I 2014 målte observatoriet Mauna Loa på Hawai en kuldioxidkoncentration i atmosfæren på 399 ppm og i 2023 en koncentration på 421 ppm. En stigning på 22 ppm på 10 år.
Det er temmelig enkelt at beregne, at 1 ppm svarer til 7,7 milliarder tons kuldioxid i atmosfæren. Og at stigningen på 22 ppm over 10 år altså har svaret til en stigning på 169 milliarder tons svarende til 16,4 milliarder tons/år.
Samtidig kan det beregnes, at den afbrændte mængde olie, kul og gas i perioden har udviklet ca. 426 milliarder tons kuldioxid. 257 milliarder tons eller 60% af den udviklede kuldioxid er altså forsvundet af sig selv.
Omfattende CCS (opsamling og deponering af CO2) -forsøg hos Vestkraft i Esbjerg i 2006-2007 resulterede i et energiforbrug på ikke under 3,6 GJ per ton isoleret kuldioxid. Vi har ikke kendskab til, at dette tal har kunnet forbedres.
Forudsat at de nævnte 3,6 GJ/ton kuldioxid er korrekt, vil det altså kræve et energiforbrug på 3,6*16,4 = 59 milliarder GJ/år at isolere den mængde kuldioxid, der årligt ophobes atmosfæren. Vi antager, at det vil være nemmest at fjerne kuldioxid fra skorstensrøg. Dividerer vi de 59 milliarder GJ med antallet af sekunder per (normal) år, 31.536.000, finder vi effektbehovet 1872 GW eller 1,87 TW. (Terawatt)
Til sammenligning ydede vindmøllerne i Østrig, Belgien Schweiz, Tjekkiet, Tyskland, Danmark, Finland, Frankrig, England, Nederlandene og Polen i 2023 i gennemsnit 46 GW.
I den betragtede periode ydede Verdens forbrug af olie, kul og gas i gennemsnit 16,9 TW. Skulle man have brugt energi på at holde kuldioxidkoncentrationen konstant, skulle man altså have brugt 1,87 TW eller 11% af den energi der leveres af kul, olie og gas. Minimum. Der er også noget, der hedder kompression og transport. Og dette er heller ikke gratis.
Ville man hævde, at Europa har råd til at betale for at eliminere sin kuldioxidudledning, bør man betænke følgende:
- Som det fremgår af nedenstående tabel tegner EU sig kun for 9% af Verdens energiforbrug og andelen er oven i købet hastigt faldende.
- Ikke-OECD landene tegner sig for 63 % af energiforbruget, og drømmer ikke om at anvende 10-15 % af deres energiforbrug på at fastholde atmosfærens indhold af kuldioxid.
- Vil man hævde, at Europa har råd, anbefales man at kigge i tyske energiforbrugende virksomheders hjemmesider, og derefter fundere over hvorfor, de har så travlt med at flygte fra Tyskland.
- Europæisk CCS vil naturligvis ikke have nogen målelig effekt på atmosfærens kuldioxidindhold. Endsige klimaet.
Verdens Energiforbrug iflg. BP.s ”Statistical Review of World Energy Data” Enhed: Exajoule | |||||||
År | 2004 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2023 % |
Hele Verden | 445 | 588 | 568 | 597 | 607 | 620 | 100 |
Heraf OECD | 239 | 239 | 222 | 233 | 234 | 230 | 37 |
Ikke-OECD | 206 | 350 | 346 | 364 | 374 | 390 | 63 |
EU | 68 | 62 | 57 | 60 | 58 | 56 | 9 |
De to buler på kurverne skyldes finanskrisen i 2008-9 og corona i 2020.
Det europæiske energiforbrug er i løbet af 20 år faldet med 15%. Fra 15% til 9% af Verdens energiforbrug. En meget væsentlig del af faldet skyldes, at vi har udflaget produktion af plast, farvestoffer, kunstgødning, kemikalier, medicin, metaller og meget mere. Næppe særlig klogt i en usikker Verden. Og helt bestemt ikke medvirkende til en reduktion af Verdens energiforbrug.
