Klimarealisme på klimafolkemødet

Det årlige Klimafolkemøde i Middelfart er netop blevet afholdt, 29-31. august. Det er en stor og broget forestilling med masser af boder og aktiviteter, musik, foredrag og paneldebatter. Udvalget af boder er kolossalt, men budskabet er meget enslydende, vi har en klimakrise, og vi skal gøre noget ved den hurtigst muligt for at redde kloden.

Nede i den ene ende af rækken af boder var der dog et par undtagelser. Dels havde Foreningen Atomkraft Ja Tak en stor, professionelt indrettet og velbemandet bod, og skråt overfor kunne man så finde Klimarealismes helt egen bod. Det var ligesom i fjor vores lokale ildsjæl, Dines Jessen Petersen, der havde fået arrangeret, at vi kunne leje en bod, og han sørgede også for indretning med klimarealistiske plakater baseret på stof her fra hjemmesiden.

Prikken over i’et var, bogstaveligt talt, vores blikfang i form af en drage, designet af Karl Iver Dahl-Madsen, med den manende tekst: ”Lyt til Klimarealisme: Stop den grønne omstilling”. Den svajede i vinden over boden som vist på billedet her.

Deres Ærbødigste var i Middelfart om fredagen. Folkemødet åbner officielt kl. 10 hver dag, men allerede lidt over halv ti var de enorme parkeringspladser ude bagi ved at blive fyldt op. Vores bod blev åbnet kl. 10 og derefter gik tiden med at praje og tale med de forbipasserende. Her var dragen en fin ”scorereplik”. Senere på formiddagen dukkede Ole Klitgaard også op, så var vi tre til at passe forretningen i nogle timer, indtil Ole skulle gå igen.

Vores naboer var på den ene side Landsforeningen mod Svinefabrikker, hvor en repræsentant var udklædt i dagens anledning.

Til den anden side var det Aldrig Mere Krig, hvor budskabet var, at vi kan stoppe klimaforandringerne ved at holde op med at føre krig. Den besked må Hr. Putin vist have overhørt.

I begge boder blev der afholdt fællessang, og der var ikke et øje tørt.

Overfor var det Energistyrelsen, hvor et par smarte unge fyre rådgav om, hvordan man sparer energi i hjemmet. Det var bl.a. noget med, at fladskærms-tv’et ikke skulle være for mange tommer. Her blev der dog ikke sunget.

Folk var i mange tilfælde interesserede i at tale med os, og en del fik vi lokket ind i boden, så vi kunne forklare nærmere om alle vanskelighederne ved den grønne omstilling og det faktum, at vi ikke har nogen klimakrise, der berettiger drastiske tiltag. Nogle af gæsterne erklærede bagefter, at de stadigvæk var uenige, mens andre vist godt kunne se, at vi havde fat i noget relevant. De fleste fik et visitkort med, så de kunne gå hjem og kigge på siden her.

For undertegnede var et af dagens højdepunkter en snak med 5-6 unge mennesker, der stadigvæk gik i skole. Vi kom til at snakke om, at CO₂ jo medfører ”forsuring” af Verdenshavene. Efter lidt afklaring nåede vi frem til nogle tal for ændringen i pH. Vi blev så enige om, at den nuværende pH stadigvæk er solidt inden for det basiske område, og derfor var muslingerne og andre skaldyr jo overhovedet ikke truet på nogen måde.

Her udtalte så et af de unge mennesker, at deres lærer havde fortalt dem, at forsuringen allerede nu medførte, at skaldyrene blev opløst. Det kom jeg så til at karakterisere som ”vrøvl”, hvilket chokerede tilhørerne en del. Tænk sig, fyldte deres lærer dem med vrøvl? Forhåbentligt får de nogle gode samtaler om det emne, de skulle hjem og skrive en opgave.

Officielt lukkede folkemødet kl. 18, men der kom stadigvæk interesserede forbi, så først kl. halv syv kunne Dines og jeg knappe vores bod til og påbegynde hjemturen.

Det var en fin dag, men man må sige, at vores bod var tyndt bemandet, det gjaldt også torsdagen og lørdagen, hvor vist kun Karl Iver var forbi et par gange. Hvis det her er en aktivitet, Klimarealisme skal fortsætte med, og det bør vi da, så skal der flere frivillige på banen. Der skal være minimum to personer i boden hele dagen, så de kan afløse hinanden lidt og gå ud og hente kaffe eller frokost. Det havde også været nødvendigt for Dines at indrullere naboen til at hjælpe med opstillingen onsdag eftermiddag.

Læserne her må gribe lidt egen barm og spørge sig selv, om ikke det ville være en idé at yde en indsats i Middelfart?