Avisen The Guardian er altid god for en historie om klimaforandringerne og alle de negative ting, de fører med sig. I en artikel for nyligt beskrives således problemerne med udbredelsen af farlige sygdomme, der vil blive meget værre pga. den globale opvarmning. Det er nu noget, som bør tages op på lægestudierne i Europa, og det vil være opgaven for en ny organisation med navnet (oversat): ”Europæisk Netværk vedr. Klima og Medicinsk Undervisning”.
I The Guardian kan man læse følgende:
Myggebårne sygdomme, såsom dengue og malaria, vil blive en større del af pensum på lægeuddannelserne i Europa i lyset af, at vi står overfor klimakrisen.
Kommende læger vil også få mere undervisning i, hvordan man identificerer hedeslag og behandler dem, og det forventes, at de tager konsekvenserne for klimaet i forbindelse med astma-inhalatorer med i betragtning.
Den med astma-inhalatorerne kræver måske en lidt nærmere forklaring. Nogle af dem er under tryk og medicinen blæses ind i munden på patienten. De gasser, der skaber trykket, bliver i mange tilfælde betragtet som kraftige drivhusgasser, og derfor vil Jorden gå under, hvis ikke vi får begrænset deres brug. Det skal så ske ved, at man – hvor det er muligt – bruger pulver-inhalatorer i stedet, hvor patienten selv suger medicinen ind.
Men pointen er således, at de kommende læger ikke mere bare skal tænke på, hvad der er bedst for patienten, men også på nogle luftige klima-hensyn. Det lover ikke godt.
I The Guardian hedder det videre:
Insekter, der spreder sygdomme, såsom myg, udvider deres leveområde og bliver fundet på nye steder, hjulpet af ændringer i temperatur og mønstret af nedbør. Kroniske sygdomme som f.eks. kræft, hjerte- og lungetilfælde, diabetes og mentale problemer kan alle blive påvirket af faktorer som ekstremt vejr eller luftforurening.
OK, luftforurening har ikke noget med klimaet at gøre, og det er svært at se hvordan ekstremt vejr kan påvirke en kræftpatient, der vel oftest vil befinde sig indendørs. Men nu skal klimaet gennemsyre al undervisning på lægestudiet:
De studerende vil også lære at agitere for ting som aktiv transport – at gå eller cykle fremfor at køre i bil – og ”grønne recepter”, hvor patienterne opmuntres til at kaste sig ud i aktiviteter som gartnerarbejde i lokalsamfundet eller plantning af træer. Begge giver forbedringer af helbredet hos den enkelte og er gavnlige for miljøet.
Troen og klimamyterne gennemsyrer det hele, men desværre har der også indsneget sig nogle misforståelser, som Eric Worrall gør opmærksom på i et essay på WUWT. Han citerer flere videnskabelige artikler om emnet.
De påpeger, hvad vi også har gjort tidligere her på siden, at den globale opvarmning ikke nødvendigvis medfører en øget udbredelse af f.eks. malaria. Ideen hos klimafolket er, at malariamyg holder til i varmen i troperne, og når det nu bliver varmere her hos os, så kan myggene rejse nordpå og sprede sygdommen helt op til Nordeuropa.
Her ”overser” man behændigt, at myggene allerede er her og har været det i mange hundrede år. De kan godt overleve i et koldere klima, specielt, hvis de kan søge indenfor i husene og gå i dvale om vinteren.
Og vi har da også haft malaria tidligere, f.eks. både i Skandinavien og i England. På Shakespeares tid, omkring år 1600, talte man om sygdommen ague, der netop dækker over malaria. Den er nævnt gentagne gange i Shakespeares skuespil, og der er endda teorier om, at han selv døde af malaria.
Bedre hygiejne og forhold i det hele taget gjorde os i stand til at udrydde malariaen, og hvis den ikke har inficeret nogen mennesker i et område, kan de lokale myg heller ikke sprede den. De tilfælde, vi oplever nu på vore breddegrader, er altid tilrejsende fra malariaområder, og de bliver isoleret og håndteret, inden sygdommen når at sprede sig.
Worrall afslutter med følgende salut:
Enhver, der tror, at myg ikke kan trives i arktisk klima, har aldrig besøgt Arktis – myg, hvoraf mange kan overføre malaria, er en frygtelig plage på bestemte tidspunkter af året på breddegraderne langt mod nord. At betegne malaria som en tropisk sygdom og dermed antyde, at et tropisk klima er nødvendigt, før malaria kan brede sig, er en grov forvanskning af sandheden. At lære læger, at klimaforandringerne forårsager malaria, er lige så absurd som at lære læger at bruge magi til at helbrede et febertilfælde.
Danish
Nu er det jo sådan, at den grønne omstilling indebærer genskabelse af vådområder. Jeg mener ikke, at man kan se bort fra, at en kraftig forøgelse af vore vådområder og dermed myggebestanden, kan føre til forøget udbredelse af malaria..
https://dailysceptic.org/2024/11/08/ed-milibands-parliament-no-show-proves-the-wheels-have-come-off-his-net-zero-plan/
Fremskridt, fremskridt, fremskridt!
Hmmm…men hvis man kigger på hvor malaria er mest udbredt, er det da utvetydigt i et bælte rundt om ækvator.
Det er næsten udelukkende et spørgsmål om fattigdom. Singapore, f.eks., ligger tæt ved Ækvator, men er i princippet malariafrit, og har kun problemer i forbindelse med tilrejsende fra nabolandene.
Tak for artiklen. Jeg er sammen med min søn lige nu og han bor på gang med kvikke lægestuderende og også en lægestuderende fra Norge. Jeg vil fluks vise ham artiklen, så han kan fortælle sine kollegievenner om dette!
Snigende totalitarisme til alle dele af samfundet!
Malaria har intet med klima at gøre, viser al erfaring. Når tropernes, mere fattige, befolkninger er plaget af malarieparasitten er det fordi denne ikke bliver bekæmpet effektivt. Når en myg har fået sit måltid blod hos en person der bærer malarieparasitten flyver den desværre ofte videre til endnu en donor, for at få desserten med, og kommer derved til at sprede de “onde” til endnu een.
Myggen kan ikke flyve ret langt før parasitter dør i myggens mave … sandsynligvis på grund af afkøling!? Hvis lufttemperaturen er høj (som i troperne) kan det sagtens være at parasitten statistisk overlever lidt længere tid i myggen. Men igen .. er det helt ude i det statistiske overdrev at give klimaet skylden.
Der er udgifter forbundet med malarie-bekæmpelse .. lige fra personlig beskyttelse til kampagne mod en urimelig og reelt let udryddelig sygdom, hvis man satsede på det. Men, som Lomborg utallige gange har gjort opmærksom på, er CO2-bekæmpelse en uvirksom og ufattelig dyr vej at gå for næsten intet at opnå.