Debatindlæg, En grønnere planet, Klimarealisme i medierne

CO₂ er en gave

Menneskelig udledning af CO₂ er en gave til menneskeheden. Planterne kan ikke klare sig uden CO₂. Hvis planterne dør, dør menneskeheden. Mere CO₂ fremmer planters vækst og gør planter mere modstandsdygtig overfor tørke.

Indholdet i atmosfæren af CO₂ har svinget meget i tidens løb. Før industrialiseringen stammede CO₂ fra vulkansk aktivitet. For 50 millioner år siden var CO₂-indholdet i atmosfæren langt større end i dag. Senere gik det ned ad bakke, indtil mennesket omkring 1850 begyndte at udlede CO₂ i forbindelse med industrialiseringens start. Det var opfindelsen af dampmaskinen som satte gang i industrialiseringen.

Atmosfærens CO₂-indhold de seneste 65 mio. år i ppm (skalaen til højre). Den formodede globale temperatur er markeret med farvekoderne.

Indholdet af CO₂ var før 1850 på 280 ppm og er i dag på 420 ppm. I 1850 var Jordens indbyggerantal på 1,3 milliarder mennesker. I dag er vi 8,2 milliarder mennesker. Havde vi i dag kun haft et indhold på 280 ppm, så havde Jorden oplevet udbredt hungersnød. 

Selv i dag går over 700 millioner mennesker sultne i seng, så sulten er ikke udryddet. Den danske regering ved ikke, hvad den gør, når den vil begrave CO₂ i Nordsøen.

Stigende CO₂ er medvirkende til at Jordens høstudbytte stiger:

Udviklingen i den globale produktion af de store afgrøder, 2000-2022, i mia. tons/år. Rød: Korn, gul: Sukker m.v., lysegrøn: Grøntsager, Mørkegrøn: Spiseolier, Lyseblå: Frugt, mørkeblå: Rodfrugter, grå: Andre.

Atmosfærens indhold af CO₂ har flere gange været tæt på den grænse, hvor plantevæksten ophører. Det gør den ved 150-180 ppm. Det skete under sidste istid, som kulminerede for 18.000 år siden.

Udviklingen i atmosfærens CO₂-indhold de seneste 800.000 år, i PPM.

Selvom stigningen siden 1950 i grafikken ser voldsom ud, så er planterne langtfra mætte. Et studie offentliggjort i New Phytologist viser udviklingen fra istiden over førindustriel tid til nutiden og fremtiden.

En forsøgsplantes vækst afhængigt af CO₂-indholdet i luften omkring den. Tv. istidsforhold, derefter førindustriel tid, “nuværende” og en fremtid med 700 ppm.

Forsøget er lavet på et tidspunkt, hvor indholdet af CO₂ var lavere end i dag.

Stigende CO₂ må i fremtiden betyde større udbytte på et givet areal. Derfor vil man kunne frigive overskydende dyrkede arealer til natur og skovplantning. Hermed øges Jordens biodiversitet. Det kræver dog, at Jordens befolkningstilvækst på et eller andet tidspunkt stagnerer, hvad det ser ud til.

I en artikel i Okstate edu, som udgives af Oklahoma State University har man set på, hvad der sker nå man tilsætter CO₂ i et drivhus. Grafikken stammer herfra. Mere CO₂ giver mere vækst indtil 1200 ppm.

Procent af normal vækst for planter, afhængigt af CO₂-indholdet i luften. Tv “Ingen vækst”, i midten “beriget” indhold, th. “giftigt” niveau.

Grafikken er lavet på et tidspunkt, hvor CO₂ indholdet var lavere end i dag.

Siden Den Lille Istids afslutning, som falder sammen med industrialiseringens begyndelse, er temperaturen steget med 1,3 grader baseret på 10 års gennemsnit. IPCC mener, at dette udelukkende skyldes den menneskelige udledning af CO₂. Dette synspunkt støttes af den danske regering, som vil gøre Danmark CO₂-neutral i 2050.

Flere forskere mener, at andre forhold udover CO₂ er en medvirkende årsag til opvarmningen. Det kan være naturlige klimaforandringer, Solen, reduceret skydække, reducerede SO₂ – svovldioxid – udledninger samt urbaniseringen, hvor byerne vokser.

Den globale opvarmning øger fordampningen fra oceanerne og en del falder over land som regn. Det mærker man i Sahara. CNN kunne for kort tid siden fortælle, at det igen var begyndt at regne i den sydlige del af Sahara.

Yale School of Environment fortæller ligeledes, at tørre områder igen bliver grønne. Det skyldes ifølge Yale School of Environment stigende indhold af CO₂ i atmosfæren. Mon ikke det også skyldes stigende regn?

