De nye orkaner, del 2: Milton

USA var meget langt fra at have fået ryddet op efter orkanen Helene, da en ny trussel viste sig i den Mexicanske Golf. Her havde nogle tropiske forstyrrelser drevet rundt et stykke tid, men d. 5. oktober samlede de sig til et større lavtryk, der derefter hurtigt udviklede sig til en orkan. Allerede natten mellem d. 6 og 7. oktober havde orkanen nået kategori 5 i styrke. Den bevægede sig nu mod nordøst (se fig. 1) og rykkede langsomt mod Floridas kyst omkring storbyen Tampa. Undervejs tabte den noget af sin styrke, og da den ramte kysten d. 9/10 havde den kategori 3-styrke. Det medførte oversvømmelser, masser af regn og kraftige vinde.

Orkanen gav også anledning til op imod 50 tornadoer, der lokalt anrettede betydelige skader.

Milton bevægede sig nu tværs over Florida-halvøen og da den nåede Atlanterhavet var den blevet svækket til en kategori 1-orkan. Om eftermiddagen d. 10/10 var den nået ud over Atlanterhavet og styrken faldt til en tropisk storm. Den 12. oktober var det slut, stormen blev opløst ude over havet.

Antallet af døde i Florida menes at være 24, så Milton var meget mindre farlig i den henseende end Helene. Det spørgsmål vender vi tilbage til.

Orkanen anrettede store skader og bl.a. var over 3 millioner indbyggere uden strøm bagefter. Allerede d. 14/10 havde 93% af de ramte dog fået genetableret deres elforsyning.

Som med Helene, var Danmarks Radio klar med en ny overskrift om klimaforandringer, se fig. 2. Igen henviste man til World Weather Attribution, som ellers dårligt nok havde fået tid til at drysse tebladene ud på bordet.

Men WWA udsendte en hurtig artikel med diverse godbidder i: Milton var i nogle faser en 10-års begivenhed i andre en 100-års begivenhed. Sidstnævnte er jo slemt, fordi så skal en sådan orkan kun optræde med 100 års mellemrum, hvordan man så ellers kan måle det.

WWA nåede også frem til, at regnvejret i forbindelse med Milton havde været 20-30% kraftigere og ca. dobbelt så sandsynligt i vore dages klima, dvs. 1,3 grader varmere end hvis vi ikke havde haft nogen menneskeskabte klimaforandringer.

Ved analyser af historiske orkaner i området, nåede WWA frem til, at klimaforandringerne – i forhold til en Verden, der er 1,3 grader koldere – er ansvarlige for en stigning i antallet af så kraftige storme på ca. 40%. De maksimale vindhastigheder er nu 5 m/s højere end de ville have været i en Verden uden klimaforandringer. Med andre ord ville Milton for 100 år siden været gået i land som en kategori 2-orkan i stedet for en kategori 3.

Som vi også nævnte i artiklen om Helene, synes alle disse betragtninger at være meget luftige, og helt umulige at eftervise i praksis.

Vi nævnte det meget lave antal døde ved orkanen. Hovedårsagen var, at staten var særdeles godt forberedt på orkanen, da guvernør Ron DeSantis havde brugt de fire dage fra 5. til 9. oktober til omfattende tiltag. Evakueringer blev selvfølgeligt iværksat i tide, og trafikken lettet ved bl.a. at frafalde opkrævning af vejafgifter ude på motorvejene. Det blev også tilladt at benytte vigesporet på motorvejene. Der blev organiseret ekstraordinære forsyninger med benzin til tankstationerne, så folk ikke gik i stå pga. brændstofmangel. Der blev også organiseret ekstra lademuligheder til ejere af elbiler.

I mange områder var evakuering tvungen, enten helt ud af området eller til nærliggende tilflugtssteder. Der blev arrangeret bustransporter eller Uber-kørsel for svagelige beboere, der ikke selv kunne stå for transporten.

Hertil kom en klargørelse af en imponerende mængde ressourcer. Således blev et enormt antal vandpumper, slanger, nødgeneratorer, gaffeltrucks og trailere gjort klar til indsats. Der var også forberedt 20 millioner måltider mad og 40 millioner liter drikkevand, klar til uddeling.

