Den amerikanske Miljøstyrelse, EPA (Environmetal Protection Agency) er i løbet af de senere år blevet stærkt klima-aktivistisk. Man kæmper en brav kamp for at lægge hindringer i vejen for udvindingen af olie og gas i USA, og man har også et godt øje til de fossilt fyrede kraftværker, ikke mindst dem, der bruger kul.
En højesteretsdom gik ellers EPA imod, retten fandt, at EPA langt havde overskredet sine beføjelser, og bevæget sig ind på områder, der kun kan reguleres ved ny lovgivning fra Kongressen i Washington DC. Men det skal ikke stoppe noget. Nu har EPA spillet ud med nye regler for kraftværkerne.
Alle kulkraftværker, der planlægger at køre efter 1. januar 2039 og nye naturgasfyrede værker skal opsamle og deponere mindst 90% af deres CO2-udledninger. Opsamlingen skal for begge typer værker være sat i drift senest i 2032. Naturgasværkerne forventes i fremtiden at fungere som backup for sol og vind og derfor får de ikke så mange driftstimer i løbet af året. Men EPA har besluttet, at bare værkerne kører mere end 40% af tiden, skal de have fuld opsamling.
Behjertede sjæle har nu sat sig for at regne på konsekvenserne for kraftværkerne af EPA’s nye regler. Det amerikanske Nationale Energi-Teknologiske Laboratorium (NETL) har udgivet nogle tal for, hvad det vil koste at udstyre et kulkraftværk med CO2-opsamlings-udstyr.
Opsamlingen koster som bekendt en god del energi i sig selv, og ifølge NETL vil et 650 MW kulkraftværk få reduceret sin elproduktion til 495 MW, hvis det selv skal levere den nødvendige energi, og det skal det jo. Det er et tab i produktionen på 24%. Selve investeringen vil være på 988 millioner US$, dvs. 2 mio. dollars pr. MW kapacitet efter ombygningen.
USA har en stribe kulkraftværker, der forventes at blive lukket inden 2040, men tilbage vil der efter planerne være 112 værker med en kapacitet i alt på 96.000 MW. Hvis vi nu bruger NETL’s tal, så vil tabet på de 24% i forbindelse med opsamlingen reducere produktionen ned til 73.000 MW. Den samlede omkostning ved projektet, baseret på de 2 mio. dollars/MW bliver omkring 146 milliarder dollars.
Her har vi ikke spekuleret på, hvor de manglende 23.000 MW skal komme fra. Men nu kan vi kigge på de planlagte gaskraftværker, som vil blive belemret med opsamlingen fra start af.
NETL regner med, at et effektivt gaskraftværk med en kapacitet på 992 MW og uden CO2-opsamling vil koste ca. 1,05 milliarder US$. Hvis man vil have opsamlingen, falder værkets effektive kapacitet til 883 MW og prisen stiger til 1,87 milliarder dollars. En stigning i investeringen på 78% og en nedgang i produktionen på 11%.
Strømmen for forbrugerne bliver naturligvis meget dyrere med stigningen i investeringen og faldet i produktionen, sidstnævnte på trods af, at brændstofforbruget er uforandret. Man kan løseligt udregne, at alene forrentningen af investeringen på 2 mio. US$/MW giver en prisstigning på ca. 18 danske øre pr. kWh, hertil kommer udgifterne til ekstra kul m.v.
Prisen på strømmen fra et gaskraftværk bliver tilsvarende ca. den dobbelte med CO2-opsamlingen. Hertil kommer, at hvis værket ikke skal køre kontinuerligt, bliver driften dyrere, og det bliver tvivlsomt om CO2-opsamlingen overhovedet vil fungere op til de 90 procents rensning.
Med sit klimahysteri er EPA igen ved at ødelægge den amerikanske elforsyning. Man kan kun håbe på, at behjertede sjæle atter får retssystemet på banen – og at det ender med en endnu mere klar dom fra Højesterettens side.
Hvem siger at man ikke kan bruge al indsamlet CO2? Mig bekendt indgår det også som en del af e-fuel/syntetisk brændstof, som igen kan hældes på vores nuværende bilpark med alm. benzin og diesel stempelmotorer, så igen en win-win situation, hvor vi så kan stoppe al snak og el-biler, der kun vil give problemer fremover, bl.a. når de skal skrottes og man stadigvæk ikke har kunne genanvende alle metallerne i batterierne på grund af “nedslidning”
Hvis man bruger al CO₂-en til syntetiske brændstoffer, der bliver futtet af, så ender CO₂-en jo ude i atmosfæren, og så har opsamlingen ikke “reddet” klimaet. Hertil kommer, at de syntetiske brændstoffer (“Power to X”), bliver vanvittigt dyre, hvis de skal baseres på brint fremstillet ud fra elektrolyse med strøm fra sol og vind. Vi taler om en benzinpris på måske 30-40 kr., før afgifter…
Vi må og skal fremover væk fra fossile brændstoffer i vores hverdag, hvorfor en gradvis nedlæggelse af kul- og oliefyrede kraftværker er både klog og nødvendig, hvis man altså ikke vil CO2 rense udledningen!! I Danmark har vi i mange år renset udledningen for sodpartikler, så den hvide røg fra skorstenene var den rene fine damp. Blot indeholdt denne damp en hel del CO2 fra afbrændingen, som nu på fornuftig vis renses for CO2 gennem en proces, der efterlader bl.a. flydende CO2, der kan bruges som gødning i såvel landbrug som gartnerier. Det er i øjeblikket på prøvestadiet, men resultater fra gartnerier har vist gode resultater. Så her kan man da kalde det for en ægte win-win situation!!! Som erstatning for de mange kul- og oliefyrede kraftværker må og skal det være a-kraft, da vind og sol slet ikke kan producere den mængde strøm der er behov for i fremtiden. Og da disse to energikilder tillige har store miljømæssige omkostninger ved såvel fremstilling (se omkring solcellerne fremstilling i anden artikel) som ved afskaffelse af samme, hvor vingerne fra møllerne i dag blot graves ned på bl.a. Falster, da det kræver en masse energi til at smelte disse glasfibervinger om, samtidig med at det forurener værre end kul- og oliefyrede kraftværker, så er og bliver sol og vind blot tåbelig venstreorientert symbolpolitik!!!
Den mængde CO₂, der kan bruges i industri og gartnerier, er desværre kun en lille bitte brøkdel af det, man har tænkt sig at opsamle og begrave i undergrunden. Så med CO₂-opsamlingen ender vi med en aktivitet, der koster en formue og absolut ikke gør nogen gavn.
Jammen, så har vi jo opnået socialstatens våde ønskedrøm.
CO2 er livets gas. De fleste har din misforståelse.