Så hvad EU gør for CCS kan ikke have stor betydning, med mindre det danner skole. Og det tror vel ingen.
Men Folketinget har vedtaget en lov, der siger at vi skal være klimaneutrale.
Nu er vi så heldige at leve i et land, hvis styre er baseret på de principper biskop Gunnar i år 1241 nedfældede i fortalen til Jyske Lov, og ifølge hvilke loven ikke er givet af Gud men af mennesker – dog med skyldig hensyntagen til det kristne dogme, at vi alle er lige – og derfor kan ændres. ”Med folkets vilje”.
Selv når et næsten enigt Folketing har vedtaget absurditeten ”klimaneutralitet.”
Ja, et tankevækkende og nogenlunde forståeligt spark i ribbenene på de fremherskende politikere og meningsdannere. Men så heller ikke mere, desværre. Efter at have set Søren Hansen i “debat” med Sebastian Mernild og en meget ung ekspert på klimaforhold står det kun alt for klart, at argumenternes tid aldrig har eksisteret, og at den eneste chance for at blive hørt er at følge en stram mediestrategi – som vi muligvis er nødt til at hyre professionel hjælp til!
Hatten af for Kjærsgaards, Søren Hansens og andres konstante bestræbelser på at komme til orde over for klimabevægelsens majoritet med grundige og gennemarbejdede argumenter – vi mangler bare den gennemslagskraft, der skal vinde opmærksomhed og tilslutning i bredere kredse.
Jeg har selv en teknisk uddannelse og en nogenlunde matematisk forståelse – meget af det, der bliver skrevet og kommenteret her i foreningen kører direkte hen over hovedet på mig, og så tænker jeg, at det også må være svært forståeligt for alle de unge mennesker, der skal aktiveres, for at give fornuften en chance i fremtiden.
Ned på gulvet, ned til folket med retorikken, og vælg så eet eller højst to mærkesager at få modparten i reel diskussion af – den første sejr har vi stadig til gode…
Jakop Andersen, du skal meget langt ned på gulvet. Jeg talte med et par unge mænd fra Red Barnet, der mente at vi kunne klare os med vandkraft, og at vi i Danmark kunne kompensere for manglende vind og sol med pumpevandkraft.
“Those who can make you believe absurdities, can make you commit atrocities”
Mange tak for et særdeles interessant indlæg.
Undskyld min frimodighed. Det er vist alment kendt, at en simpel tegning kan fortælle mere (og hurtigere) end et langt skrift. Har vi ikke en kreativ tegner i vores vennekreds, der kunne lave en tegning med de tal og størrelsesforhold du nævner i de første afsnit?
I agree Erling! I will email you my chart, and spreadsheet, based upon the Energy Institute’s Global World Energy Data dated June 2024! You are welcome to prepare a Danish language version!
For at tilføje lidt til absurditeten.
Med reference til Henrys og Daltons love, vil fjernelse af CO2 fra atmosfæren betyde at oceanerne vil afgasse mere til ligevægt.
Fjernes CO2 fra oceanerne, vil det øge opløsning af sedimenterede carbonater.
Når man i stedet for de korrekte beregninger ovenfor forsøger at perspektivere konsekvenserne f.eks. Når man vil bruge 8 mia DKK på CCS ved Avedøreværket, så skal man ikke brokke sig over lange ventetider på f.eks hofteoperationer. Nævner man tilmed, at el- og varmeprisen vil stige, da bliver man mødt med overbærende smil.
Det er ikke en naturlov at danskerne/europæerne er evigt rige.
I stedet for opsamling af CO₂ er det bedre at sælge den.
Ombytning af en kulsyrepatron til en sodavandsmaskine koster 185 kr/kg i Bilka, så der burde være en god forretning i det.
Alternativt salg af kulsyrebrandslukkere, fadølsanlæg, svejsning og en masse andet industribrug.
Ideen er god nok, men vi har slet ikke brug for millioner af tons CO₂ – bare her i Danmark – til de formål. Og ovenikøbet vil kulsyre i danskvand jo ikke “redde” kloden, da den jo slipper ud igen, når man åbner flasken…