefalet, bliver Bovaer® fuldt omsat af koen og kan ikke findes i hverken mælk eller kød, så forbrugeren bliver ikke udsat for noget. Stoffet kommer aldrig i mælken eller i kødet, og når derfor ikke ud til forbrugerne.
Myndighedernes og videnskabelige forsøg viser, at Bovaer® ikke udgør nogen risiko for forbrugerne eller dyrene, og det har ingen effekt på mælkeproduktionen eller avl.
Tilsætningsstoffet er specielt designet til at blive nedbrudt i koens fordøjelsessystem og bliver hurtigt omdannet til naturligt forekommende stoffer, der allerede findes i koens mave.

DSM Firmenich fortsætter med at beskrive, hvordan der er udført mere end 150 forsøg over hele Verden, og de har resulteret i mere end 85 artikler i fagfællebedømte tidsskrifter.

Man bemærker imidlertid den lille krølle med, at stoffet skal bruges ”som anbefalet”. Det betyder, at man ikke skal give koen mere end den anbefalede mængde, på 1 gram pr. 20 kg foder. Men ting kan jo gå galt, som kritikerne påpeger, for selv den mest samvittighedsfulde landmand, og hvad sker der så, hvis koen pludseligt får en betydelig overdosis?

Det skal undertegnede ikke gøre sig klog på, og landbruget arbejder vist med en del andre tilsætningsstoffer. Pointen her er en anden, som antydet i indledningen. Hele dette cirkus er ene og alene en følge af klimahysteriet og skrækken for de metanudledninger, der måtte eller ikke måtte komme fra vores kvæg. Det er her problemet ligger, og det er derfor, at det er en god ide at være skeptisk over for Bovaer og tilsvarende mirakelløsninger – til et problem vi ikke har.

Del på de sociale medier

22 Comments

  1. Ole ørsted

    Sikke en debat…har I læst hvad “Rådet for grøn omstilling” skriver om de forfærdelige bøvsekøer i dag?
    Lad os endelig finde flere nåle i høstakken, mens kvælstoffen fortsat fiser ud i fjorde og hav, og vores allesammens “Criminova” fortsat kører for fuld udblæsning ved Harboøre Tange.
    Hvad med landbrugets egen mega maskinpark der forsat kører på diesel?

  2. allan astrup jensen

    Det næste bliver vel, at for at få opfyldt den “grønne” revolution/omstillings politiske krav, så skal menneskers “foder” også have tilsat det giftige stof, så vi måske prutter lidt mindre? Specielt de syge, gamle og handicappede, der kan undværes, hvis giften virker, så man slipper for deres naturlige forurening med CO2 og metan.
    Det er så latterligt alt sammen. Køerne spiser jo grønt, der er produceret af CO2, vand og sollys, så deres udledning af drivhusgasser er en kilde til nyt grønt! Et naturligt og livsnødvendigt kredsløb. Køernes kredsløb er langt mere grønt end den fortsat politisk anerkendte “grønne” afbrænding af fx. biomasse! Politikerne afspejler samfundets beslutningstageres manglende ærlighed eller viden om og forståelse for naturvidenskab. Hvis man vil begrænse atmosfærens CO2-indhold, skal man koncentrere indsatsen til at nedbringe de fossile CO2-udledninger. Køernes udledninger og antal gør ingen forskel, de deltager blot i processer i naturlige kredsløb!

  3. Spis økologisk!

  4. Når man taler om klima og landbrug, kan det godt betale sig at undersøge, hvad det egentlig handler om, før man placerer ”aben”. Ellers havner den det helt forkerte sted. Så her er lidt fakta.

    Hvad enten i ”piver eller synger”, så kan I kun redde – eller frede – landbruget og samtidig nedbringe dets udledning af drivhusgasser ved at erstatte en pæn del af jeres kød med grøntsager – herunder bælgfrugter – og spise meget færre mejeriprodukter. Og I kan såmænd godt glemme alt om Bovaer. Der kommer med garanti ikke mere metan ud i atmosfæren, fordi køerne prutter eller bøvser. Årsagen er, at stor set alt metan fra et udslip efter 20 år er omdannet til CO2, og det er så lidt CO2, at det intet betyder. Det vil sige, at vi kan beholde den kvægbestand vi har, uden at atmosfærens metan indhold stiger.