Også Europa bliver grønnere. Det viser satellitmålinger. Det gælder også Sydeuropa. Her er det nok først og fremmest mere CO₂, som gør Sydeuropa grønnere.

Udviklingen i bladdækket i Europa, 2001-2021

Lidt om fotosyntesen, som de fleste nok kender. For at vokse behøver planterne sollys, vand fra jorden og CO₂ fra luften. Med vand og CO₂ danner planterne druesukker og det er den mad, som får planter til at vokse. I processen frigives ilt.

CO₂ er ingen forurening, som nogle medier prøver at fortælle os. Mere CO₂ gør verden mere grøn og frugtbar og vil på længere sigt øge biodiversiteten i verden.

Del på de sociale medier

7 Comments

  1. Carsten Jønck

    Ja, nu vil man snart pumpe CO2 ned i jorden, med Folketingets velsignelse.
    Der er møde med det involverede firma snart :
    https://folketidende.e-pages.pub/titles/ftugeaviser/11886/publications/3118/articles/2163392/31/1
    Jeg håber at nogen højtstående fra Klimarealisme vil deltage.
    Firmaet vil som en startlagre 1 mill. tons. Landbrugets planter spiser over 30 mill. tons CO2.
    Er det virkelig, hvad vil skal bruge skattekroner på ?
    Politikerne ser Danmark som en lukket verden af CO2, men langt det meste kommer jo fra udlandet.
    Det kan vi aldrig nogen sinde lagre. (Og hvorfor skulle vi det, når planterne jo elsker det ?)
    Hvorfor skal vi skatteydere betale for det ?

  2. Allan G Larsen

    For nogen tid siden hørte jeg i Debatten, en såkaldt klimaekspert, har glemt navnet, udtale at CO2 er højgiftig og dræber milliarder af mennesker på årsbasis. Jeg synes at det lyder helt forkert, når vi tager i betragtning at både planter og dyr, mennesket inkl. har brug for netop dette stof.

  3. Lars Nielsen

    Det er ikke rimeligt kun at se på CO2. Planter skal også have vand og mineraler. Det drejer sig derfor om at se på, hvilke af disse faktorer, der er mindst af, for det er den, der bestemmer udbyttet af plantemateriale. I mange egne er det H2O, og så nytter det ikke, at CO2 stiger.

    • Søren Hansen

      Det er korrekt, men rammer ved siden af her. Vi får at vide, at “klimaforandringerne” generelt giver mere nedbør – og så er det kun en fordel med mere CO₂ i luften. Så alle de steder, hvor hverken vand eller mineraler sætter begrænsningen, har planter glæde af det højere CO₂-indhold.

  4. Martin Dalgaard Gosvig

    Jeg er dyrker selv
    Hvad du skriver er helt korrekt, iøvrigt kommer en del CO2, netop fra vores arbejde i jorden som dræber livet i jorden, som frigiver kulstof, læs her omkring dansk landbrug og kulstofprocenten i jorden er faldet – dette rettes op på med regenerativ landbrug, som jo så vil trække CO2 ud af atmosfæren og begrave den i humus i jorden – og lave mad samtidig!
    Grunden til at CO2 er faldet, er dyrene som laver små skjolde af kalk, desuden fra disse processer at vores kalksten stammer fra, hvilket fra et klimasynspunkt faktisk er rigtig sjovt at læse om, da disse fossiler, er af forskellige arter, hvor de spænder helt fra få arter, som levede i arktisk klima til nogle som levede i tropisk klima.

  5. Svend Stouge

    Korrekt tiderne ændrer sig – men livet idag er på en eller måde blevet ‘lettere’ for os alle, nu da konsensus siger at CO2 i atmosfæren alene styrer hele planetens klima mm. – man behøver bare en enkelt knap – mærket CO2 – som man kan dreje på og derpå lække noget CO2 ud i atmosfæren fra de store CO2 lagre, hvis behovet skulle opstå – forudsat selvfølgelig at der overhovedet er noget CO2 tilbage i lagrene -mange af de planlagte lagre er jo ikke ligefrem 100% tætte.
    Men et spørgsmål opstår – hvilken CO2 værdi er den helt rigtige og ideelle for os alle og for planeten?
    Enigheden om denne fundamentale og rigtige CO2 værdi vil nok kræve mange store og vigtige klimamøder langt ud i fremtiden.

  6. Erling Petersen

    Ja; tiderne ændre sig. Da vi pensionister var unge og gik i skole, lærte vi, at planterne er nødvendige for at lave ilt til dyr og mennesker, og dyr og mennesker er nødvendige for at lave kuldioxid til planterne. I dag lære børnene, at ilt er noget der er der, og kuldioxid er en farlig miljøgift.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*