Når vi ser de store flotte kurver over den globale temperatur tilbage til 1850 er det ikke umiddelbart åbenlyst hvor meget, der er faktiske målinger, og hvor meget, der er justeringer, computersimuleringer eller de såkaldte homogeniseringer, hvor en given vejrstations tal rettes til i overensstemmelse med nabostationerne. Sidstnævnte metode bruges f.eks., hvis man har mistillid til en stations måleresultater. Så tager man i stedet gennemsnittet af de to nærmeste stationers målinger – uagtet at disse stationer, især i gamle dage, kunne befinde sig flere 100 km væk. Der er således en masse manuelt (og computer-) arbejde forbundet med redigering og tilpasning af de enkelte stationers måleserier. Og først når det arbejde er overstået, kan man begynde at finde gennemsnit af målingerne, hvor hver enkelt station skal tildeles en mere eller mindre tungtvejende rolle, afhængigt bl.a. af hvor stort et areal stationen defineres til at repræsentere.
Til allersidst står vi så med den færdige globale temperaturkurve, der viser opvarmningen siden 1850 – ”førindustriel tid” – og vi kan begynde at beslutte, hvor bange vi skal være, og hvor meget det haster med at nå netto-nul, eller hvad vi nu kan finde på.
Svaghederne ved temperaturkurverne er velkendte, det mest åbenlyse problem er byvarmen, som vi har beskrevet mange gange her på siden. En vejrstation, der for 100 år siden befandt sig på en stor åben græsmark, befinder sig nu midt inde i en by omgivet af huse, biler, varm asfalt og måske endda udblæsning fra ventilationsanlæg. Her får vi selvfølgeligt et mærkbart tilskud til den globale opvarmning.
Nu har en forsker udgivet en artikel, der beskriver et andet og meget mere jordnært problem med målingerne. I en korrekt indrettet vejrstation skal termometret placeres inde i en lille ventileret kasse, placeret 2 meter over jorden, en såkaldt engelsk hytte (Stevenson Screen på engelsk), se fig. 1.
Kassen skal være hvidmalet, så den reflekterer sollyset og ikke bliver varmet op gennem væggene. Luften inde i kassen skal have samme temperatur som luften ude omkring.
Nu sker der det, at alting, der er malet hvidt og står udenfor, ikke vil vedblive med at være hvidt. I gamle dage havde maling en tendens til at gulne og ellers bliver overfladen tit tilgroet af mos eller lav. Når stationen ikke er rigtigt hvid mere, bliver den dårligere til at tilbagekaste sollyset, og derved begynder dens indre at blive varmet op. Det giver en kunstigt forhøjet temperatur.
Derfor bør vejrstationer med jævne mellemrum renses af og males på ny. Det skal ske måske så ofte som hvert 5 år. Når operationen er overstået, skulle termometret gerne vise det, der blev vist før renovationen.
Men i temperaturkurven for den pgl. station vil man i stedet konstatere, at der er sket et pludseligt fald i temperaturen. Det vil computeren ofte være programmeret til at korrigere bagud i tid. Hvis termometret således inden renovationen viste 12 grader, og umiddelbart efter 11,8, så vil man tro, at de 11,8 er det rigtige tal og derefter trækker man 0,2 grader fra alle måleresultaterne før renoveringen. Ingen ved jo præcist hvad der skete der for måske 100 år siden, og computeren er bare programmeret til at gennemføre den korrektion. Fig. 2 viser et eksempel på, hvordan gentagne renoveringer og medfølgende korrektioner kan føre til, at fortiden ser meget koldere ud, end den var i virkeligheden.
Artiklen går nu i detaljer med forskellige aspekter af sagen, men ender med at give et eksempel på, hvor meget en temperaturkurve faktisk viser forkert, hvis man ikke tager hensyn til dette fænomen. Det er GISS’s globale kurve, se fig. 3, og man ser, hvordan i tiden før 1920 at GISS-kurven er omkring 0,5 grader koldere, end hvis man havde undladt de fejlagtige korrektioner. Op imod nutiden bliver forskellen naturligvis mindre og mindre, da korrektionerne som nævnt altid foretages bagud i tid.