    Så glem foreløbig landbrugets metan-udledning, og koncentrer jer om CO2 og lattergas (N2O). Det sidste stammer fra gødning, der indeholder kvælstof uanset om det er kunstgødning eller husdyrgødning.
    Hvad angår CO2 så stammer kun 2 pct. (netto)af de danske CO2 udledninger fra landbrugets afbrænding af fossile brændstoffet. Det bidrager med sikkerhed til en stigning i atmosfærens CO2 indhold. Ca. 10 procent af de danaske CO2 udledninger stammer fra den måde, vi dyrker jorden på, og der kunne en stor del fjernes ved at braklægge vådområder og dyrke jorden på en måde, så kulstoffet forbliver i jorden. (Regenerativt landbrug).

    Når det drejer sig om kvælstof, der jo giver udslip af lattergas, er det desværre sådan, at jo mindre vi gøder jorden (kvælstof), jo mindre udbytte giver jorden. Derfor får et mindre areal til at brødføde befolkningen, hvis vi sparer på kvælstoffet for at mindske udledningen af lattergas. Vi må altså udnytte landbrugsarealet bedre, og det kan vi næsten kun gøre ved at dyrke grøntsager. Med andre ors så skal vi selv spise grøntsagerne i stedet for at ”veksle dem til kød” ved at fodre dyrene med dem.

    Det betyder altså at vi må spise mindre kød og færre mejeriprodukter– ikke fordi køerne prutter og bøvser – men fordi deres foder kræver for meget areal, der skal gødes med kvælstof, og derfor giver udslip af lattergas. Og lattergas udgør en tredjedel af landbrugets opvarmningseffekt med drivhusgasser.

    Kørt sagt så kan vi brødføde befolkningen på et mindre areal, når vi sparer på kødet og mejeriprodukter, og på det sparede areal kan vi plante træer, der kan opsuge CO2. Rundt regnet vil jeg skyde på, at vi med disse ændringer kan spare op mod halvdelen af landbruget udledning af CO2 ækvivalenter, som altså er det, det drejer sig om og ikke CO2, som de fleste ellers tror. Hvis I ikke indretter jer efter det, så sidder aben på jeres skuldre.

    • Søren Hansen

      Det var så den officielle version om landbruget, som bl.a. Klimarådet fremfører, omend man mener, at kvægets bøvser betyder meget mere i landbrugets klimaregnskab. Metanudledningerne er på niveau med lattergas-ditto. Husdyrgødningen og biogasproduktion giver også et væsentligt tilskud til metanudledningerne.
      Det er rigtigt, at isoleret set kan Danmark producere flere fødevarer ved at nedbringe husdyrholdet og dyrke flere grøntsager. Men det bliver fødevarer med et lavere nærings- og proteinindhold. Man taler meget om “bælgfrugter”, men enhver der har forsøgt at dyrke bønner ved, at det er en udpræget sæsonvare, så hvad skal man spise resten af året? Og vender vi os mod udlandet, vil vi konstatere at kvæg primært lever af græs, og meget ofte på arealer, der ikke rigtigt kan bruges til andet landbrug, det kan der være mange årsager til. Derfor er en generelt nedskæring i kvægbestandene ikke vejen frem, hvis man vil “kæmpe” for klimaet. Kvæg menes i øvrigt at udlede mindre metan, når det går på græs, så måske skulle de lavbundsjorde, der skal udtages, bruges til dyregræsning. Så slår man to fluer med ét smæk.
      Jeg ser intet behov for, at vi skal “indrette” os efter den gængse klima-propaganda, og snakken om en “abe” forstår jeg ikke.

      • Der er altså en del landmænd, der har dyrket flere grøntsager, men de kan ikke sælge dem. Det fremgik bl.a. af DR’s program Debatten for nylig.

