I Schleswig-Holstein har man lokale politikere, der drømmer om at bidrage til løsningen af klimakrisen og gøre landsdelen ”klima-neutral”. De kastede nu deres øjne på en lille dieseldrevet færge, Missunde II, der stod for overfarten af biler over fjorden ved byen Mysunde, en afstand på ca. 100 meter. Det havde den gjort siden 2003. Hvert år fragtede den omkring 120.000 biler og 50.000 cykler over fjorden. Her følger historien i al sin groteskhed.
En styrelse under Schleswig-Holsteins miljøministerium havde sat sig i hovedet, at dieselforbruget udgjorde en akut klimatrussel, og derfor besluttede man, at færgen skulle udskiftes med en soldreven elektrisk ditto. Hvad kunne overhovedet gå galt her?
Den nye færge, Missunde III med sit karakteristiske store tag til alle solcellerne, blev indkøbt for 3,3 millioner euro, knap 25 mio. kr. Den var klar til at blive sat i drift i januar 2024, efter en del forsinkelser.
Den gamle færge blev solgt til ét eller andet fjols, der ikke vidste, at dieseldrevne færger er helt yt, og alligevel betalte han 17.000 euro for den, godt 125.000 kr.
Det viste sig imidlertid, at driften med den nye færge langt fra var uproblematisk. Det blæser en del på de kanter, og det store tag til solcellerne fungerede som et sejl, der gjorde færgen meget svær at styre i praksis. Elmotorerne, der drev skruerne var små og svage. Man nåede op på, at sejltiden i modvind blev den dobbelte af den normale.
Færgen er også udstyret med styrekabler, der hjælper den over sundet, men det viste sig, at de var for svage, fordi færgen med batterier osv. var betydeligt tungere end den gamle. Den fylder også mere, og det gav problemer ved kajen, hvor der ikke var plads nok. At skifte nogle kabler er en overkommelig opgave, men arbejdet med kajanlæggene ville medføre indgreb i et beskyttet naturområde, det kræver nye tilladelser, myndighedsbehandling og kunne tage flere år.
Så færgen lå uvirksomt hen, og alle kunderne måtte køre en 30 km lang omvej over den nærmeste bro. Det var jo meget klimavenligt. Efter nogle måneder fik en lokal borgmester nok, og han forlangte, at den gamle færge Missunde II blev taget tilbage i drift.
I første omgang forsøgte den lokale styrelse sig med at påstå, at den gamle færge skulle renoveres for et kolossalt beløb, før den kunne bruges igen, men de indvendinger blev fejet til side, og man måtte opsøge ”fjolset”, der havde købt den. Heldigvis var han villig til at sælge den tilbage, dog for 100.000 euro (745.000 kr.), så han endte med at grine hele vejen hen til banken.
Nu har Missunde II fået driftstilladelse frem til 2028 og alle er glade for den stabile og pålidelige service over fjorden. Klimaet klarer sig nok.
Ja i lyset af ovenstående er det endnu dejligere at høre, at modige og ansvarlige politikere på Ærø har sagt stop for et elfærge-eventyr til en grøn tilbudspris på 600 mio.
Hvad har molboerne dog gjort jer, siden I kalder det en “molbohistorie”? Molboerne er slet ikke så dumme, – forskellen mellem aarhushistorierne og molbohistorierne er, at molbohistorierne er opdigtede! I øvrigt er det absolut ikke molboerne, der synes at det er helt fint at mishandle dyrene i Mols Bjerge. Det er århusianere med fine titler.
PS: Her er en anden molbohistorie. Danmark nedlagde verdens bedste kraftværker for at installere vindmøller og solceller, der kun virker en gang imellem.
Hvis færgen har styrekabler så kunne den vel også have en el-kabel-tromle som man ser dem i Sverige. Så kan solpanelet blive i land, være meget større, og erstattes af a-kraft om natten 🙂
Det ville jo så have krævet, at nogen tænkte sig om!
Jo, men her skal vi/du lige have i erindring, at klimatosserne mener, at de skal benytte enhver lejlighed til demonstrere/synliggøre nødvendigheden af den grønne omstilling. Så er det jo ikke nok at lave en (stabil) løsning, der ligner gammel sporvognsdrift..
Skøn molbohistorie. Lad os få nogle flere. Jeg er enig med Hans Henrik i at valget i USA nok kommer til at påvirke os i Europa, men der kan gå lang tid før molboerene vågner op.
Den historie kunne lige så godt være dansk, men mage til en molbo-historie skal man nok lede længe efter. Har for nylig læst energistyrelsens LUP24 plan, og her omtaler man retteligt sol og vind som “vejrafhængige energikilder” Gad vide hvornår det fiser ind på lystavlen hos de elektriske evangelister. At lave hele taget som et sejl, er lige så sikkert som at efterlade have-trampolinen ude i en efterårsstorm.
Mon ikke denne kommentar til præsidentskiftet kan ses som et forvarsel på ‘udviklingen’ i Europa, også?:
“For years, climate alarmism has driven policy without substantial public scrutiny. Climate mandates were passed through sweeping bills, and green energy was sold as the inevitable future. However, this election signals a turning point. The quiet but firm message from voters was that climate goals can’t overrun practical concerns, especially as they impact household budgets and energy security.
The hard truth is this: while voters might generally support the idea of a cleaner environment, they’re clearly unwilling to shoulder the disruptive and costly consequences that come with rushed climate policies. Skyrocketing energy bills, faltering grid reliability, and the disappearance of traditional energy jobs are realities that weigh heavily on ordinary Americans. People may want a healthy planet, but they also want heat in the winter, affordable gas, and the economic security that has long come from stable energy industries…”
https://wattsupwiththat.com/2024/11/06/trumps-victory-and-climate-policy/
‘Nogen’ har glemt at tænke sig om.
. Medierne har skreget om klimakatastrofe i årevis.
. Aktivister har krævet lokal handling i årevis.
. Lokalpolitikere vil gerne genvælges, og behandles positivt af medierne.
. Eksperter og rådgivere vil gerne udvide virksomheden og beholde deres job.
. Skibsbyggere og ingeniører vil gerne udvide virksomheden.
Så hvor kan ansvaret placeres, og hvem lærer af dette?
Ja – jeg gættede historien efter at ha’ læst de første få linier.
Ufatteligt.
Tak for historien, som bør formidles vidt og bredt: Jeg bemærker, at I ikke skriver, at man kan følge jer på X: Er det en fejl?
Jeg bruger nemlig kun X som SoMe (i hvert fald så længe jeg er vred på Facebooks underminering af ytringsfriheden), da Facebook i går slettede at jeg skrev “danskere er lige så lette at manipulere, som tyskere var under Hitler” – for mig er det lysende rigtigt. Jeg har li’ kommunikeret med én, som jeg vurderer som kvik – vedkommende mener, at vi har klimakrise fordi “han kan huske, at det var koldere i hans barndom”. Han vil så slet ikke drøfte emnet mere “fordi I klimafornægtere er så ekstreme”: øøøhhh siger jeg bare.
The Heartland Institute bruger ugentligt 20 minutter i deres show om fredagen på det de kalder “Crazy climate news”. Det er altid interessant at høre disse grønne “molbo”-historier.
Hvordan kan man se dette?