Dr. Roy Spencer fra UAH har udsendt sin opdaterede kurve for den globale temperatur, målt med satellitterne. Udviklingen er bemærkelsesværdig, fordi temperaturen bliver oppe omkring en anomali (afvigelse) på omkring en grad celsius, sammenholdt med referenceperioden 1991-2020. Vi er ellers efterhånden for længst ude af den El Niño-tilstand, der normalt giver de høje toppe på kurven, og via neutral er vi tilsyneladende på vej til en ny – kølende – La Niña.
Afvigelsen for september blev på +0,96 oC, tæt på rekorden (for afvigelser) i denne omgang. Vi vil nok nu høre en masse om CO2 og nødvendigheden af omgående at bygge flere vindmøller og solceller og lukke alle de kul- og gasfyrede kraftværker. CO2 har da givetvis en finger med i spillet, men klimamodellerne kan ikke forklare den nuværende pludselige top, så der er noget andet på spil, og det viser blot, at vores forståelse for klimaet stadigvæk er meget mangelfuld.
Interessant nok viser de store temperaturgrafer baseret på målinger ved jordoverfladen ikke helt det samme billede, de har et fald på omkring 0,2 grader siden foråret, her er vist grafen fra GISS, som gengivet på siden Climate4you.
Vi har jo nu i nogle måneder befundet os oppe omkring Paris-målets grænse på 1,5 grader i forhold til “førindustriel tid”, og selvom vi til stadighed hører, at det er meget farligt, så er der jo reelt ikke rigtigt sket noget med klimaet, ikke flere storme, skybrud, tørker, skovbrande osv. Korallerne og havisen har det også fint. Så måske er det slet ikke så slemt?
Danish
Jeg byggede røgrensningsanlæg i 10 år den gang Danmark skulle redde verden fra den farlige syreregn. Da man ikke kunne koge mere suppe på syreregn hoppede man over på klima.
Jeg synes, vi hører alt for lidt om den undersøiske vulkan der gik i udbrud ved Tonga i 2022.
Det vurderes, at udbruddet har tilført 10-13% mere vanddamp til atmosfæren, og fordi udbruddet var så eksplosivt, nåede vanddampen op i stratosfæren, hvor det vil tage flere år at udligne.
Derfor vil vi opleve højere temperaturer og mere nedbør over en årrække.
Forøgelsen på de 10% var nu ikke i hele atmosfæren, men kun i stratosfæren, hvor luften er uendeligt tynd og derfor rummer meget lidt vand i forvejen. Hunga Tonga forventedes at give en forbigående stigning i temperaturen på ca. 0,1 grad, så vidt jeg husker.
Der er naturligvis en kaskade af faktorer, der har inflydelse på den målte temperatur. Mest oplagt er det selvsagt, at se efter hvilke, der har ændret sig væsentigt i perioden med stigende temperatur. SO2, CO2 og El Niño-tilstand er blevet nævnt, men i min vurdering så er den afgørende faktor udviklingen i vindhastigheden, der for gennemsnitsvinden er aftaget med ca. 26 % over de sidste fire årtier. Det betyder, at vindnen har mistet ca. 60 % af sit energiindhold i forhold til klimanormalen 1961-1990. Det medfører en stabilt overfladelag i havet og derfor ser vi forhøjet SST typisk med en stigning på ca. 2,5 °C. Luften har defor allerede forhøjet temperatur før den passerer kystlinjen og luften vil i gennemsnit opholde sig 35 % længere tid over land, hvor den modtager tilsvarende mere opvarmning fra solen. Samtidigt betyde faldet i vindhastigheden, at fordampningen fra havet, jorden og vegetationen er aftaget med 12 %, hvilket giver mindre afkøling en tidligere og flere solskinstimer. Denne sammenhæng forklarer ligeledes hvorfor vejrsystemerne afvikles langsommeren og regnvejr når derfor at afgive mere nedbør lokalt. Modellen forklare ligeledes den forøgede forekomst af iltsvind i havet og i de indre farvande, da den svage vind har svært ved at give rotation i vandsøjlen. Dermed vil overfladelaget blive mættet med CO2, og derfor mister havet sin evne til at optage CO2 og derfor er der en voldsom påvirkning af CO2-cyklussen. Der sker derfor øget ophobning af CO2 i atmosfæren. Pas nu på med at koble dette til vindkraft, for det må man ikke hævde på denne side, men tanken virker da oplagt. Over 1000 GW vindkraftkapacitet på verdensplan giver modstand mod vejrsystemernes bevægelse. Det svarer til energien fra godt 1.700 kraftværker.
Vindkraft spiller formentlig en mikroskopisk rolle i de aftagende vindhastigheder.
De aftagende vindhastigheder skyldes de aftagende tempetaturgradienter, da det særligt at blevet varmere over de arktiske egne.
Men din modelbeskrivelse er ganske interessant, og viser at klimaet er så uendeligt komplekst, med ufatteligt mange forskellige positive og negative feed-back loops.
Hej Jørgen Keinicke,
Jeg kan ikke finde det klimastudie du omtaler i Nature. Det kunne være interessant at for IMO disse betragtninger fordi skibsfarten over hele verden betaler mia. mere for VLSFO nu end man har gjort før kravet om lavere svovldioxid grænser blev indført.
Personligt har jeg aldrig kunnet forstå hvorfor svovlindholdet i brændselsolie med djævelens vold og magt skulle reduceres – hvor mange skibe ser man i farvandene rundt om f.eks. Danmark?
En anden ting er at rederne har brugt formuer på at installere såkaldte scrubbere, som fjerner en del af svovldioxiden fra olien før forbrændingen. Hvad hjælper det, når man så tømmer scrubber tanken ude på havet, fuldt legalt oven i købet.
Ingen forstår noget som helst af disse tiltag.
Du skal lige hjælpe mig lidt, Per.
Citat fra dit indlæg:#En anden ting er at rederne har brugt formuer på at installere såkaldte scrubbere, som fjerner en del af svovldioxiden fra olien før forbrændingen#
En scrubber fjerner ikke svovldioxid fra olien før forbrændingen, men efter. Det er en væsentlig forskel, fordi SO2 først frisættes i forbrændingen. Er du enig eller har du anden viden?
Pt er det tilladt, at tømme scrubbertanken ude på havet, hvilket er ganske idiotisk. Men der er en stramning på vejen, som Folketinget har vedtaget: https://mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/april/bred-politisk-aftale-danmark-forbyder-udledning-af-scrubbervand-fra-skibe-til-havmiljoeet
Dette forbud træder i kraft 1. juli 2025.
Det er korrekt, at en scrubber fjerner SO₂-en fra røggassen efter olien er brændt. Hvorfor man ikke mere må hælde restproduktet i havet er lidt uklart for mig, da det primært vil bestå af én eller anden sulfatforbindelse (XSO₄), der er ganske harmløst for havets miljø.
Denne sommer har der været meget stor aktivitet på solen. Vi har set rigtig meget nordlys i de sidste måneder. Har det ikke haft en indflydelse på temperaturen her på jorden?
Oceanerne er meget varme. Det er en del af forklaringen på, at temperaturen ikke falder. Et klimastudie offentliggjort i Nature, fortæller at det skyldes nye internationale regler, som reducere skibes udledning af SO2, svovldioxid.