Klimarealisme i medierne, Tørke og Skovbrande

Mann-made klimakatastrofe

Ved et tilfælde faldt undertegnede over en artikel fra The Guardian, hvor Michael E. Mann, hockeystavens fader, optræder med sin afgrundsdybe visdom. Artiklen er godt fire år gammel, men allerede den gang så Mann klart, hvad ingen andre kan se: Sammenhængen mellem den globale opvarmning og mere ekstreme vejrbegivenheder.

Anledningen var, at Mann med familien var i Australien på ferie (de sejlede næppe over Stillehavet i en sejlbåd – det nævner historien i hvert fald ikke noget om).

Artiklen har overskriften:

Australien, dit land brænder – farlige klimaforandringer har ramt dig nu.

Mann indleder med at præsentere sig som klimaforsker, der iagttager klimaforandringerne i aktion.

Efter års studier af klimaet, har mit arbejde bragt mig til Sydney, hvor jeg studerer sammenhængen mellem klimaforandringer og ekstreme vejrbegivenheder.

Før jeg påbegyndte mit ophold i Sydney, benyttede jeg chancen for at holde ferie i Australien med min familie. Vi tog ud og så The Great Barrier Reef – en af planetens store vidundere – mens vi stadigvæk kan. Revet, der bliver angrebet fra to sider af varmefremkaldt blegning og forsuringen af havet, vil være væk i løbet af få årtier, med mindre der sker en dramatisk reduktion i de globale CO2-udledninger.

Det er jo ren propaganda uden relation til virkeligheden. ”Forsuringen” er mere en myte end noget andet, havenes pH er måske faldet en anelse, men det har absolut ingen indflydelse på dyrelivet eller noget som helst andet, da ændringen ligger langt inden for de naturlige variationer man finder over kort tid i havene. Og The Great Barrier Reef er ikke plaget af blegning, selv ikke efter 2023, der var ”det varmeste år nogensinde” og med ”kogende verdenshave”. Men Mann er jo heller ikke koral- eller havforsker.

Herefter kommer Mann med et poetisk afsnit om himlen i Australien, der får en særlig blå farve pga. eukalyptustræernes fordampning af særlige kemikalier, såkaldte terpener.

Men i 2020 var der store naturbrande i Australien, og de blev meget værre pga. menneskelig misligholdelse af områderne, hvor manglende forebyggende brande, utilstrækkelige og dårligt vedligeholdte brandbælter osv. gav en masse næring og frit løb til brandene, da de så kom.

Manns udlægning er naturligvis en helt anden:

Den brune himmel, som jeg observerede i denne uge, er et resultat af menneskeskabte klimaforandringer. Tag rekordvarme, kombiner den med tørke uden fortilfælde i områder, der allerede er tørre, og man får naturbrande uden fortilfælde som den, der opslugte området her og spredte sig over kontinentet. Det er ikke så kompliceret.

Men tørken i Australien var forbigående, siden fik man masser af regn, og vejret i 2020 var blot et resultat af de svingninger man oplever mellem vådt og tørt. Der er ikke nogen éntydig udvikling i naturbrande nogetsteds på Jorden, der kan kædes sammen med ”klimaforandringerne”.

Mann fortsætter i fin stil:

Opvarmningen af vores planet – og de deraf afledte klimaforandringer – skyldes de fossile brændstoffer som vi bruger: Olie, …. naturgas og den største skurk af dem alle: Kul. Det er heller ikke så kompliceret.

Det er Manns tro, vi får åbenbaret her, men ikke nødvendigvis videnskab.

Kontinentet Australien er på en måde – og i en vis betydning bogstaveligt talt – i brand. Og dog synes præmiereministeren bemærkelsesværdigt ligeglad med klima-nødsituationen, som Australien lider under, han har valgt at holde ferie på Hawaii mens australierne kæmper med både hede og naturbrande uden fortilfælde.

Men australierne behøver kun at vågne op om morgenen, tænde for fjernsynet, læse i avisen eller kigge ud af vinduet for at se, hvad der i stigende grad er åbenlyst for mange – for Australien. Farlige klimaforandringer er allerede ankommet. Det er kun et spørgsmål om hvor meget værre, vi vil tillade, at det skal blive. Australien står i en klima-nødsituation. Det brænder bogstaveligt talt. Det har brug for en ledelse, der er i stand til at erkende dette og gøre noget ved det.

Mann har omtalt et kulmineprojekt, der den gang var i støbeskeen, og mellem linjerne kan man selvfølgeligt læse, at bare det blev aflyst, så ville det hele allerede blive bedre.

Artiklen her er et godt eksempel på sammenkædningen mellem global opvarmning og ekstremvejr. Det underforstås, at bare vi holder op med at bruge kul, gas eller olie, så vil alt det vilde vejr og naturbrandene forsvinde. Sammenkædningen har været en vældig succes i forbindelse med at skabe opmærksomhed omkring ”klimakrisen”. Men det er en helt igennem falsk argumentation, uden noget belæg i klimavidenskaben eller realiteterne.

Man må så spørge sig selv, om Michael Mann virkeligt ikke ved, at det forholder sig således? Er hans tro så stærk, at han kan ignorere fakta i det omfang? Eller er det gustent overlæg, fordi klimaforskningen modtager flodbølger af penge, så længe en alarmtilstand kan opretholdes – og det er jo noget Mann nyder godt af?

Dommedagsprædikener har vind i sejlene p.t.
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Peter Krogsten

    Blev han ikke dømt for videnskabelig uredelighed allerede med hockeystaven?
    Med hensyn til Great Barrier Reef, skulle han måske tale med australske Jennifer Marohasy https://jennifermarohasy.com. Måske skulle han endda tale med Ove Hoegh-Guldberg, der allerede for snart 30 år siden måtte erkende, at hver gang han forudså revets snarlige død, kom det sig på mirakuløs vis året efter. Men han var god til at skaffe penge til Queensland University i Brisbane – og sig selv.
    Jeg er bange for Mann tror på det han siger. For 5-600 år siden troede præsterne jo også på skærsild, helvede og afladshandelen, og den brede befolkning troede på dem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*