Klimakamp på hospitalet

Vi har før omtalt sammenfiltringen af klimakamp og hospitalsvæsenet. F.eks. vides det, at visse bedøvelsesgasser også kan give en drivhuseffekt, og det har straks ført til krav om, at der skal spares på bedøvelsen. Herregud, hvis nogle patienter får det lidt ondt under deres operation, så er det jo for intet at regne, hvis vi kan ”redde” kloden fra ”klimakatastrofen”.

Absurd, ja, men på det seneste er det blevet endnu værre. Den engelske lægeforening (The Royal College of Physicians) har netop udsendt en ”grøn værktøjskasse”, dvs. en samling anvisninger på, hvordan den lægelige behandling og driften af hospitalerne kan gøres mere ”klimavenlige”.  

Heri opfordres lægerne til at spare på medicinen og foretage færre undersøgelser af patienterne. Herom skriver Ben Pile fra The Daily Sceptic:

Hvis læger foretager for mange undersøgelser eller ordinerer for meget medicin, så er det problemer i sig selv, og lægens første og eneste forpligtelse er i forbindelse med patientens helbred, ikke planetens ”helbred”, som overhovedet ikke bør være noget, som læger eller sygeplejersker – eller deres chefer – skal bekymre sig om.

Spændingen mellem disse to hensyn i forbindelse med lægernes arbejde er et eksempel på den modsætning, der i miljøkredse anses for at eksistere mellem ”naturen” og menneskene. Det grønne synspunkt er, at den industrielle og økonomiske udvikling, hvilken uden tvivl har hævet levestandarden, ikke er bæredygtig i dens nuværende omfang. Almenvellet kan kun blive sikret ved at begrænse eller vende denne udvikling. Og det må nødvendigvis have konsekvenser for den menneskelige velfærd. De grønne værktøjskasser er med andre ord redskaber, der skal tjene højere formål ved at begynde en rationering af medicin til glæde for ”Gaia”.

Det viser sig, at flere andre lægeorganisationer, inkl. WHO (Verdenssundhedsorganisationen), arbejder i samme retning. Ben Pile påpeger, at i de sager bliver medlemmerne af organisationerne sjældent spurgt, selvom det ellers er dem, der skal leve med konsekvenserne af nye ”grønne” retningslinjer. Det er nogle få personer i toppen af foreningerne, der er blevet grebet af klimadillen og på egen hånd vil udleve deres nyfundne tro.

Her ligger også risikoen ude på de enkelte hospitaler. Lægerne vil givetvis gøre, hvad de kan, for fortsat at sikre en forsvarlig behandling af patienterne, men over dem sidder der en kerne af administratorer, der som oftest ikke er belastet af lægefaglig viden, men som til gengæld vil være nemme ofre for klima-agitation (de ved heller ikke noget om klimaet). Vi ser allerede nu, hvordan hospitaler formulerer ”grønne” mål for driften, mere eller mindre løsrevet fra realiteterne.

Et af Verdens mest berømte lægefaglige tidsskrifter er The Lancet, som har en stærkt klimatroende redaktør, Richard Horton. Han har udtalt, at:

Klima-nødsituationen, som vi står overfor i dag, er den vigtigste krise, der truer menneskeartens eksistens.

Det er jo det glade vås, som Horton overhovedet ikke ville kunne finde belæg for f.eks. i IPCC’s rapporter. IPCC har forudsagt, at i 2050 vil omkring 250.000 flere mennesker dø af klima-relaterede årsager, varme, sult, malaria og diarre. Det er et stort antal, men kigger man på fig. 1, der viser en oversigt over alle de årlige dødsfald og deres årsager, så er det ikke så voldsomt mere. Og det er givetvis endda overdrevet, da f.eks. malaria og diarre er sygdomme, vi kan kontrollere og begrænse, hvis vi har midlerne til det. Så Hortons spådom om en udryddelse af menneskearten er helt hen i vejret.

Bjørn Lomborg greb for nyligt The Lancet i fusk med varme- og kuldedødsfald. Det var bare et eksempel på en tendens styret af Horton. Han påpeger, at da læger har pligt til at gøre alt for at redde liv, bør de bruge deres tid på at agitere mod brugen af kul, olie og gas og for den grønne omstilling, for derved at ”redde” kloden og menneskene. Ikke et ord om alle de fordele, vi får ud af de fossile brændstoffer, herunder en stabil energiforsyning – som især den 3. Verden stadigvæk mangler mange steder, men som er en forudsætning for gode sundhedsforhold. Hertil kommer produktionen af f.eks. kunstgødning, uden hvilken vi på meget kort tid ville løbe ind i en massiv global sultkatastrofe.

Ben Pile gjorde i 2020 et forsøg på at få Richard Horton i tale, for at få ham til at begrunde sine vilde påstande om en eksistentiel trussel. Men Horton svarede aldrig på henvendelserne.

Det er bemærkelsesværdigt, at så mange folk i ledende stillinger i den grad er blevet grebet af troen på ”klima-katastrofen” og handler derefter – og det uden, som nævnt, selv at have sat sig nærmere ind i sagen. Det er en meget farlig udvikling – for menneskeheden.