Dr. Roy Spencer fra UAH var lynhurtigt ude denne gang med den forgangne måneds globale temperatur målt med satellitterne og uden efterfølgende manipulation med computere. Resultatet blev, at anomalien – afvigelsen – for juli blev en smule højere end for juni, 0,85 grader celsius versus 0,80 grader.
Måneden så ellers ud til at være præget af faldende temperaturer, som man kan se på Karsten Hausteins dagligt opdaterede kurver. Men så indtraf “hedebølgen” i Antarktis, hvor temperaturerne steg fra de sædvanlige måske minus 50 grader til minus et par og fyrre. Antarktis har et stort areal, og det vægtes således ganske højt i et globalt gennemsnit. Det var jo hovedårsagen til den nye “rekord” i global temperatur fra d. 22. juli.
På diagrammet her fra Haustein ser man, hvordan temperaturen på den sydlige halvkugle (den blå) fra månedens midte pludseligt stikker til himmels, mens den nordlige halvkugle fortsat oplever et svagt fald i temperaturen.
Hvorfor Antarktis pludseligt fik den temperaturudvikling, er der vist ikke noget fornuftigt bud på, vi har ikke målinger for ret mange år, og det vides ikke om dette er et fænomen, der har optrådt mange gange i fortiden. Men det har det jo nok.
Den viste kurve anomali er ikke for Antarktis, men for hele den sydlige halvkugle.
Det er en kendt sag, at både Stillehavet og Atlanterhavet under denne el nino har været varmere end nogensinde tidligere registreret, samtidigt med at de arktiske have ikke har vist større opvarmning.
Nu ser det så ud til at både Arktis og Antarktis opvarmes, i Antarktis har de sidste par år haft rekord lav isudbredelse.
Forskningen mener, at forholdene styres af stratosfærisk opvarmning over Antarktis. Det er forventet i og med hele kloden jo som bekendt opvarmes af øgede mængder drivhusgasser i atmosfæren.
Årsagen er afbrænding af olie, kul, gas.
Ja, men lige her i sidste omgang var det især Antarktis, der trak den sydlige halvkugles temperatur op. Går man tilbage til tidligere års kurver fra Haustein, er der ikke nogen opvarmning af betydning på den sydlige halvkugle, men den svinger en del op og ned.
Så Antarktis opvarmes stadigvæk ikke nævneværdigt, det fremgår også af temperaturerne på land, der ikke har vist nogen stigning de seneste 80 år.
Ja, Jorden opvarmes, og en del skyldes nok det stigende indhold af drivhusgasser, men opvarmningen er ikke jævnt fordelt, og tydeligvis spiller naturlige faktorer en stor rolle ved siden af.