        Når det nu er sådan, at hvis man vil nedbringeudslippet af lattergas, så må man nødvendigvis finde erstatningsarealer, der kan kompensere for det mindre udbytte. Eller man må få mere ernæring ud af det samme areal. Det gøres med grøntsager. Jeg taler i øvrigt ikke om at kvitte kødet
        – kun om at spise væsentlig mindre.

        Du er nødt til at tage hensyn til, at man braklægger lavbundsjorder for at mindske netteudslippet af CO2 til atmosfæren, så,du kan altså ikke lade køerne gå på de svært dyrkelige lavbundsjorder.

        Vegetarer bruger tørrede bælgfrugter, så de behøver ikke at gå i hi i vinterhalvåret.

        Du har ret i, at der er et problematisk udslip af metan fra biogasproduktion. Der er ikke andet at gøre end at prøve at mindske utæthederne.

        Du kan ikke slippe uden om at mindske kødforbruget, hvis du vil mindske landbruget bidrag til stigningen i atmosfærens indhold af drivhusgasser. Men hvis du har forslag, der ikke går ud over den mængde næring vi skal brødføde befolkningen med, vil jeg gerne høre dem. Ellers sidder “aben” på skuldrene af dem, der ikke vil mindske forbruget af kød-og mejeriprodukter

        • Søren Hansen

          Da der ikke er nogen klimakrise, er der heller ikke brug for at gøre noget ved de i høj grad fiktive udledninger, der tilskrives landbruget. Det kan du læse mere om i artiklerne her på siden. Så der er ikke nogen “abe”.
          Braklægning kan i øvrigt sagtens foregå ved at udlægge arealerne med græs og så lade dyrene spise af det. Det giver et lukket kredsløb og faktisk et forøget optag af CO₂ i jorden.

          • Det med braklægning har du ret i. Det var forkert af mig at skrive det på den måde. Det, der i stor udstrækning sker, er at “vådlægge” lavbundsjorderne ved at stoppe drænrørene. Derfor vil en stor del ikke være velegnet til græsning. Men noget vil sikkert, og vil også optage CO2 som du skriver. Men efter min mening vil de stadig mangle landbrugsareal – ikke mindst fordi meget areal skal udtages af hensyn til vandmiljøet, og formentlig tilplantes med skov.Går de kvæg på disse jordet, bliver jordene gødet og udleder kvælstof og så er vi lige vidt.

            Om vi har – eller snarere får et klimaproblem – er vi nok ikke helt enige i. Men så er det jo det og ikke bovaer vi skal diskutere.

  5. Svend Stouge

    Det værste for os forbrugere er, at Bovaer bliver indført i Danmark om kort tid, og dette vil ske uden at vi bliver informeret om dette. Medierne er også forbløffende tavse – dog har medierne indenfor landbruget skrevet flere artikler om emnet.
    Arla nægter også, at skrive på mælkekartonerne, at køerne har spist foder tilsat Bovaer, da ‘kritikken er baseret på falsk grundlag’ og ‘Bovaer er uskadeligt’.
    Mejeriet Thise har allerede meldt ud, at de ikke vil tilsætte og sælge varer, som stammer fra kvæg, der er blevet (tvangs?) fodret med Bova.
    Mon ikke også andre mejerier vil reagere på samme måde som Thise – man kan bare håbe.
    Det bliver således interessant at se hvordan forbrugerne i Danmark modtager Bovaer. I England har forbrugerne reageret voldsomt imod Bovaer.

  6. Jan Williams

    Hej Mikael, hvad pågældende (som dog ikke er en bekendt af mig) selv havde tænkt sig at gøre mht. CO2, det står for mig hen i det uvisse, og jeg tænker desangående, at vedkommende vist blot er ramt af den udefrakommende påførte dårlige samvittighed over at være tilstede her på kloden i levende live, altså lidt ligesom for femhundrede år siden hvor man helst skulle gå rundt og have dårlig samvittighed hvis ikke man lige brændte nogle vokslys af, bad til Jomfru Maria, eller allerhelst, skæppede godt i kirkebøssen.

