Dr. Roy Spencer har i de senere år interesseret sig for fænomenet byvarme (Urban Heat Island), hvor de målte temperaturer ved jordoverfladen ofte viser sig at blive kunstigt forhøjet, hvis målestationen befinder sig ved bymæssig bebyggelse. Det har vi kigget på i detaljer tidligere, og den interesserede læser henvises til f.eks. Anthony Watts rapporter.
Roy Spencer har udviklet og forfinet en metode til at få nogle tal for byvarmens indflydelse på temperaturen. Grundlæggende har han taget data fra samtlige officielle målestationer på Jorden og derefter ”parret” dem, således at én station kommer ude fra landet – i uberørte omgivelser – og dens målinger sammenlignes så med resultaterne fra en nærliggende station med huse eller veje i nærheden. Hver station er blevet karakteriseret ved graden af bebyggelse i området (ud fra satellitdata) og befolkningstætheden.
Det viser sig mange steder på Jorden, at antallet af rent landlige stationer er meget mindre end antallet i mere eller mindre bebyggede områder. Derfor bliver én landlig station ofte parret med en stribe inde fra byerne. Forklaringen på denne ubalance er primært, at man oprindeligt opstillede stationerne i de foreskrevne omgivelser, men siden er byerne vokset og har omringet stationerne med beton, tegl, stål eller asfalt. Samtidigt er nogle af de fjernere beliggende landlige stationer blevet nedlagt, de var for besværlige at aflæse og til at vedligeholde.
Spencer har også kigget på målinger tilbage i tiden, og har kunnet udarbejde kort, der viser byvarmen helt tilbage i 1850. Det må dog være sket ved ekstrapolation fra senere data, da der jo som bekendt ikke var mange målestationer i drift den gang. Men resultaterne er nogle meget smukke landkort, som vist på fig. 1 og fig. 2.
Specielt fig. 2, der viser Europa, er interessant, fordi man kan se, at byvarmen allerede havde en indflydelse på, hvad man målte i 1850 i mere tæt befolkede områder, og selvfølgeligt især i storbyer som London og Rom. Nu til dags er der meget større områder, hvor byvarmen medfører op til mere end en grads ekstra temperatur.
For USA’s vedkommende oplyser Spencer, at i de bebyggede områder er den gennemsnitlige temperaturstigning 57% højere end den globale stigning. Men hvis man udregner tallene for alle stationerne, inkl. de landlige, bliver resultatet ca. 20%. Dvs. at de officielle tal for temperaturstigningen i USA siden 1895 formentligt er ca. 20% højere end den reelle opvarmning.
Det er tal, som er nyttige, når nogen mener at have målt temperaturen på Jorden med en hundrededel grads nøjagtighed. Det er meget mere usikkert, og den globale opvarmning er helt givet mindre, end vi normalt bliver fortalt.
Men Spencers kort er en fryd for øjet, der er flere på hans eget opslag.
Danish
Jeg kan erindre et udsagn fra en nuværende vejrmand i DR 1 der for nogle år siden udtalte, at man havde flyttet flere målestationer ind til byerne! Tidligere vejrmand i DR Henrik Voldborg fastslog mange gange, at man for at en så rigtig temperaturmåling som mulig, altid skulle måle i 2 m højde i en “engelsk hytte” på en åben græsmark med distance til træer og andre lædannende hegn. Var/er Voldborg helt gal på den?
Voldborg havde fuldkommen ret. Problemet med de korrekt placerede vejrstationer var tofold. Dels var de ofte et stykke uden for byerne, og derfor bøvlede at begive sig ud til for at aflæse termometret (på et fast tidspunkt hver dag). Dels da man gik over til elektroniske målere, skulle der trækkes ledninger ud til dem (tilbage i 1990’erne, hvor trådløst udstyr ikke rigtigt fandtes), og derfor reducerede man afstanden til den nærmeste bygning med strøm – og forøgede derved byvarmen…