Klimarealisme i medierne, PME, Vind og Sol

Engelsk vedvarende energi

Storbritannien fik jo en ny regering for to måneder siden, og den har lige siden været travlt beskæftiget med at øse penge ud på klimatiltag. Forleden kunne man så udbasunere resultaterne af den sjette store udbudsrunde for vedvarende energi, AR6. Al vedvarende energi i Storbritannien bliver udbudt efter en garanteret prismodel, Contract for Difference, CfD, hvor leverandørerne er garanteret en fast betaling for hver eneste kWh, de leverer. Er markedsprisen lavere end denne garanti, vil staten udbetale forskellen, mens hvis markedsprisen er højere, skal leverandøren betale forskellen til staten. Det er jo en behagelig måde at drive forretning på, man skal bare sørge for at gennemføre sit byggeprojekt inden for budgettet, derefter har man ikke nogen bekymringer her i tilværelsen.

Det er jo en helt anden verden, end hvad man i den danske regering stadigvæk drømmer om, hvor de nye 6 gigawatt havvindmølleparker skal gå til de investorer, der tilbyder at betale mest i koncession til staten. Men i England havde man sidste år en udbudsrunde, AR5, der for havvindens vedkommende gik helt galt. Staten havde tilbudt en CfD-pris, der lå forholdsvis tæt på markedsprisen og den var der slet ikke nogen investorer, der ville byde på.

Det har man så rettet op på nu, CfD-priserne er sat betydeligt op, og nu ligger de f.eks. for havvindens vedkommende væsentligt over de forventede markedspriser på elektriciteten i de næste mange år.

Men først et par citater fra regeringens pressemeddelelse:

Den sjette vedvarende udbudsrunde resulterede i overvældende 131 rene energi-projekter, som vil kunne levere strøm til 11 millioner hjem.

  • Efter skuffende resultater i 2023, flytter nye resultater Storbritannien fremad med missionen om at blive en ren-energi-supermagt.
  • Nye vind- og solcelle-parker, der vil styrke bestræbelserne på at sætte elregningerne ned og fremme den økonomiske vækst.
  • Havvinden er blevet genoplivet i UK, hvorved fejlene fra den forrige auktion er rettet.

Disse gode resultater kommer efter, at regeringen i sidste måned handlede hurtigt og forøgede budgettet med 50% – et rekordstort løft i støtten og 7 gange større end beløbet ved det forrige udbud.

AR6 siges at ville forøge CfD-porteføljen til 39 GW og i alt 372 kontrakter. Der er kastet 8,3 milliarder pund ind i foretagendet for at fremme den videre udvikling, der omfatter både solceller, landvind, havvind og flydende havvind + tidevandskraft.

I et bilag (PDF-fil) kan man se en oversigt over alle projekterne. Her er oplistet deres navne, effekt (i megawatt), den aftalte CfD-pris osv. For at narre fjenden bruger man en CfD-pris i 2012-penge, den skal så med inflationen omregnes til beløb her i 2024 og i 2028-29 hvor f.eks. havvindmøllerne vil stå klar.

Solcellerne, der udgør langt de fleste af projekterne, og som er ganske små, har en aftalt 2012-pris på 50,07 £/MWh, svarende til 44 øre/kWh. Omregningen til nutidspris kommer vi tilbage til. For landvind er 2012-prisen 50,90 £/MWh (45 øre/kWh), havvind: 58,87 £/MWh (52 øre/kWh), flydende havvind: 139,93 £/MWh (124 øre/kWh) og endeligt tidevandskraften med 172 £/MWh (152 øre/kWh).

 Man ser allerede nu, at den flydende havvind og tidevandskraften ligger langt over hvad markedsprisen nogensinde vil være, med mindre landet skal køres fuldstændigt i sænk med høje energipriser. Tidevandskraften er kun ca. 28 MW sammenlagt, mens den flydende havvind udgør 400 MW, som regeringen så i al evighed skal betale støtte til. 