Ved siden af havde man samlet i alt 37.000 elektrikere (nogle kom så langvejs fra som Californien) med speciale i forsyningskabler. Kablerne hænger jo i USA overalt på master og er meget sårbare over for de høje vindstyrker ved tornadoer og orkaner. Så de falder ned, og så skal der være nogen til at hænge dem op igen. Vi nævnte, at 93% af de beboere, der var ramt af strømsvigt allerede havde fået genetableret forbindelsen 4 døgn senere. Det er en bedrift i sig selv.

Endvidere var der naturligvis etableret tilflugtssteder i offentlige stormsikre bygninger. Her havde man organiseret personale, føde- og drikkevarer og andre fornødenheder.

Det var alt i alt forbilledlige forberedelser, og resultatet kan allerede nu ses i det lave antal dødsfald og den hurtige genetablering af elnettet. Vi må så se, hvor godt det går med genopbygningen i øvrigt.

Men hvad så med WWA’s påstande om, at det hele er blevet meget værre i takt med den globale opvarmning. Her er lidt interessant statistik fra ClimateRealism:

• Byen Tampa har haft sin længste uafbrudte periode uden at blive ramt af en kraftig orkan. Den seneste hændelse var i 1921.
• Florida har netop haft en 10 år lang periode, frem til 2016 uden at være blevet ramt af en eneste orkan, stor eller lille. Det er den længste pause i den periode, hvor vi har optegnelser.
• Fra 2009 til 2017 oplevede USA færre orkaner end i nogen anden periode, hvor vi har data fra.
• Fra 2005-2017 havde USA en 12-års periode uden at blive ramt af en eneste kraftig orkan, dvs. med kategori 3 eller højere.

Så ideen med, at det bare bliver værre og værre, holder ikke rigtigt. I år er USA blevet ramt hårdt to gange, men det er ikke udtryk for nogen udvikling over tid, men snarere statistiske tilfældigheder, som jo netop er karakteristisk for vejr og ikke klima.

Allerede før Milton gik i land, blev der gjort opmærksom på, at den ikke er den første kraftige orkan i området, der var tilfælde i 1848 og 1921. Fig. 3 viser den formodede bane for orkanen i 1848.

Antallet af orkaner svinger meget fra årti til årti, således var der en voldsom periode i 1940’erne, der blev afløst af meget mere stille forhold i 1950’erne. Længere tilbage i tiden har vi ikke så gode data, da der f.eks. omkring år 1900 stort set ikke boede nogen mennesker i Florida.

En af påstandene, der også blev fremført i forbindelse med Milton var, at orkanen udviklede sig meget hurtigt i første omgang, indtil den nåede kategori 5. Det blev kædet sammen med de høje vandtemperaturer. Men også her viser historien, at hurtig udvikling ikke er noget nyt. Fig. 4 viser antallet af tilfælde med hurtig udvikling – i hele Verden siden 1990, heller ikke her er der nogen udvikling af statistisk betydning.

Orkanen Milton var en tragedie på mange måder, men der var også opløftende elementer, ikke mindst de meget fine forberedelser til håndteringen af skaderne. Orkanerne har altid forekommet, og uanset om vi gennemfører en grøn omstilling eller ej, kommer vi aldrig til at undgå dem. WWA’s tågede udregninger med 10% mere hér, og større ”hyppighed” dér, har meget lidt forbindelse til realiteternes verden. Skulle man endeligt befinde sig et sted, hvor en orkan passerer, kan man jo ikke mærke noget til hverken 5 m/s ekstra eller en ændret hyppighed. Det er ubehageligt under alle omstændigheder.

Men WWA’s ærinde er jo heller ikke videnskab, men derimod ren politik, drevet af troen på klimakrisen og nødvendigheden af grøn omstilling.

I morgen kommer så tredje og sidste del af denne serie, hvor vi prøver at kigge nærmere på de historiske tendenser i hyppigheden og styrken af orkanerne – for derved at kaste yderligere lys på spørgsmålet om hvorvidt der er tale om nogen udvikling eller ej.