Google er et af de store firmaer, der sammen med f.eks. Microsoft og Amazon har forsøgt at skabe sig en ”klimavenlig” facade, med grandiose planer om at nå ”netto-nul” inden for få år. Der har ingen ende været på hykleriet. Allerede i 2007 hævdede Google, at de fik al deres elektricitet fra ”vedvarende” energi, og således var ”kulstof-neutrale” allerede da. Siden, frem mod 2017 blev situationen ifølge Google endnu bedre. Men derefter gik det mindre godt, som Robert Bryce har beskrevet på sin Substack.
Google har været en hastigt voksende forretning med et stadigt behov for at forøge sin kapacitet af servere og andet elektronisk udstyr. Det har bevirket et stigende forbrug, som vist på fig. 1. Hvor stigningen frem til 2017 forekommer at være nogenlunde jævn, tager den fart herfra, og forbruget er i 2023 næsten 8 gange højere end i 2013.
Strømmen kommer jo fra en blanding af forskellige kraftværker, vand- og atom- og hertil en god portion kul- eller gasfyrede. Oveni kommer nok lidt sol og vind hist og pist, men de giver jo ikke nogen stabil forsyning og kan ikke fodre Googles datacentre på egen hånd.
Googles ekspansion hænger naturligvis nøje sammen med AI, den kunstige intelligens, som vinder mere og mere popularitet og indpas i folks vaner og dermed Googles forretning. Google investerer stort i nye datacentre, og i sin årlige rapport erkender man, at mange bliver placeret i Asien, hvor der er længere mellem vindmøllerne, men til gengæld masser af kulkraft til rådighed.
Resultatet er vist på fig. 2. Googles CO2-udledninger er vokset fra 3,3 millioner tons i 2017 til 14,3 mio. tons i 2023. Det er mere end en firedobling og får ”netto-nul” til at se meget fjernt ud. Det er tydeligt, at alle de nye aktiviteter, ikke mindst AI, er mere energislugende end de tidligere, fig. 3 viser Googles CO2-udledninger i tons pr. million dollars i omsætning.
Det er svært i disse dage at være klimapolitisk korrekt, selvom Google m.fl. så gerne vil. Der er jo også en gryende erkendelse, at sol og vind ikke kan levere den stabile forsyning, som datacentre kræver. Derfor er der flere af de toneangivende selskaber, der nu kigger på kernekraft, og forsøger at lave aftaler med specifikke værker om aftagning af en fast mængde strøm. Amazon Web Site har således forhandlet om leverancer af op til 480 megawatt strøm fra et enkelt kernekraftværk, det er ca. 15% af det danske gennemsnitlige nationale forbrug.
Robert Bryce bemærker, at glosen ”datacentre” har en positiv klang, i modsætning til snavsede stålværker eller olieraffinaderier. Måske skulle man hellere kalde datacentrene for ”digitale støberier”. Ideen er hermed givet videre.
Datacentre er sjovt nok et af de store påtænkte vækstområder for elforbrug i Danmark ifølge Energistyrelsen. Vi skal jo have vores bestand af solceller og vindmøller mangedoblet inden for de næste få år, og strømmen skulle gerne kunne bruges til noget. Men Energistyrelsen nævner ikke noget om, hvordan man mener, at datacentre skal kunne køre på den variable strøm, som vi får fra de to kilder. Det er der vist heller ikke nogen andre, der har gode ideer til.
“Digitale støberier” er et godt ord
Da der for nogen år siden var tale om, at der skulle bygges en datacentral i forbindelse med det store solcelleanlæg ved Kassø vest for Aabenraa, vil det sammen med de øvrige centraler stå for 17 % af landets samlede elforbrug. Hvad mon tallet er nu?
Det beviser behovet for meget mere kernekraft.
Batterier? Enorme batterier?
Mvh
HGP