De skiftende australske regeringer har arbejdet ihærdigt i retning af den grønne omstilling, hvor sol og vind skal erstatte de nuværende kul- og gasfyrede kraftværker. Det ser imidlertid ikke ud til, at det går væsentligt bedre, end vi oplever det her i Europa.
Solen går ned hver nat, og de få og små batterier, der er installeret, er slet ikke i nærheden af at kunne dække behovet for strøm om natten. Derfor må australierne sætte deres lid til vindmøllerne. Australien er et helt kontinent, så man kunne forestille sig, at man her kunne gennemføre et frugtbart geografisk samarbejde. Hvis den ene del af landet mangler vind, så blæser den nok i andre områder, og så skal man bare have nogle tykke kabler, der kan transmittere strømmen fra det ene til det andet sted.
Imidlertid kan Joanne Nova nu beskrive et tilfælde i maj 2024, hvor hele Australien blev ramt af vindstille samtidigt. Det viser sig ikke at være noget usædvanligt fænomen, men kan tilskrives et højtryk, der dækker hele kontinentet. På østkysten, hvor de fleste australiere bor, er der nu installeret ca. 11,5 gigawatt vindmøller. På et tidspunkt, var de nede på at levere omkring 4% af deres kapacitet, dvs. under 0,5 GW. Samtidigt, ovre på vestkysten, flere tusind kilometer væk, hvor der er installeret ca. 1 GW, leverede møllerne 3-5% af deres kapacitet.
Fig. 1 viser de nuværende kraftværker og forbindelseskabler i Australien, hvor 90% af befolkningen bor langs østkysten. Mange af kraftværkerne i resten af landet er ganske små, f.eks. en enkelt dieselgenerator på 1 MW.
Fig. 2 viser møllernes samlede produktion i hele Australien i maj 2024. Forbruget ligger på mellem 20 og 28 GW, mens de 12 GW møller tilsammen producerede mellem 0,2 og 4 GW. De 0,2 GW betyder reelt, at over 98% af møllernes kapacitet ikke leverer noget. Det er jo et billede, der kun er alt for velkendt her i Europa.
Men australierne har den kedelige ulempe, at de ikke er i stand til at hente hjælp ved import fra udlandet. Der er 2000 km til New Zealand, og et kabel skulle løbe langs bunden i det Tasmanske Hav, der er op til 5 km dybt. En anden mulighed er Casey Base i Antarktis, men her er afstanden 3500 km, og det er jo næppe her, man vil opstille mange gigawatt vindmøller.
Så Australien er nødt til at falde tilbage på deres kul- og gaskraftværker, og mandag d. 27. maj leverede de hhv. 72 og 9 procent af strømmen i den østlige del af landet.
Grøn omstilling og ”udfasning” af fossile brændstoffer er vist ikke lige om hjørnet i Australien. Dens foreløbige resultater har været stærkt stigende elpriser og ikke meget andet.