Paul Homewood har kigget på aftalerne og kan supplere med flere interessante observationer. Foruden de ovennævnte CfD-priser er der faktisk én mere. Det er hele syv havvind-parker, der allerede havde en aftalt pris på knap 38 £/MWh fra nogle år siden, men de har nu fået lov til at sælge 25% af strømmen til en ny, højere CfD på 54,24 £/MWh. Fænomenet kalder regeringen Permitted reduction, ”Tilladt nedsættelse”. Vores hjemlige Ørsted står for tre af de syv parker, det var de oprindelige Hornsea 1-3, som Ørsted truede med at trække sig ud af, fordi med de aftalte priser ville vindmøllerne give underskud i hele deres levetid. Men så får de da bare flere penge!

Hornsea 2

Et af de nye havvindprojekter er Ørsteds Hornsea 4, til de komfortable 58,87 £/MWh for hele produktionen.

De 58,87 £/MWh i 2012-priser svarer på nuværende tidspunkt ifølge Homewood til 82 £/MWh eller 73 øre/kWh. Markedsprisen på strøm i Storbritannien er relativt høj i forvejen, gennemsnittet i år har indtil nu været 58 £/MWh (51 øre/kWh), men udgiften for staten til at dække forskellen bliver op imod 300 mio. £/år.

Faktisk var udbudsrunden for havvind ikke rigtigt den succes, som regeringen gerne vil gøre den til. De to bydere på helt nye projekter bygger ved siden af deres eksisterende parker og sparer derved en masse etableringsomkostninger til forbindelser m.v. Reelt er der 3,4 GW ny kapacitet, resten (ca. 1,6 GW) er de allerede aftalte projekter, der bare har fået en prisforhøjelse.

Der var udbudt yderligere 6 GW havvind, men her var der ingen, der afgav et bud, hvilket tyder på at CfD-priserne stadigvæk anses for at være for lave. Regeringen har luftet drømme om at nå 70 GW havvind inden 2030. I dag er der 30 GW inkl. de ikke færdiggjorte kontrakter, så de 3,4 GW ny kapacitet bringer ikke landet meget nærmere målet – og de står først klar tidligst i 2029. Hvis der for alvor skal gang i udviklingen, må regeringen spille ud med meget højere CfD-priser, og så har man for alvor kappet forbindelsen til markedspriserne.

Og det er værd at nævne, at Labour-regeringen lægger meget vægt på, at de menige briter ikke skal betale mere for deres energi i fremtiden, snarere tværtimod. Men nogen skal jo dække mérprisen.

Vores hjemlige Energistyrelse anfører i sit Teknologikatalog at priserne på havvind vil ligge på ca. 30 øre/kWh i 2030 og måske endda falde helt ned til 20 øre/kWh i 2050. Det er jo helt ude af trit med de tal, vi har set fra Storbritannien, og der er vist absolut ingen grund til at tro, at havvind kan produceres så meget billigere på vores side af Nordsøen.

Prispresset mærkes dog også allerede her hos os, således har Vattenfall annonceret, at de af økonomiske årsager suspenderer arbejdet med havvindmøllerne på Kriegers Flak, der ellers skulle være et rekordstort projekt helt uden statsstøtte

Gad vide hvornår Energistyrelsen reviderer sit katalog?

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Peter Krogsten

    55% ser jo pænt ud. Men hvad skal dække behovet de 45% af tiden møllerne ikke giver noget? Ingen vil vel investere milliarder i en produktion der kun kører halvdelen af tiden?

  2. Leif Andersen

    Her er et bud på kapacitetsfaktorer for Nordsøens havvindmøller.
    https://energynumbers.info/capacity-factors-at-danish-offshore-wind-farms
    Desværre ikke opdateret siden 1.marts 2019.

    For deres V236-15MW oplyser Vestas en årsproduktion på 80.000 MWh eller en kapacitetsfaktor på 60,8828%.

    Datablad for V236-15MW :
    https://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/Productbrochure/OffshoreProductBrochure/v236-150-mw-brochure/

  3. Dines Jessen Petersen

    Havvind postuleres at have op til 55% effektivitet. Findes der tal for den aktuelle effektivitet af britisk havvind, og også effektiviteten af britisk landvind. Jeg mener at have set tal for gennemsnitlig britisk vindeffektivitet på 30%.

    • Søren Hansen

      Jeg så et sted, at britisk havvind indtil nu har ligget omkring 44%. Men de nye møller er højere, og menes derfor at give mere. Men 55% i Nordsøen er der vist ingen, der når.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*