Dr. Roy Spencer fra UAH har netop udsendt den satellitmålte globale temperatur for november måned. Det er jo altid med spænding, at vi afventer resultatet, omend data undervejs har peget på, at vi nok ikke skulle forvente den store ændring i forhold til oktober. Oktober landede på en anomali på +0,73 grader (i forhold til 1991-2020), og her i november ligger vi på nogenlunde samme niveau: +0,64 grader. Der er stadigvæk langt ned til de 0,2-0,3 grader, som vi havde for 1-2 år siden.
Roy Spencer forklarer, at man nu har taget en ny satellit i brug, Metop-C, således at man igen har to satellitter som grundlag for målingerne (den anden hedder Metop-B). I sidste måned sagde UAH jo farvel til den gamle NOAA-19 satellit. De to Metop-satellitter skulle være bedre, da de har brændstof ombord, og derfor kan justere det daglige omløb, således at de passerer de samme punkter på Jorden på samme tidspunkt hver dag. Det er vigtigt for målingernes pålidelighed.
Det er interessant at sammenligne UAH’s kurve med en af de store landbaserede, HadCRUT5, som er vist her. Den nuværende top er hos UAH ca. 0,5 grader højere end niveauet for 2 år siden, efter de foregående El Niño-toppe. Forskellen hos HadCRUT5 er imidlertid kun ca. 0,3 grader.
Måske er forklaringen, at HadCRUT på et tidspunkt fik afskaffet “varmepausen” fra 1998 til 2014, som er tydelig hos UAH, men afløst af en mere jævn stigning hos HadCRUT, hvorved den stemmer bedre overens med klimamodellernes forudsigelser.
Under alle omstændigheder er der tale om små tal, og det har næppe den store betydning om forskellen er 0,3 eller 0,5 grader.
Danish
Peter Hindstrup, du har en god pointe. Man kan vel kun definere et begreb som man kan kalde “den globale gennemsnitstemperatur”, hvis det er en temperatur der måles og midles på nøjagtig samme måde fra gang til gang. Hvis denne ikke måles og beregnes på samme måde hver gang, kan den vel ikke bruges til tidsmæssige sammenligninger, og dermed til at vise en udvikling over tid, med en tilstrækkelig stor nøjagtighed.
Eftersom målemetoder og måleomfang har ændret sig meget siden termometerets opfindelse, må det være vanskeligt at leve op til kravet om ensartede målebetingelser og dermed til definitionen af begrebet global gennemsnitstemperatur. Man kan derfor ikke sammenligne målinger på forskellige tidspunkter uden en form for korrektionsberegninger. På hvilket grundlag udføres disse korrektioner? Der må være rige muligheder for bevidst eller ubevidst manipulation.
Er der nogen der kan belyse begrebet “den globale gennemsnitstemperatur”?
Giver det overhovedet nogen fysisk mening? Er det et gennemsnit i både tid og sted?
Er det samtidige målinger, der både omfatter nat og dag, indlandsisen og troperne?
Variationerne i tid og sted er så store, og usikkerhederne er så store, at for mig bliver begrebet “den globale gennemsnitstemperatur” meningsløst. Og hvis det er satelitmålinger, hvor måles der så?
Og at man kan tale om temperaturstigninger på tiendedel grader, virker uforståeligt.
Jeg ser frem til at blive klogere – tak.