Artiklen kan herefter konkludere, at den globale opvarmning nok i virkeligheden er mindre end de 1 – 1,5 grader som vi normalt får oplyst, og som også IPCC optræder med. Det har selvfølgeligt en betydning for hvor alvorligt, vi skal betragte ”klimakrisen”.
Artiklen indeholder et væld af beregninger og ekstra tjek på tallenes troværdighed, men her vil vi henvise den interesserede læser til selv at studere videre.
Danish
USA har siden 2013 reduceret deres CO2-udledning med min. 1,5 mia ton (fra 6 mia). DK har ca. halveret sin udl. til 35 mio! ton.
Hvordan kan man undgå at se, at der INGEN effekt er af de vilde investeringer?
Vi skal indrette os på virkeligheden!
De første hytter, som jeg var med til at passe (1974), skulle faktisk kalkes – ikke males. Gad vide, hvornår man er overgået til at bruge maling.
Jeg tror desværre, at det bliver umuligt at re-re-konstruere data; der er blevet lavet alt for meget udokumenteret fusk gennem årene.
I princippet er det overflødigt at forsøge at konstruere en “global årlig middeltemperatur” (selve begrebet giver ingen fysisk mening) for at estimere CO2´s indflydelse – det eneste, man behøver, er et begrænset antal stationer, som ikke er blevet manipuleret med; talværdien er ligegyldig – det er ændringen, der er interessant. Men de bliver svære at finde.
Og det er vel det, det handler om. Samt omfordeling af rigdom fra vest til øst og syd.
– Og her hører Golfstaterne (og Kina) med i gruppen af U-lande, der “skal kompenseres”.
Der er netop offentliggjort en forskningsmæssig “beregning”, der “påviser”, at Danmark skylder “de andre” 350 milliarder kroner i “skadesomkostninger” pga vores olieudvinding. Hvor meget mon Golfstaterne skylder?
Man skal være varsom med at fortælle om noget, man ikke kan linke til. Og det jeg nu deler, kan jeg ikke linke til, for linket er fjernet, og jeg tog ingen kopi.
I 60’rne nedsatte de kommunistiske lande i FN en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skulle se på, hvordan vi fik en bedre fordeling af ressourcer, så alle kan være lige rige/fattige. De mødtes nogle gange årligt, og nåede ingen vegne. En bekendt sendte mig et link til et mødereferat (på FN’s sider). I det referat stod det højt og larmende, at gruppen ikke længere skulle lede efter en sag. De skulle udnytte klimadata til at skabe en sag. En sag der omfordeler rigdom i nord/vest, til velstand i syd/øst. CO2-kvoter var et af de første redskaber, og resten er historie. Vi lever i et narrativ, hvor vi længe har købt (og stadig køber) russisk gas. Vore produkter bliver langt hen ad vejen lavet i Kina og her især den elektronik, der skal løse det italesatte problem. El-biler, solpaneler, og nu også vindmøller der matcher de bedste danske (ikke så underligt da Kina har betalt 10 mia. DKK over 10 år, for at have skiftende hold ingeniører gående på Risø). Det er så frustrerende ikke at kunne finde linket igen. Det er så længe siden (omkring 2014/2015) at afsenderen heller ikke har det længere. Jeg mener arbejdsgruppen hed noget i retning af “One world et eller andet”. Men der er så mange konspirationer om den sag, at det burde jeg måske slet ikke skrive….
Tak for at lufte dine konspirationer. Jeg forsøger hyppigt at lokke til mere konspiratorisk tænkning, eller mere præcist udtrykt mere realistisk tænkning. Uvidenhed/dumhed er ikke problemet.
https://www.armstrongeconomics.com/wp-content/uploads/2024/11/Germany-vs-France.png
På den anden side betyder den grønne omstilling jo mere internationalt samarbejde!
