Vindmøller mod orkaner

Ved et tilfælde faldt undertegnede over en bemærkelsesværdig artikel. Den er fra 2014, men ingen ville undre sig, hvis den blev udgivet i dag. Budskabet er meget klima- og grøn-omstilling-konformt, og det er lige så langt ude i hampen, som de tanker, der udgives i dag.

Ideen her er simpel. Vindmøller vides at nedbringe vindhastigheden, og derfor må de kunne bruges til at bremse orkanerne, så de får lavere hastigheder og dermed gør meget mindre skade, når de går i land. Forfatterne forestiller sig således en skov af vindmøller på havet f.eks. ud for New Orleans, og derefter bruger de computermodeller til at beregne, hvor meget mindre skader en orkan Katrina ville have forårsaget. Forfatterne regner tilsvarende på to andre orkaner fra den tid, Sandy, der ramte længere nordpå omkring New York og så Isaac, der gik i land i Louisiana.

Ideen er grundlæggende, at de mange vindmøller vil tage fat i udkanterne af orkanerne, hvor vindhastighederne er lavere, og dermed ikke beskadiger møllerne. Men samtidigt nedsættes vindhastigheden, og det smitter af på områderne nærmere orkanens øje, og de får så også deres vindstyrker reduceret. Alt i alt regner forfatterne sig frem til, at f.eks. Katrina kunne have fået reduceret sin maksimale vindhastighed med op til 41 m/s (i 15 meters højde) og oversvømmelserne med 6-79%. Vindhastigheden på de kraftigste orkaner, kategori 5, er defineret som værende højere end 70 m/s, så der er tale om betydelige reduktioner – ifølge computerne. Fig. 1 viser et eksempel.

Artiklen gør nu meget ud af, at vindmøllerne vil producere en masse elektricitet, mens orkanen raser, og derved vil udgifterne til tab og skader i et større omfang blive modsvaret af indtægterne fra elektriciteten. Alt det lyder jo vældigt fint, men hvor mange møller vil det dreje sig om? Her skal gengives en tabel i sin helhed fra artiklen, tabel 1. Læseren kan selv botanisere rundt i tallene, men kigger vi f.eks. på orkanen Katrina og beslutter, at vi vil beskytte hele kysten ved den Mexicanske Golf mod noget tilsvarende, så skal vi opstille 543.442 møller, hver på 7.58 MW. Det vil give en kapacitet på godt 4 terawatt eller 4000 gigawatt. Til sammenligning har hele USA i dag et forbrug på 1300 gigawatt.

Hvis vi kun vil beskytte New Orleans, kan vi nøjes med godt 78.000 møller med en kapacitet på knap 600 gigawatt. Men det duer jo ikke, hvis den næste orkan rammer ved siden af… En beskyttelse af Atlanterhavskysten mod en Sandy-orkan vil koste på samme niveau.

Forfatterne nævner, at deres vindmøller kan klare vindhastigheder op til 30-34 m/s, men at de kortvarigt kan modstå 50 m/s i stillestående tilstand. Hvis orkanen nu kommer bragende med vindhastigheder f.eks. over 60 m/s, så må man virkeligt satse på, at computeren har regnet rigtigt, og at de første vindmøller får taget nok af orkanens fart. Ellers kunne vi ende med titusindvis af ødelagte møller.

Det andet interessante aspekt er, hvordan man har tænkt sig at håndtere den enorme ekstra elproduktion i størrelsesordenen en terawatt eller mere, dvs. reelt en fordobling af hele USA’s forsyning. Når orkanen rammer, kommer der ekstra meget strøm – og den skal jo produceres, for ellers virker møllerne ikke som bremser på luften.

Mon ikke man med til skaderne skal regne med brændte transformatorstationer på land, hvor de modtog meget mere strøm, end de kunne håndtere?

Artiklen blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change, fagfællebedømt osv. Men hvad kan den reelt bruges til?