Hvis man vil skrive noget klima-alarmistisk om Antarktis, så skal man fokusere på Den Antarktiske Halvø. Det er her, aktivister og andet godtfolk tager til, når de med egne øjne skal se ”afsmeltningen” af kontinentet, der snart vil resultere i katastrofale havstigninger. Men der er andre tegn på, at situationen dér er helt gal.
En nyhedsartikel i Nature kommer frem med følgende rystende oplysninger:
Tro det, eller lad være, dette frodige landskab er Antarktis.
Bevoksning spreder sig med foruroligende hast på et sted, hvor temperaturerne stiger kraftigt.
En hurtigt opvarmende del af Antarktis bliver grønnere med chokerende hastighed. Satellitbilleder af området afslører, at arealet dækket af planter er vokset næsten 14 gange i løbet af 35 år – en udvikling der vil fremkalde hurtige forandringer i de antarktiske økosystemer.
Det er begyndelsen til dramatiske ændringer, siger [en forsker], der er medforfatter til studiet.
Når man så læser længere ned i teksten, opdager man, at der er tale om, at i 1986 var der mindre end én kvadratkilometer med grønt på Halvøen, og nu, i 2021, er det område vokset til knap 12 km2, se fig. 1.
Som Joanne Nova påpeger, så er de tal næppe helt så alarmerende, når man tager i betragtning, at hele Antarktis fylder omkring 14 millioner kvadratkilometer.
Men forskerne er bekymrede. De frygter, at det grønne, der p.t. primært er mos, vil føre til at der ophobes jord i området, der derefter vil give muligheder for invasive plantearter at få fodfæste. Det vil jo være forfærdeligt. Så er det bedre, at området forbliver helt goldt, må vi forstå.
Artiklen afsluttes med følgende:
Forskerne peger på klimaforandringer som det, der driver landskabet fra hvidt til grønt. Temperaturerne på halvøen er steget med næsten 3 grader siden 1950. … Denne fænomenale hastighed i væksten af grønt understreger de ændringer uden fortilfælde, som menneskeheden påfører Jordens klima.
Joanne Nova foreslår tørt, at vi skynder os at bygge en vindmøllepark mere, for at få udryddet det forbandede mos.
Det er i øvrigt sigende, at man udelukkende fokuserer på temperaturen og ikke på det stigende CO2-indhold i luften, der jo ellers har medført at store dele af Jorden er blevet grønnere. Men det forplumrer selvfølgeligt billedet.
Men man bør kaste et blik på et kort over Antarktis, og her vil man blive mindet om, at Den Antarktiske Halvø rækker langt nordpå op mod Sydamerikas sydspids. Den ender et godt stykke nord for den sydlige polarcirkel, og er ikke nærmere på Sydpolen end f.eks. Island er på Nordpolen, og Island er jo pænt grønt langs kysterne. Klimaet på halvøen styres primært af de store havstrømme rundt om Antarktis, og de har ændret sig gennem tiderne og på det sidste måske tilladt, at lidt mere varmere vand nordfra er kommet i berøring med halvøen. Den slags ændringer sker løbende og har intet med ”menneskeskabte klimaforandringer” at gøre.
Isen på resten af Antarktis er stabil, i det omfang vulkaner nedefra ikke varmer på den. Hvad der sker på halvøen er ikke noget symptom på forholdene på kontinentet, selvom det som oftest bliver misbrugt til at gøre os alle sammen bange.
Danish
Hvis vi ikke har noget andet at snakke om, kan vi tale om klimaet! Island befinder sig 2.779 km syd for Nordpolen, oplyser Distance.to. Det er helt fantastisk, hvordan offentligheden bliver bombarderet med ligegyldig sludder, der fremsættes under dækket ‘videnskabelig’. Penge styrer Verdens gang.
El Nino og La Nina?