    For set med mine øjne er vi jo sådan set det samme sted som dengang, blot med den forskel at allerverdens ulykker ikke længere skyldes at Gud straffer os, men derimod er det den stigende mængde CO2 i atmosfæren der er problemet og som derfor skal beskattes … en slags nutidens kirkebøsse vil jeg mene der er tale om.

    Og derfor undrer det mig, at man stort set altid negligere den rolle som befolkningseksplosionen har mht. til miljøet, nemlig at på sølle femhundrede år er vi i antal steget fra cirka 350 millioner til otte milliarder i dag.

    • Det er altså ikke sådan at man neglicerer befolkningseksplosionen. Den har man gjort alt for at begrænse i de seneste 50 år. Og det er da også til en vis grad lykkedes at mindske fødselstallet. Men det er altså et lige så stort “problem” at levealderen for verdensbefolkningen er steget gevaldigt.

    • Mikael Thau

      Du har ret. Menneskets grundlæggende tanker har nok ikke ændret sig synderligt fra den gang til nu. På min væg har jeg en plakat med en tekst fundet i en kirke i Baltimore dateret 1692. Forfatteren har filosoferet over menneskets generelle opførsel og dagligdagens problemer med gode råd og trøst. Når man læser teksten overraskes man af, at dette kunne være skrevet i går.

  7. Michael Rasmussen

    Jep.
    Jeg er også færdig med at købe giftige ting fra Arla fra nu af.
    Slut.

  8. Sjovt nok er økologiske køer fritaget for dette. Så øko-kød+mælk fremadrettet

  9. Jan Williams

    Bliver spændende om de cirka 350 millioner hellige indiske køer også skal have tilsat Bovaer® … nå, det bliver nok vanskeligt, da disse indiske køer jo blot går rundt og nipper lidt føde her og lidt føde der.

    Fornyelig nævnte jeg i øvrigt ved en lille sammenkomst, at det virkede rimelig latterligt på undertegnede, at vi herhjemme snakkede om udledning fra vores hjemmelige lille million kvæg, når der går omkring 350 millioner hellige køer rundt i Indien. En blev sur og fablede efterfølgende en hel masse om vi herhjemme udleder fem gang så meget CO2 pr. borger set i forhold til borgerne i Indien.

    Min kommentar dertil var, at så stemmer regnskabet jo mht. CO2 udledning fint, for siden 1950 er befolkningen i Indien, Pakistan og Bangladesh femdoblet set i forhold til herhjemme. Det blev vedkommende dog ikke mindre sur af at få at vide.

    • Mikael Thau

      Jeg kunne være mere interesseret i hvad din bekendte så selv havde tænkt sig at gøre ved vedkommendes overudledning.
      Vedrørende hellige køer, så blev det på et ophold i Indien mig anbefalet, at ved krydsning af en befærdet vej, så måtte jeg aldrig krydse vejen når en ko i nærheden også ville krydse. Enten skulle jeg vente til koen var kommet helt over og væk fra vejen eller også skulle jeg holde mig helt tæt til koen. For det er sådan, at en rettroende inder vil vælge turisten frem for koen såfremt påkørsel vil være uundgåelig.

  10. Det er sindsygt og det skal stoppe nu! Jeg er også færdig med mælk og oksekød fra Nytår hvis det her bliver virkelighed Og jeg vil opfordre alle til at dele det her og boykotte Arla og kød med det her gift i..
    Ffs.. syg Verden vi lever i.. hvem er idioterne der bestemmer det her.. vi skal have nogle navne på bordet!!

    • Lianne Hansen

      Og så opnår de venstrefløjen lige præcis det de ønsker, færre køer i DK. Snedigt fundet på. 😡

  11. hans chr overgaard

    Boykot danske mejeriprodukter efter 1. januar og køb udenlandske i stedet.

    • Og forbyd Dansk fritgående kødkvæg og køb udenlandsk i stedet.
      (Amerikanske bøffer er også meget større end Danske).

      Og nedlæg Dansk svineproduktion og køb udenlandsk i stedet.
      (Kina har en stor svineproduktion).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*