Her et svar fra ChatGBT om gennemsnistemperatur og termodynamikkens love:
“Når vi taler om temperatur som et mål for et systems energitilstand, er det korrekt, at temperatur er en intensitetsparameter i termodynamikken, hvilket betyder, at den angiver et forhold, men ikke en absolut mængde. Alligevel kan det give mening at beregne gennemsnitstemperaturen for store og uensartede områder, men der er nogle vigtige overvejelser at tage i betragtning.
Uensartethed: I store uensartede områder kan temperaturvariationer forekomme på grund af lokale faktorer som højdeforskelle, nærhed til vand, vegetation og menneskelig aktivitet. Gennemsnitstemperaturen kan derfor være misvisende, hvis man ikke tager disse variationer i betragtning.
Vægtning: Når man beregner gennemsnitstemperaturen for et stort område, kan det være nyttigt at vægte temperaturmålingerne i forhold til arealet eller volumen af de forskellige underområder. For eksempel kan en metropol med høj befolkningstæthed have en betydelig urban opvarmningseffekt, som vil påvirke den gennemsnitlige temperatur.
Tidsaspekt: Temperaturen kan også variere over tid. Gennemsnitstemperaturer kan være nyttige i klimastudier, men de skal ofte ses i sammenhæng med langtidsovervågning for at forstå trends og mønstre.
Praktisk anvendelse: Gennemsnitstemperaturer anvendes ofte i meteorologi, klimatologi og andre videnskaber til at give et overordnet billede af klimatiske forhold, selvom de er et forsimplet mål for komplekse systemer.
Sammenfattende kan det være meningsfuldt at beregne gennemsnitstemperaturen for store, uensartede områder, men det er vigtigt at være opmærksom på de underliggende variationer og begrænsninger, der kan påvirke denne beregning.”
Hvor og hvordan er alle disse forbehold indregnet i den eksakte globale gennemsnitstemperatur på 1,5 grader, man nu regner med? Det forekommer mig at være endnu et eksempel på akademisk misinformation.
https://www.eugyppius.com/p/german-economics-minister-renews
Selv om det måske ikke føles sådan her på Klimarealisme, så er det faktisk os der vinder. Folk lader sig i stigende grad ikke nøjes med mediernes propaganda, men henter mere og mere viden fra sociale og andre alternative medier. Derfor bliver kravene om mere censur mere og mere desperate og skingre, som for eksempel her fra den tyske minister.
“Selv om det måske ikke føles sådan her på Klimarealisme, så er det faktisk os der vinder. Folk lader sig i stigende grad ikke nøjes med mediernes propaganda, men henter mere og mere viden fra sociale og andre alternative medier”
– det tror jeg, du (i nogen grad) har ret i, og det er i sammenhængen interessant at notere, at alt imens vore medier har travlt med at udbasunere, hvor FORKERT de amerikanske vælgeres holdninger blev kortlagt ifm. (præsident)valget, så fremturer ‘vore egne’ MSMer (DR især) aldeles uanfægtet i deres skrækpropaganda vedr. ‘klimaændringer’ – lige nu debatteres således mulig indførelse af ‘personlige CO2-kvoter’ i DRs P1debat! 🙂
https://www.irishexaminer.com/news/arid-41463652.html
Apropos
Da alle de store Tech firmaer har hovedkvarter i Irland, er dette i virkeligheden en censurlov for hele EU.
Tak for artiklen.
Gid politikerne gad læse artiklen. Og alle fysiklærere på alle niveauer. Og alle den klimaskræmte børn, unge og andre. Og Etisk Råd, der ikke vil fjerne klimaskræmmemateriale fra dem selv – men bare svarer mig, at det er spændende at høre fra borgere. Og Børns Vilkår der heller ikke vil hjælpe klimaangste børn. Og de tossede pensionister, der har kastet meget af deres tid på fællesskaber, hvis indhold er at redde en smeltende verden.